I de største byer bliver de fleste unge boende i studieårene, men i de mindre byer ser det anderledes ud

Udover i de store byer er det få steder, hvor over halvdelen af de 25-årige bor i samme kommune, som da de var 15 år.

Kaare Dybvad Bek var med, da regeringen i går præsenterede udspillet 'Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund'. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)

Flere unge skal tage en uddannelse udenfor de store byer. Det er det overordnede mål for regeringens nye plan om at etablere 25 nye uddannelsestilbud udenfor landets fire største byer.

Men bliver de unge boende i deres lokalområde?

Beregninger, som tænketanken DEA har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, kan måske gøre os lidt klogere.

Tallene viser, hvor stor en del af dem, der boede i eksempelvis Rebild Kommune, da de var 15 år, stadig bor der 10 år efter - altså da de var 25 år. Konkret viser tallene, hvordan årgangen af unge født i 1994 har flyttet sig rundt.

Og tallene taler sit tydelige sprog, hvis man spørger Kristian Thor Jakobsen, der er cheføkonom hos Tænketanken DEA.

- Ud over de store byer er der stort set ingen kommuner, hvor de fleste bliver boende i den kommune, hvor de boede som 15-årig, siger han.

- Vi kan se i tallene, at de fleste unge flytter rundt i løbet af de her ti år, hvis man ser bort fra de største byer. Og det gør de af mange forskellige årsager, som blandt andet studie, jobs og kærlighed.

De kommuner, hvor fraflytningen er størst og mindst

Herunder ses øverst de ti kommuner, hvor flest af dem, der boede der, da de var 15 år, stadig bor som 25-årige. Tallet angiver hvor stor en procentdel, der er blevet boende. De røde kommuner er dem, hvor færrest stadig bor, ti år efter de fyldte 15.

Minister: Færre flytter til de store byer, end man tror

Ud over København, Odense, Aarhus og Aalborg er der fire kommuner, hvor over halvdelen af de unge boede samme sted som 25-årige.

Da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) onsdag skulle forholde sig til spørgsmålet om de mindre byers tiltrækningskraft på de unge, var et af hans argumenter, at de unge faktisk i høj grad bliver boende i lokalområderne.

- Det er vigtigt at holde fast i, at det er de fleste unge, der bor lokalt, der hvor de er vokset op, sagde han på regeringens pressemøde om udspillet.

Præsenteret for beregningerne fra DEA medgiver han, at man "kan diskutere, om det er over eller under halvdelen", men pointerer samtidig, at et lokalområde kan være bredere end bare kommunegrænser.

- Det, jeg mener, er, at der i debatten, som den udvikler sig, er en uimodsagt påstand om, at alle unge flytter ind til de store byer, siger han.

- Forståelsen af, hvor mange der flytter til de store byer, er overdrevet.

40 procent er også mange

Ministeren hæfter sig ved, at selvom det for langt de fleste kommuner er under halvdelen, der bliver boende, så er det i hans øjne stadig en væsentlig procentdel, der bliver tilbage.

Kaare Dybvad nævner eksempelvis Aabenraa, hvor andelen lyder på 40,5 procent og Fredericia, hvor 43,1 procent bliver boende.

- Derudover vil der være en vis procentdel af dem, der er flyttet fra de kommuner, som har valgt at studere i byer som Kolding eller Vejle. Det vil jeg stadig mene er lokalområdet, siger han.

Regeringen lægger op til både at flytte eksisterende fra universitetsbyerne og til at oprette nye studiepladser uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg. I alt op til 2.300 studiepladser. (Foto: Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Når du ser de her tal, er du så ikke bekymret for, at det bliver svært at få de unge til at søge ind på de uddannelser, I planlægger at lave?

- Nej, det er jeg ikke. Og det er jeg ikke, fordi når jeg ser på de rene tal for, hvor mange der bor i eksempelvis Svendborg Kommune, som er i den alder, hvor man søger ind på en uddannelse, så er der ret mange, der gør det, siger han.

Det er dermed ikke givet, at de unge, der bliver hængende, så ønsker at tage en videregående uddannelse, medgiver ministeren. Men det handler om "markedsføring", får han først sagt, men han retter hurtigt sig selv til "målrettet studievejledning".

Markedsføring er nemlig noget af det, alle uddannelsesinstitutionerne skal skære ned på, for at regeringen kan finde de to milliarder kroner, som der afsættes til udspillet.

Studerende udenfor storbyer er typisk ældre

Hvis regeringen kommer i mål med at få oprettet flere lokale uddannelsesinstitutioner, så vil det være en anden gruppe studerende, der vil komme til at studere her. Det forklarer Camilla Thorgaard, som er områdechef for videregående uddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

- De studerende er typisk lidt ældre, de har måske fået børn, og så kan det være attraktivt at blive boende. Andre af dem har taget en erhvervsuddannelse som ungdomsuddannelse og søger først senere ind på en videregående uddannelse, siger hun.

- Det er nogle andre typer, der vælger de lokale uddannelser. Der vil altså stadig være nogle af de unge, der ønsker at komme ind til byerne.

Kaare Dybvad mener, det nye udspil vil kunne få nogle til at tage en uddannelse, som måske ellers ikke ville gøre det.

- De er lidt ældre, de har måske fået børn og lever et lidt andet liv, end når man er helt ung og søger ind på en uddannelse, og jeg tror bare, det er enorm vigtigt, at vi får mobiliseret den intelligensreserve, vi har i samfundet. Og som kan få en uddannelse, der er kæmpe efterspørgsel på, siger ministeren.

Han nævner sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk som et eksempel på en uddannelse udenfor de store studiebyer, som ifølge ministeren ikke var spået stor succes, da den blev oprettet, men som i hans øjne er et bevis på, at missionen kan lykkedes. På Holbæks sygeplejerskeuddannelse blev der dog også meldt om ledige pladser til vinterstart, da tallene for studieoptag blev offentliggjort i sommeren 2020.

Er du ikke bekymret for, at de uddannelser, I vil oprette, vil få for mange ledige studiepladser?

- Jo, selvfølgelig er jeg bekymret for det. Jeg har arbejdet for det her i seks år, og jeg har skrevet en bog om det. Jeg går megameget op i det, siger han og pointerer, at der også har været ledige pladser på sygeplejerskeuddannelsen i København.

- Men man skal også have bekymring, så man planlægger det på en ordentlig måde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk