I svenske Västervik står pædagoger aldrig alene med mange børn

Sverige har generelt en bedre normering, når det kommer til den tid, pædagogerne er sammen med børnene. DR har besøgt Älvdansens Børnehave, der er Sveriges helt gode eksempel.

Pædagogerne i landets vuggestuer og børnehaver har fået travlt.

Siden 1986 er der nemlig kommet 58 procent flere børn per voksen i de danske daginstitutioner, hvilket betyder, at hver enkelt voksen skal holde øje med langt flere børn.

Men i vores naboland Sverige prioriteres der helt anderledes.

Her har pædagogerne meget bedre tid til det enkelte barn - og normeringerne er i gennemsnit 13 procent bedre, viser en undersøgelse foretaget af Bureau 2000.

Blandt andet i Älvdansens Förskola (børnehave,red.) i Västervik, som satser stort på at have mange pædagoger.

- En god start på livet gør, at man også har bedre forudsætninger for at lykkes både med studier og arbejde. Og også socialt. Jeg er overbevist om, at hvis man skal prioritere, så skal man prioritere de yngste børn, siger Harald Hjalmarsson, der er børne- og uddannelsesordfører i Västervik Kommune.

I Västervik har de seks timer til papirarbejde

Älvdansens Børnehave er opdelt i tre stuer. På stuen for de 1 - 2½-årige er der gennemsnitligt fire børn per voksen. På stuen for de 2½ - 4-årige er der seks børn per voksen, og hos de 4-5-årige er der otte børn per voksen.

Til sammenligning svarer 8 ud af 10 danske pædagoger i en rundspørge foretaget blandt 355 pædagoger, at de på en tilfældig dag i november var alene med en børnegruppe på 14 børn i gennemsnit.

I Älvdansen betyder den bedre normering, at personalet aldrig står alene med børnegrupper, og at der er god tid til at lave læringsplaner til børnene for at stimulere dem bedst muligt. Hver pædagog har således seks timer om ugen til papirarbejde, forberedelse og så videre. I Danmark indgår papirarbejde og mødeaktivitet i pædagogernes almindelige arbejdstid med børnene.

- Forskning viser tydeligt, at det er vigtigt med en tryg barndom, og der er det pædagogiske indhold vigtigt. Derfor synes vi, at det er vigtigt med uddannet personale, siger Harald Hjalmarsson om, hvorfor de prioriterer normering i deres kommune.

Tid til læreplaner, sprog- og motoriktræning

Pernille Tøregård er chef i Älvdansens Förskola. Hun roser også de svenske normeringer.

- Det er blevet meget lettere at arbejde ud fra læreplanen, og vi har meget lettere ved at se, hvad det er, børnene behøver, og hvordan man stimulerer dem til at lære, siger hun.

Älvdansens børnehavebørn har bådet motoriktræning og stifter bekendtskab med at skrive, mens de går i børnehave, tilføjer hun.

Älvdansens Förskola har i forvejen en højere andel af uddannede pædagoger sammenlignet med Sverige generelt - alligevel er der netop blevet afsat 5 millioner kroner ekstra til området næste år. Investeringer, de forventer, kommer mange gange igen.

- Vi når både flere mål i skolen, og får bedre resultater senere i livet. Om det skyldes gode normeringer, kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg mener, at det er en god forudsætning, siger Harald Hjalmarsson.

Flere pædagoger betyder mindre kriminalitet

Den danske seniorforsker ved Det National Forskningscenter for Velfærd, Mogens Nygaard Christoffersen, bakker op om, at personer, der har gået i en institution med en god normering, klarer sig bedre videre i livet.

- Der er færre af dem, der skal gå en klasse om. Der er færre, der lever af overførselsindkomster, bliver kriminelle, og der er færre af dem, der ryger hash som unge, siger han.

Det skyldes blandt andet, at en god normering gør børnene mere trygge, og at pædagogerne - som i Västervik - har mere overskud til at skabe god leg og til at styrke børnenes sproglige udvikling.

Facebook
Twitter