Illegale indvandrere lever et liv under radaren

Mange veluddannede indvandrere fra tredjeverdenslande rejser til Danmark på midlertidige opholdstilladelser, men forlader aldrig landet igen.

(Foto: Rissmu © Stock.xchng)

Jean er 23 år gammel. Hun er fra Filippinerne, men lever en forholdsvis almindelig hverdag i Danmark, hvor hun går på arbejde, mødes med vennerne til aftensmad, holder fri og går til fester.

Det må hun bare ikke. For Jean opholder sig ulovligt i Danmark.

- Jeg har det her mareridt. Mine venner og jeg er til fest i et hus, og da jeg ser udenfor, er der en stor bil, hvor der står politi på. Mit hjerte hamrer hurtigt og jeg er lidt bange, fortæller Jean til P1 dokumentar.

Men usikkerheden og mareridtene er det værd for Jean.

Et rengøringsjob på det sorte marked i Danmark giver en langt bedre løn end den, hun ville kunne tjene i Filippinerne. Derfor rejste hun ikke hjem, da hendes opholdstilladelse som au pair udløb for godt et år siden.

Får hjælp af landsmænd

I stedet får hun hjælp fra et velorganiseret netværk af filippinere til at skabe sig en tilværelse her i landet - uden for myndighedernes søgelys.

Hjælpen kommer blandt andet fra en anden filippinsk kvinde, der indtil videre har opholdt sig illegalt i Danmark i syv år.

Hun er en del af netværket, der sørger for at finde boliger og arbejde til folk, som Jean, der kommer hertil på lovlig vis - som turister, au pair eller på et uddannelsesvisum - men som ikke rejser hjem, når den midlertidige opholdstilladelse udløber.

- Hun kender mange mennesker her. Hun er en del af det ældre filippinske samfund her i landet, som vi kan spørge om hjælp til huse, arbejde og andre ting, fortæller Jean.

Livsnødvendige netværk

Lige for tiden gør Jean rent i tre til fire private hjem hver dag. I alt roterer hun mellem 20 rengøringsaftaler og skulle hun miste en, skaffer hendes netværk hurtigt en anden.

De velorganiserede netværk, der hjælper illegale udlændige til job og bolig i skyggen af vores samfund, er der mange af.

Det fortæller Hans Henrik Lund, der er pressechef hos KIT - Kirkens Integrationstjeneste, som hvert år rådgiver flere tusinde immigranter.

- Jeg kender til forskellige netværk fra afrikanske eller asiatiske lande. Det kunne være filippinske, thailandske, nepalesiske netværk. Det kunne også være nigerianske eller ghanesiske netværk eller andre fra specielt Vestafrika, hvor man hjælper hinanden.

Flaskesamlere har dårligere netværk

Samme tendens oplever Helle Stenum, der er migrationsforsker på RUC, og som har arbejdet med illegal indvandring. Ifølge hende er den organiserede hjælp livsnødvendig for de illegale migranter.

For har man ikke et netværk, får man heller ikke de bedre illegale job.

- Nogle netværk kan være større end andre. Mange af dem, som kommer og ender som flaskesamlere på gaden, er måske nogle af dem, som ikke har så stort et netværk og som derfor ikke har mulighed for at komme ind og få det der uformelle arbejde.

Illegale med gode uddannelser

De fleste illegale migranter kommer til Danmark fra tredjeverdenslande, men det er sjældent at de hører til på samfundets bund i deres hjemlande.

Faktisk viser undersøgelser, at flere illegale migranter er veluddannede, fra middelklassehjem og kommer med videregående uddannelser, fortæller migrationsforsker Helle Stenum.

Lønningerne i hjemlandene er imidlertid så lave, at det for mange bedre kan betale sig at få et rengøringsjob i Danmark og så sende penge hjem.

- Jeg har set alle mulige baggrunde. Mange med en bachelor fra et universitet, og det kan også være folk med baggrunde fra sundhed- og omsorgsområdet. De fleste kommer for at tjene penge til familierne i hjemlandet, fortæller hun.

Før Jean kom til Danmark var hun i gang med en bachelorgrad inden for kommunikation, hun er vokset op i et velstillet hjem.

- Da jeg var lille, havde vi en husholderske, så jeg vidste intet om at gøre rent, men nu gør jeg det selv, siger hun.

Ingen kender omfanget

Af gode grunde er det svært, at finde ud af, præcis hvor mange, der som Jean lever under myndighedernes radar.

Det første og indtil videre eneste reelle bud kom frem i et dansk studie lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2013, og her lød tallet på 33.000.

Men flere eksperter vurderer over for P1 Dokumentar, at det formentlig kun er toppen af isbjerget.

Tidligere forskningsleder ved Rockwool Fonden Torben Tranæs forklarer, at beregningerne er lavet på baggrund af politiets opgørelser over, hvor mange migranter uden en lovlig opholdstilladelse, de fanger.

Dem, der er dygtige til at undgå politiets søgelys, kan ingen sætte tal på.

- Mange af dem, der bliver taget for ulovligt ophold, er dem, der har gjort et eller andet galt. Det kan være kriminalitet. Det kan være færdselsforseelser. De kan have kørt i tog uden billet og sådan noget.

Politiet kontrollerer sjældent private hjem

Dertil kommer, at den målrettede kontrol, politiet laver på området, primært er møntet på erhvervslivet.

Af hensyn til privatlivets fred skal myndighederne nemlig have helt særlige grunde til at lave kontrol på privat ejendom.

Men også i mange hjem er der efterspørgsel efter billig arbejdskraft, siger Helle Stenum:

- Der har udviklet sig et arbejdsmarked i løbet af de senere år, hvor der er efterspørgsel på folk, som kan gøre rent og passe børn, og på andre områder er der også efterspørgsel efter folk, der kan stå i opvasken og være på gartnerier og sådan noget.

Grænsekontrol stopper det ikke

Indtil videre har politikernes løsning været at begrænse den lovlige indvandring - og øge kontrollen ved de danske grænsebomme.

Men den løsning tror Helle Stenum ikke på:

- Man vil sikkert sagtens kunne bruge mange ressourcer på at opdage og fange flere udokumenterede migranter og udvise dem, men der vil stadig være folk, som efterspørger den her arbejdskraft.

Jean regner med at forsætte sin skyggetilværelse i Danmark, for at tjene penge og spare op, inden hun rejser hjem til familien på Filippinerne:

- Jeg forestiller mig at spare op i to år mere og så tror jeg, at jeg er klar til at tage hjem, hvis jeg har optjent godt med penge. Der skal ikke gå for lang tid, for jeg vil også gerne være sammen med min familie.

Jean er ikke hendes rigtige navn, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Facebook
Twitter