I dag får Danmark sin første minaret

I al stilhed er det lykkes Dansk-Islamisk Råd at bygge ikke bare en stormoské - men også Danmarks første minaret.

Den første danske minaret vil være oplyst op aftenen som en del af udsmykningen. (Foto: Dansk Islamisk Råd)

20 meter høj, hvid og slank og med en halvmåne på toppen.

Det er Danmarks første minaret, der i dag bliver rejst som kronen på værket ved den 6.800 kvadratmeter store moské, der er ved at blive færdiggjort i Rovsingsgade på Ydre Nørrebro i København. Her skal være dagcenter for muslimske ældre, aktiviter for unge og et stort indendørs legeland for børn.

Og som de første i Danmark er det altså lykkedes for Dansk-Islamisk Råd, der står bag moskéen, at få bygget ikke bare landets første stormoské, men også at få rejst en minaret, der er det tårn, hvor indkaldelse til bøn gjalder ud fra i arabiske lande.

Ingen indkaldelse til morgenbøn

Men der bliver altså ingen udsigt til at blive vækket af en arabisk indkaldelse til morgenbøn, fortæller formanden for Medieudvalget i Dansk-Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni:

- Det ville være upassende at kalde til bøn i Danmark. En minaret skal tage udgangspunkt i det samfund, den står i og en dansk minaret er anderledes end en marokkansk eller egyptisk.

- Og så vil vi jo ikke genere vores naboer.

Samtidig har det været en betingelse fra Københavns Borgerrepræsentation, at der ikke skal indkaldes til bøn fra minareten

Minaret i dansk design

Og netop fordi moskéen står i Danmark, er det også blevet en særlig dansk en af slagsen: I stedet for de farverige udsmykninger, mosaikker og geometriske former, så er moskéen på Rovsingsgade holdt i lige, stramme linjer med hvide flader og skabt i samarbejde med det danske arkitektfirma, Johannsen Arkitekter.

Det skandinaviske design gælder også minareten: Den er hvid og simpel og vil være oplyst om aftenen, så den kan ses fra Bispebjerg Hospital - og så vil der være en halvmåne på toppen, der er det eneste egentlige islamiske symbol.

Mediestrategi: Tal ikke med journalister

I 2009 foretog Politiken en meningsmåling, der viste, at 51 procent af de adspurgte, er for et forbud mod minareter i Danmark.

Og hvor andre mosképrojekter tidligere har mødt stor modstand og demonstrationer, så har foreningen bag moskéen i Rovsingsgade fra begyndelsen i 2005 været meget bevidst om sin mediestrategi: At holde lav profil. Når journalister har ringet, er de blevet afvist, fortæller Mohamed Al Maimouni:

- Under VKO-regeringen var der et meget massivt, negativt fokus på muslimer. Så hvis vi fortalte om vores drøm i medierne og om, at vi var i gang med at indsamle penge, så tror jeg ikke, at det havde gavnet os - tværtimod.

Støttet af Qatar

Finansieringen bag moskéen er nærmest et kapital for sig, der også har givet anledning til debat - for pengene stammer fra oliestaten Qatar.

Historien begynder i de urolige dønninger efter Muhammedkrisen i 2005. Her rejste Dansk-Islamisk Råd til blandt andet Qatar for at give sit syn på sagen om tegningerne. Under et tv-interview på den arabiske tv-station Al-Jazeera fortalte formanden om sin drøm: En platform i Danmark, hvorfra muslimer kunne dyrke sin tro - og fortælle danskerne, at ikke alle muslimer er ekstreme, fortæller Mohamed Al Maimouni.

Det vakte interesse hos flere seere, der begyndte at give økonomiske støtte. Og da den nu tidligere emir af Qatar, Hamad bin Khalifa, hørte om projektet, insisterede han på at støtte det hele alene - med 150 millioner kroner.

Kritik: Konservativ indflydelse på moské

I Qatar praktiseres mere konservative former for islam. Derfor har både politikere og forskere kritiseret finansieringen og været urolige for, at det kan påvirke det religiøse i moskéen.

Men Mohamed Al Maimouni vil ikke kommentere på, hvordan man praktiserer islam i Qatar:

- Det må være deres sag. Det, der betyder noget for mig, er, at vi ikke har fået nogen forpligtigelser eller krav, hverken politisk eller religiøst, fra Qatar til Dansk-Islamisk Råd. Vi er en uafhængig, dansk forening.

Dronning og emir inviteret til indvielse

Imam i den nye stormoské er den dansk-syriske læge Jehad Al-Farra, der til daglig arbejder på Rigshospitalet.

Dansk-Islamisk Råd regner med, at den officielle åbning af landet første stormoské kan ske om et par måneder. Her er både Dronning Margrethe og statsministeren inviteret - ligesom den nu tidligere emir af Qatar.

Model af den nye moské på Rovsingsgade i Københavns Nordvestkvarter.
Facebook
Twitter