Indien har lagt Danmark på is

Den indiske præsident har droppet et besøg til Danmark som følge af den diplomatiske krise om udleveringen af den terroranklagede Niels Holck.

Indiske præsident, Pratibha Devisingh Patil, har droppet planer om en rejse til Danmark til sommer. Her skulle hun ellers have åbnet en udstilling med moderne indisk kunst på Arken, der skyder gang i et storstilet dansk-indisk projekt om udveksling af kunst, videnskab og erhvervsliv. (Foto: Prakash Singh © Scanpix/AFP)

Indiens præsident dropper besøg i Danmark på grund af terrorsag, og danske virksomheder er "dømt ude" i Indien, advarer DI. Det skriver Politiken fredag.

Årsagen til striden er, at Danmark ikke vil udlevere den terroranklagede Niels Holck til Indien.

Forholdet til Indien er så skadet, at Dansk Industri sammenligner situationen med Muhammedkrisen, hvor danske varer blev boykottet i Mellemøsten.

Og ifølge Politikens oplysninger har den indiske præsident, Pratibha Devisingh Patil, droppet planer om en rejse til Danmark til sommer. Her skulle hun ellers have åbnet en udstilling med moderne indisk kunst på Arken, der skyder gang i et storstilet dansk-indisk projekt om udveksling af kunst, videnskab og erhvervsliv.

Truer regeringens planer

Nedfrysningen kommer på et meget uheldigt tidspunkt.

I dag afholder EU et vigtigt topmøde med Indien om en frihandelsaftale, der bliver verdens største omfattende 1,7 milliarder mennesker i Europa og Indien.

Samtidig truer den er den diplomatiske krise en alvorlig trussel mod regeringens planer om at prioritere nye vækstmarkeder som Indien højt.

Facebook
Twitter