Im og hendes mor er kommet til Danmark

8-årige Im og hendes mor er igen i Danmark. De flyver straks videre til Aalborg, hvor en stor velkomst er planlagt.

8-årige Im og hendes mor Suthida Nielsen er igen i Danmark.

De landede i morges i Københavns Lufthavn, hvorefter de flyver videre til Aalborg, hvor familie, venner og klassekammerater vil tage imod dem.

Her er planlagt en stor velkomst, blandt andet venter en stor hvid limousine.

Kom i medierne

Im og Suthida Nielsen blev udvist af Danmark efter at Ims stedfar og Suthida Nielsens mand sidste år døde af kræft.

Udlændingestyrelsen vurderede, at deres tilknytning til Thailand var større end til Danmark, så de måtte forlade landet 10. november. Indtil da havde mor og datter boet i Danmark i fire år.

Sagen kom i medierne, og det resulterede i, at Udlændingeloven blev ændret med tilbagevirkende kraft, så en udlændings opholdstilladelse ikke bliver inddraget, selv om ægtefællen dør.

Klik play for at se video fra Ims ankomst i Kastrup.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk