I dag er de første danske forsøgspersoner formentlig blevet stukket med en danskudviklet vaccine mod covid-19.
Det er sket her til morgen og i løbet af formiddagen på Aalborg Universitetshospital, hvor i alt tre personer har fået ført en nål i overarmen.
Vaccinen, der er udviklet på Københavns Universitet med støtte fra firmaet Bavarian Nordic, er tidligere blevet testet på mus og en mindre gruppe mennesker i Holland og Tyskland. Men i dag er turen altså kommet til danske forsøgspersoner.
Og den allerførste i stolen, som frivilligt smøgede ærmet op, var Rasmus Lund fra Aalborg.
- Det er jo gået igennem nogle indledende studier og forsøg, så jeg har tillid til, at de ved, at det ikke begynder at gøre alt muligt mærkeligt.
Rasmus Lund arbejder selv indenfor medicinalindustrien - og det var én af grundene til, at han frivilligt meldte sig til at være en af de første danskere i forsøget.
- Vi laver også vores egne forsøg. Så jeg tænkte, at når jeg spørger andre om at komme ind og være forsøgsperson hos os, så kan jeg også være det i andres forsøg.
Den danske vaccine testes i et blindforsøg, hvor hverken forsøgsdeltagere eller læger ved, hvilken vaccine der gives. Se overlæge Henrik Nielsen fortælle om nogle af forberedelserne for at sikre det.
Testes i blindforsøg
I dag er de tre første danske forsøgsdeltagere kommet ind med en times mellemrum til forundersøgelse, hvor der blandt andet er blevet taget en blodprøve og målt blodtryk.
Men faktisk kan forsøgspersonerne ikke vide sig sikre på, at de er blevet stukket med den danske vaccine.
Den nye vaccine bliver nemlig testet i et såkaldt blindforsøg, og det betyder, at hverken læger eller forsøgsdeltagere ved, om der bliver stukket med den danske vaccine – eller blot givet et stik med den velkendte vaccine fra Pfizer.
- Det hører med til alle nye lægemidler og vacciner, at forud for at det kan blive godkendt, skal det gennem grundige undersøgelser af effekt og bivirkninger. Det er det, vi tager hul på i dag, fortæller professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen.
Blindforsøget har krævet en del forberedelse. Eksempelvis er der adgangskontrol til det rum, hvor vaccinerne bliver givet. Og vinduet ind til værelset er blevet blændet til med et stykke papir, så man ikke kan kigge ind.
På den måde sikrer man sig, at det kun er nogle bestemte medarbejdere, som er med, når vaccinen gives.
- Dele af vores personalegruppe har den rolle. De har ikke i øvrigt med patienterne eller data at gøre. Det er delt i to, og vi må ikke indbyrdes udveksle informationer. Så jeg kan heller ikke komme ind i rummet, fortæller Henrik Nielsen.
Som national koordinator for den vigtige fase 3-afprøvning af den nye vaccine, er det Henrik Nielsens afdeling, der fører nålen i overarmen på de første forsøgsdeltagere.
- Fagligt er det jo spændende at være med til nye ting og finde ud af noget, man ikke ved i forvejen, siger Henrik Nielsen.
Dansk vaccine har flere fordele
Den danskudviklede vaccine skal nu testes på i alt 4.000 forsøgspersoner, hvoraf de 500 er danskere. Vaccinen bliver også testet på personer i Belgien og USA.
Og det er med en vis portion optimisme, at folkene bag vaccinen nu begynder at vaccinere en større gruppe forsøgspersoner.
- Vi forventer – og har haft som arbejdshypotese – at denne vaccineteknologi vil kunne lave en vaccine, der har en længerevarende effekt i forhold til de vacciner, vi har på markedet i dag. Vi har også indtil videre set, at den har en bredere beskyttelse, siger lektor på Københavns Universitet, Adam Sander Bertelsen, der har været hovedopfinder på vaccineteknologien.
Ifølge Adam Sander Bertelsen har de første data fra Bavarian Nordic indikeret, at den danske vaccine giver antistofniveauer, der er associeret med høj beskyttelse, i patienter i helt op til seks måneder efter vaccination.
- Det har jo den fordel, at man ikke skal vaccinere folk nær så ofte. Så det er en meget væsentlig ting – og også en væsentlig ulempe ved de nuværende vacciner, fortæller Adam Sander Bertelsen.
Samtidig med at de første forsøg på dyr og mennesker har indikeret, at vaccinen giver flere antistoffer og en mere varig beskyttelse, så har den endnu en fordel i forhold til de vacciner, som er på markedet i dag, forklarer Henrik Nielsen i Aalborg.
- De vacciner, vi har nu, er noget besværlige at have med at gøre, fordi både transport og opbevaring kræver virkelig lave temperaturer. Hvis man nu kunne have en vaccine, der ikke krævede så meget, ville det i hverdagen være meget nemmere at få den distribueret og bragt ud i alle hjørner af verden.
Kan vi regne med, at hvis den her vaccine bliver godkendt - og de foreløbige testresultater holder stik - at vi så ikke skal stikkes så ofte?
- Det kunne vi godt håbe på. Hvis forsøget går, som vi håber, så vil det måske være den vaccine, man fremover kan få som booster og med flere års mellemrum i stedet, siger Henrik Nielsen.
Personer i alle regioner kan deltage
Over de kommende måder bliver der rekrutteret de resterende medvirkende til forsøget rundt omkring i Danmark. Alle forsøgspersoner bliver fulgt tæt det næste halve år. Først med jævnlige blodprøver og dernæst kontrol efter tre og seks måneder.
- Nu starter forsøget i dag i Aalborg, men der kommer også andre danske steder med, så det er muligt at deltage i forsøget i alle fem regioner, fortæller Henrik Nielsen.
Forventningen er, at forskerne til næste sommer har de data, de skal bruge.
Selvom corona ikke længere fylder lige så meget, som det har gjort de seneste år, så er det stadig nødvendigt at blive ved med at udvikle vacciner, siger Henrik Nielsen.
- Corona er kommet ud i samfundet fra dyreverdenen for cirka tre år siden. Nu er det blandt mennesker – og det vil det blive ved med de kommende år.
- Det er vigtigt at være med til at udvikle nye lægemidler og nye vacciner for at give bedre behandlingsmuligheder for sundheden og for vores patienter.
Efter de nødvendige data er indsamlet, bliver de gennemgået af Bavarian Nordic, inden den nye vaccine eventuelt sendes til godkendelse hos Lægemiddelstyrelsen. Ifølge Henrik Nielsen er vaccinen tidligst klar i 2024.