Indvandrerkvinder får færre børn

Indvandrerkvinder og danske kvinder får snart lige mange børn. Integrationsprocessen for indvandrene til at ligne danskerne mere og mere på det punkt, siger forsker.

Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande får i dag stort set ikke flere børn end danske kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 1993 fik indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit 3,41 børn, mens kvinder med etnisk dansk baggrund fik 1,69.

Nærmer sig hinanden

15 år senere har de to grupper nærmet sig hinanden. De oprindeligt danske kvinder føder lidt flere børn og får i gennemsnit 1,82, mens kvinder fra ikke-vestlige lande får langt færre end før, nemlig 2,11 barn i gennemsnit, skriver Politiken.

Almindeligt fænomen

- Der er simpelthen en integrationsproces i gang, som får indvandrerne til at ligne danskere mere og mere. Det er et ganske almindeligt fænomen, at et mindretal vil blive påvirket af flertallets normer og måde at leve på, siger cand.scient.soc. Anna Qvist, som er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk