Ihsan var bortrejst to måneder i skoletiden: Dansk røg i glemmebogen

Fremover kan en lang rejse eller ulovligt klatfravær koste børnechecken.

DR Nyheder har været i kontakt med 10 skoler, hvor elever har været bortrejst mindst fire uger i skoletiden. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Kort før jul rejste seksårige Ihsan Ullah til Pakistan med sin familie.

Med på rejsen havde han lektier til et par måneders fravær. Men da han efter to en halv måned vendte tilbage til 0.A på Tingbjerg Skole i København, havde han sproget fra sine forældres hjemland med sig i rygsækken i stedet for danske gloser.

- Jeg kunne mest snakke pakistansk, fortæller han.

- Det er, fordi jeg har snakket det altid.

Ihsan Ullah kom til Danmark, da han var et halvt år gammel. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Fremover kan familier som Ihsan Ullahs få inddraget børnechecken, hvis de rejser væk i længere tid i skoletiden.

Som led i strategien mod parallelsamfund var det en af de ting, den afgående regering fik vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Når den er på plads, skal kommunerne automatisk sætte børneydelsen på pause, når folkeskoleelever har for meget ulovligt fravær.

Det er ikke kun på skolen ved det socialt udsatte boligområde i København, at elever gennem længere tid er gået glip af undervisningen.

DR Nyheder har været i kontakt med 19 skoler, hvor mindst halvdelen af eleverne er af udenlandsk herkomst. På 10 af dem har elever dette skoleår været bortrejst i fire uger eller mere uden for ferieperioden.

Da et skoleår som udgangspunkt består af 40 uger med undervisning, vil fravær i de mængder betyde, at eleverne misser mindst en tiendedel af årets undervisning.

De lange rejser kan især få negative konsekvenser for børn, som i forvejen har svært ved at følge med sprogligt og fagligt, siger lektor Anders Højen fra Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, der forsker i tosprogede elevers sprog og læring:

- Hvis man så at sige har rigtig god fart på cyklen, sker der ikke så meget, hvis man holder op med at træde i et lille stykke tid. Man skal nok komme frem alligevel. Men hvis man kun lige holder sig i gang og så holder op med at træde, varer det ikke længe, før man vælter.

Sådan har vi gjort

  • Lange rejser i skoletiden vil ifølge eksperter typisk få større konsekvenser for elever, der i forvejen halter bagefter sprogligt.

  • For at få mere viden om den problemstilling har DR Nyheder sendt en rundspørge til de 22 folkeskoler i landet, hvor mindst halvdelen af eleverne ifølge tal fra Undervisningsministeriet er af udenlandsk herkomst.

  • 19 skoleledere har besvaret rundspørgen.

  • Flere af skolelederne vurderer, at det ikke kun er i familier med udenlandsk herkomst, at ferier prioriteres højere end børnenes skolegang.

- Der bliver ikke talt dansk

På Tingbjerg Skole er 85 procent af børnene ligesom Ihsan Ullah tosprogede.

Alene på hans årgang har fem ud af de i alt 70 børnehaveklasseelever været på lange rejser i undervisningstiden dette skoleår.

Rejserne kan mærkes, når eleverne er retur i klasselokalet, fortæller børnehaveklasseleder Sofia Kristiansen.

- Der bliver ikke talt dansk, når de er ude at rejse. Måske lige med søskende, men ikke massivt. De får heller ikke den samme undervisning, så det er rigtig ærgerligt, når de er væk alt for længe, siger hun.

Børne- og ungeydelsen per kvartal:

  • Barn 0 til to år: 4.557 kroner

  • Barn tre til seks år: 3.609 kroner

  • Barn syv til 14 år: 2.838 kroner

  • Ung 15 til 17 år: 946 kroner (per måned)

  • I skoleåret 2017 til 2018 havde 5.166 folkeskoleelever så meget ulovligt fravær, at børnechecken ville ryge.

Tingbjerg Skole giver altid forældrene klar besked om, at de burde blive hjemme og prioritere deres barns skolegang, siger skoleleder Marco Damgaard, der også er kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet.

Men han påpeger samtidig, at skolen ikke kan bestemme, om de må rejse eller ej:

- Vi har for mange elever, som tager lange udlandsrejser midt i skoleåret. Hvis de i forvejen halter efter fagligt eller sprogligt, så er fire eller fem uger væk fra skolen et stort problem.

Alligevel advarer Marco Damgaard og flere andre skoleledere om, at den nye sanktion ved højt fravær kan skade samarbejdet med familierne.

- Jeg tror ikke på, at man skal gøre nogen mere fattige. Det er der aldrig kommet noget godt ud af, siger Marco Damgaard.

Forældre: Vil give dem forhold til Pakistan

Ihsans forældre så rejsen som en mulighed for at give deres børn et forhold til deres bedsteforældre, onkler og tanter, fortæller faren, 38-årige Muhammad Iqbal, der arbejder som teamleder og pakkemedarbejder.

- Det var lærerigt og forfriskende for børnene at rejse, og så fik de og vi set vores slægtninge. Vi ejer ejendomme og jord i Pakistan, og det ville vi også gerne vise børnene, siger han.

Familien havde sparet op til rejsen længe og ville ikke tage af sted i den danske skolesommerferie, da der kan være ekstreme hedebølger i Pakistan på det tidspunkt, hvilket ifølge Muhammad Iqbal ville være alt for hårdt for børnene.

  • Ihsan Ullah bor i det socialt udsatte boligområde Tingbjerg med sin storesøster, lillebror og sine forældre. Hans mor er på barsel, faderen arbejder. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)
  • Ihsan er blevet sprogtestet i skolen og er det, der kaldes "ikke sprogparat". Derfor har skolen sat gang i et styrket samarbejde med forældrene. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)
  • Med den intensive sprogindsats går det nu fremad med Ihsans sproglige udvikling. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)
1 / 3

En af farens brødre blev gift, mens de var i Pakistan, så rejsetidspunktet gjorde det også muligt for dem at deltage i hans bryllup.

- Folk rejser også til Tyskland, Norge, Spanien og andre steder. Vi tog så til vores hjemland for at vise børnene det, siger Muhammad Iqbal.

Efter rejsen har han været til samtale på skolen, som oplyste, at fraværet har påvirket sønnens sprog negativt.

Muhammad Iqbal er dog fortrøstningsfuld, i forhold til at Ihsan og hans storesøster, som også var med på rejsen, hurtigt vil indhente det tabte i undervisningen.

- Det er rigtigt, at børnene står svagere i skolen.

- Men det er mere end fire år siden, vi var i Pakistan sidst, og vi savnede vores forældre, der heller ikke havde set vores yngste søn, siger han.

Hvad ved vi om lange rejser i skoletiden?

  • Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange elever der rejser væk fra skolen gennem længere tid. Men sidste år udgav Ankestyrelsen en undersøgelse af længerevarende udlandsophold, hvor der fokuseres på børn og unge med ikke-vestlig baggrund.

  • 25 af kommunerne i undersøgelsen havde oplevet, at længere udlandsophold havde haft negative konsekvenser for børn og unge.

  • Langt de fleste af kommunerne pegede på, at rejserne især var gået ud over børnenes skolegang.

Facebook
Twitter