I Sverige skal alle læger bestå en sprogtest

Svenskerne har allerede erfaringer med at sende EU-læger til sprogprøve, sådan som læger og patienter nu også kræver det i Danmark

Olga Romantsik har som udenlandsk læge på et svensk hospital gennemført en sprogtest. (Foto: Carsten Jandorf © Dr)

Læger fra Italien, Tyskland, Bosnien, Estland og USA. Det er bare et par eksempler på, hvem der står for behandlingen på børneafdelingen på Universitetshospitalet i Lund i Sverige.

Ligesom i Danmark er hospitalet afhængig af udenlandske læger for at få vagtplanerne til at gå op. Men på den anden side af Øresund er der i modsætning til herhjemme klare regler om, at alle læger skal bestå en sprogprøve, før de kan få autorisation og altså dermed tilladelse til at arbejde selvstændigt.

- Min oplevelse er, at det har forbedret patientsikkerheden. Det er en slags garanti for, at sproget ikke har indflydelse på, om der sker fejl, siger afdelingschef Elisabeth Olhager, der som leder af blandt andet børnekirurgi og neonatal har over 500 ansatte under sig.

’Både personalet og patienterne bliver tryggere’

Sprogkravet blev indført af de svenske sundhedsmyndigheder for tre år siden. Målet var blandt andet at sikre, der ikke opstår misforståelser i akutte situationer, hvor klar og præcis kommunikation med både læger og patienter er afgørende for at give den rette behandling.

Inden 2016 havde Sverige kun sprogkrav for læger uden for EU, akkurat ligesom reglerne i dag er i Danmark. Men ifølge Elisabeth Olhager har det gjort en konkret forskel i hverdagen, at også læger fra EU-lande nu skal bevise, de kan svensk på gymnasieniveau.

- Tidligere var det meget ujævnt, hvor gode folk var til svensk, og hvor ambitiøse de var for at blive bedre. Det betød, at det i nogle tilfælde kunne være svært at forstå lægerne. Men nu har vi hævet niveauet, og det gør, at både personalet og patienterne bliver tryggere, siger hun.

Dårligt dansk giver problemer

Dokumentaren ”De udenlandske læger” viste mandag aften en række eksempler på, at manglende sprogkundskaber giver kommunikationsudfordringer på landets sygehuse og hospitaler.

Herunder kan du se et klip fra dokumentaren.

Netop derfor er det en god idé at lade sig inspirere af erfaringerne fra Sverige, lyder det fra Lægeforeningen, som netop er kommet med et forslag om at skærpe sprogkravene for alle udenlandske læger.

- Der ligger ikke noget naturligt i, at man er bedre til at tale dansk, hvis man kommer fra Grækenland, end hvis man kommer fra Latinamerika. Derfor giver det rigtig god mening at stille de samme formelle krav til sprogkundskaber. Det gør man i Sverige, fordi man stort set har haft de samme udfordringer som herhjemme. Så for mig at se er det helt naturligt at gå i den retning, som Sverige også har gjort, siger Andreas Rudkjøbing, som er formand for Lægeforeningen.

Konkret foreslår Lægeforeningen, at alle udenlandske læger fremover skal kunne dansk svarende til 9. klasse for at få autorisation. Det er samme krav, som der i øjeblikket gælder for læger uden for EU. Forslaget bliver bakket op af patientforeningen Danske Patienter.

Regioner vil undersøge svensk model

Danske Regioner, der har ansvaret for landets hospitaler, vil nu have Styrelsen for Patientsikkerhed til at undersøge, om den svenske model også bør indføres herhjemme. I dag får EU-læger automatisk dansk autorisation, og derefter er det op til ledelserne på de enkelte hospitaler og sygehuse at vurdere, om lægerne taler godt nok dansk til at blive ansat.

Men formand Stephanie Lose (V) erkender, at den arbejdsfordeling ikke altid fungerer.

- Det er et faktum, at der er eksempler derude på, at der har været læger, der ikke har kunnet kommunikere godt nok med deres patienter. Det er ikke godt nok - og det må vi sørge for at få rettet op på, siger hun.

Ventetiden værd

I Lund har de nye sprogkrav i dag været en realitet i omkring to år. Her bliver EU-læger nu ansat i prøvestillinger, hvor de går til sprogundervisning om formiddagen og er i oplæring på universitetshospitalet om eftermiddagen.

Samlet set er der nu færre EU-læger, der får autorisation i Sverige, end før sprogkravet blev indført. Og det kræver op mod et års intensiv sprogundervisning, før en læge er dygtig nok til at bestå prøven og dermed få tilladelse til at arbejde selvstændigt.

Alligevel er det ventetiden værd, lyder det fra hinsidan.

- Jeg synes overvejende, der er positive effekter. Det negative kan jo være, at det tager længere tid for læger at få deres autorisation og blive en del af vores system. Men når man ser på, hvad man vinder i sidste ende i forhold til patientsikkerhed, så er det jo klart det værd, siger afdelingschef Elisabeth Olhager.

Facebook
Twitter