Indsats mod kødædende bakterier på vej: ’Nu træder vi speederen i bund’

Styrelsen for Patientsikkerhed har på ti år behandlet 66 indberetninger om utilsigtede hændelser i sygdomsforløb med kødædende bakterier.

DR har i en dokumentar vist, hvordan læger i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier - med fatale konsekvenser til følge. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

Symptomerne på kødædende bakterier skal sidde på rygraden, når læger og andre sundhedsansatte møder patienter med den alvorlige lidelse.

Det understreger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale flere gange har overset symptomer på kødædende bakterier.

Styrelsen for Patientsikkerhed går nu sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne i gang med at udarbejde en såkaldt national instruks om den sjældne lidelse.

Instruksen skal sikre, at for eksempel vagtlæger og visiterende personale på hospitalers akutafdelinger ved, hvornår de skal mistænke kødædende bakterier, og at de med det samme skal sende patienterne til operation for at få fjernet inficeret væv.

- I første omgang målretter vi arbejdet mod det visiterende personale. Men dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kigge længere frem i den kæde, der er, når en patient kommer ind og skal behandles. For der kan også være forsinkende led andre steder i systemet, siger Anette Lykke Petri.

Henrik Winther døde af kødædende bakterier

Kødædende bakterier kan sprede sig med fem til ti centimeter i timen, mens bakterierne ødelægger kroppens væv.

Hurtig diagnose og behandling er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende, siger overlæge i infektionssygdomme og klinisk lektor ved Aarhus Universitet Carsten Schade Larsen.

- Det er en infektion, der breder sig lynhurtigt, og tiden er en afgørende faktor for, hvor god prognosen for overlevelse er, siger han.

Et symptom på infektion med kødædende bakterier er ubærlige smerter. Men flere sundhedspersoner fik ikke koblet Henrik Winthers smerter sammen med den sjældne lidelse.

I 2014 døde 44-årige Henrik Winther fra København, efter han blev inficeret med kødædende bakterier efter en knæoperation.

Da han ringede til akuttelefon 1813 med ubærlige smerter, foreslog vagtlægen ham at drikke en kop the eller kakao og kontakte hospitalet dagen efter.

Under et døgn senere var Henrik Winther død.

"Det, jeg kan udelukke, det er alle de farlige ting," sagde lægen hos akuttelefon 1813 i samtalen, som du kan høre klip fra herunder:

0:00

66 utilsigtede hændelser

Henrik Winthers dødsfald blev indberettet som en såkaldt utilsigtet hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, der indsamler viden om, hvad der går galt i sundhedsvæsenet.

Styrelsen har fra 2011 til november 2020 behandlet 66 indberetninger om utilsigtede hændelser i sygdomsforløb med kødædende bakterier.

36 af de utilsigtede hændelser omhandler forsinket diagnose eller forsinket behandling. Det kan for eksempel skyldes, at en læge har overset symptomer, at patienten først er blevet sat i behandling for en anden lidelse, eller at der ikke har været en ledig operationsstue.

- 66 utilsigtede hændelser er meget i min optik, fordi de har nogle alvorlige konsekvenser for de personer, som bliver berørt, siger læge og ph.d. i kødædende bakterier Marco Bo Hansen, der er forskningsleder i virksomheden Sani Nudge.

- Nu træder vi speederen i bund

Marco Bo Hansen har sammen med andre eksperter efterlyst en national indsats, som skal skærpe opmærksomheden på den sjældne lidelse og ensarte behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet.

- Det skal være sådan, at vi som borgere modtager ensartet behandling, uanset hvor i Danmark vi bliver indlagt, siger han.

Og det er netop det, der er målet med den nationale instruks, fortæller Anette Lykke Petri.

- Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger hun.

FAKTA: Hvad er en instruks?

  • Sundhedsfaglige instrukser er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner bruger i det daglige arbejde til at søge viden om, hvordan de skal agere i forskellige situationer.

  • Instrukserne kan blandt andet beskrive procedurer for håndhygiejne, opbevaring af medicin, hvordan en sygdom skal behandles, eller redegøre for, hvordan ansvar og opgaver skal fordeles mellem sundhedspersoner i specifikke situationer.

Danske Regioner: Selvfølgelig kan der ske menneskelige fejl

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach (R) er enig i, at der er behov for klare instrukser, som skærper sundhedspersonalets opmærksomhed på lidelsen.

Derudover er det vigtigt at sikre, at erfaringer bliver delt, og at alle dele af sundhedsvæsenet lærer af hinandens fejl, siger Karin Friis Bach:

- Sundhedsvæsenet er jo betjent af mennesker, så selvfølgelig kan der ske menneskelige fejl. Men det, der er det vigtige for os, er, at vi lærer, hver gang noget er gået galt, så vi hele tiden bliver så gode som overhovedet muligt.

Ud over arbejdet med en national instruks, der ventes afsluttet i løbet af nogle måneder, er Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne i gang med at se på, hvordan man kan fjerne forsinkende led i arbejdsgangene ved tidskritiske sygdomme som kødædende bakterier.

Facebook
Twitter