I dag letter sundhedsdronen til sin jomfrurejse.

Når klokken slår 11.05 letter sundhedsdronen i Svendborg og flyver ud over det sydfynske øhav, indtil den når sit mål 40 minutters tid senere på Ærø. Flyvningen bliver styret fra et kontrolrum på Nørrebro i København.

Transportminister Trine Bramsen (S) sender den afsted fra Svendborg Sygehus, hvorfra dronen skal flyve knap 50 kilometer til Ærø. Det er sundhedsdronens første officielle flyvning, og det er målet, at den på sigt skal fragte blodprøver, medicin og medicinsk udstyr mellem Ærø og Fyn.

Muligheden for at flyve en blodprøve taget på sygehuset på Ærø til analyse på laboratoriet på Fyn gør, at det hele kan ske langt hurtigere.

Nu bliver blodprøver taget på Ærø kørt med bil og sejlet med færge til laboratoriet på Fyn, men det er en logistisk løsning, der har sine begrænsninger.

Kort fortalt kan sundhedsdronen give hurtigere prøvesvar og bedre behandling, fortæller Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital.

- Indtil videre er det stadig en testflyvning, men der, hvor vi tænker, dronerne kan gøre en forskel i fremtiden, det er, at vi kan flyve ting frem og tilbage mellem Ærø og Fyn på et tidspunkt, hvor færger normalt ikke sejler, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Han forklarer, at det ikke kun er blodprøver, der skal flyves fra Ærø til et laboratorie på Fyn. Det kan også være medicin, udstyr eller særlige remedier i tilfælde af en ulykkessituation, der bliver fløjet den ene eller den anden vej.

Bjarne Dahler-Eriksen forventer, at det på sigt kan udvides, så det ikke kun er Ærøs borgere, der har glæde af en sundhedsdrone. I princippet kan konceptet kopieres til andre danske øer eller udkantsområder.

- Nu skal vi i gang, og vi skal finde vores ben at stå på, men jeg tror bestemt, der kan være nogle fordele i, at vi kan transportere ting på alle tidspunkter af døgnet hen over vandet på en sikker og velafprøvet måde, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Netop muligheden for at komme andre end Ærøs borgere til gavn er et perspektiv, som kan være meget nær, fortæller Kjeld Jensen, der er lektor ved SDU Dronecenter og projektleder på sundhedsdronen.

Han kalder mandagens flyvning "et stort skridt i retningen af at skalere op på droner", for dagens flyvning kommer ikke til at foregå i et lukket luftrum, men sammen med resten af lufttrafikken.

- Vi har lavet forsøg i flere år, hvor vi i stigende grad har udfordret det, man kunne i den eksisterende lovgivning, og søgt og fået tilladelse til at gøre noget mere og udført en masse flyvninger.

- Noget af det, der gør det spændende, er, at måden er blevet til i et tæt samarbejde med Trafikstyrelsen og Naviair, som står for vores luftrum, så det er også dem, der bliver klogere på, hvad vi gør. Det er ikke kun os, som projekt og de virksomheder og sygehuse, der er med. Vi er ved at forsøge at designe den måde, som tingene skal foregå på, siger Kjeld Jensen.

Hos Falck, der er et af to firmaer, der står som operatør på sundhedsdronen, ser man frem til en stor dag, når dronen flyver afsted på sin jomfrurejse.

Nicolai Søndergaard Laugesen, der er udviklingsdirektør i Falck, fortæller, at sundhedsdronens evne til at flyve i åbent luftrum gør, at den nemt kan udvides til andre ruter.

- Hvis vi på længere sigt skal have droner integreret med helikoptere og alt muligt andet, så er man nødt til at finde nogle trafikregler, der gør, at vi kan bruge samme luftrum. Det er det, vi har fået lov til nu.

- Det er så stort et skridt, at det betyder, at sådan set fra nu kan man begynde at flyve blodprøver mellem to hospitaler i Danmark uden at lukke luftrummet ned. Derefter kan vi begynde at udvide det her til andre mulige ruter, hvor det kan give god mening, siger Nicolai Søndergaard Laugesen.

Men en ting er at flyve en blodprøve over det sydfynske øhav. Noget andet er det væld af muligheder, det åbner for.

- Kigger vi lidt længere frem, så er der heller ikke forfærdelig lang tid til, at der også vil være bemandede droner, hvor man kan flyve en paramediciner eller en læge ud til et skadested, siger Nicolai Søndergaard Laugesen.

Inden for tre til fem år vil det være muligt at flyve en læge eller paramediciner ud til et skadested med en drone, anslår han.