Imamer blåstempler Hizb ut-Tahrir

Københavns førende imamer er ved at finde ind i et samarbejde med den omstridte islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir

Københavns førende imamer er ved at finde ind i et samarbejde med den omstridte islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, skriver Berlingske Tidende.

Det bekræfter talsmanden for Islamisk Trossamfund på Dortheavej, hvor hovedstadens største arabiske menighed holder til.

-Vi har hver vores teologi og politik, som ikke kan forenes, men vi kan samles om vores fælles interesser, siger talsmand Kasem Ahmad.

Han nævner fælles demonstrationer, ægteskabsrådgivning til muslimer og støtte til en stormoské som samarbejdsområder.

Hizb ut-Tahrir er forbudt i Holland og Tyskland på grund af bevægelsens synspunkter, og herhjemme har flere partier på Christiansborg krævet bevægelsen forbudt.

FacebookTwitter