Indvandrere gifter sig mindre med danskere

De fleste vælger en partner, der ligner dem selv.

Der bliver længere imellem, at en indvandrer og en etnisk dansker siger ja til at elske og ære hinanden. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at bryllupper på tværs af etniske sker sjældnere.

Lidt under halvdelen af indvandrere blev gift med en indfødt dansker i 2004, men sidste år var tallet faldet til under hver tredje. Meget skyldes, at østeuropæere fra især Polen, Rumænien og Ukraine i stor stil begynder at hente ægtefæller til Danmark fra hjemlandet i stedet for at blive dansk gift.

Ægteskaber trækker grænser

Men også færre andengenerationsindvandrere finder en mage med dansk baggrund. I 2004 fandt hver tredje en dansk ægtefælle. Nu er det ikke engang hver fjerde, viser den seneste opgørelse.

Man skulle ellers forvente, at flere, som er født og opvokset sammen her i landet, ville gifte sig på tværs, men den tendens lader vente på sig, fortæller Anika Liversage, seniorforsker på SFI.

- Ægteskaber trækker grænser mellem grupper. Når vi finder en partner, kigger vi ofte efter nogle, som ligner os selv, siger hun og forklarer, at par ofte har de samme værdier, holdninger og uddannelsesniveau. Det er vigtigt for stabiliteten i en familie, at man er enige om det grundliggende. Men det betyder få ægteskaber på tværs af skel.

Fordomme forhindrer forelskelse

Når fronterne i indvandrerdebatten bliver trukket op, får kærligheden sværere ved at spire på tværs af etniske skel, vurderer professor Garbi Schmidt fra RUC, der har forsket i indvandrere og ægteskaber.

- Hvis den ene gruppe finder den anden gruppe problematisk, bliver det sværere at overbevise mor og far om, at man skal giftes med en indvandrer. Det er ikke 'sådan en person', man trækker med hjem, siger hun og understreger, at fordomme trives både i indvandrerkredse og blandt etniske danskere.

Religion er blevet betændt

Muslimske forældre kan også være bekymrede af religiøse årsager, hvis deres datter finder en dansk mand, siger hun og mener, at religionsdelen er blevet betændt.

Sidste år fandt hver ottende andengenerationsindvandrer, hvor forældrene stammer fra et ikke-vestligt land, en ægtefælle med pæredansk baggrund. I flere år har tallet ligget på det leje, dog finder kvinderne nu mere sjældent en danske mage. Det samme gælder for kvindelige efterkommere, der har forældre fra vestlige lande som for eksempel Norge, Sverige og Tyskland. De henter også i større omfang en ægtemand uden for Danmarks grænser.

Kan skyldes værdidebat

Garbi Schmidt er overrasket over, at der ikke er flere blandede ægteskaber. For der er tale om en generation, hvor indvandrere, efterkommere og danskere er vokset op med hinanden og har delt institutioner.

- Man skulle ikke opfatte hinanden som fremmede. Alligevel gifter man sig med dem, der har de samme værdier og ønsker for livet. Her burde der ikke nødvendigvis være en forskel, men værdidebatten har en effekt, siger hun.

Statistikken siger dog ingenting om, hvordan det ser ud med kæresteriet. Generelt gifter vi os sjældnere, og man kan ikke se, hvor mange kærester fra forskellige kulturer, der lever sammen.

Facebook
Twitter