Den private organisation, Indvandrerrådgivningen, i Århus kritiseres skarpt fra flere sider for at give dårlige råd og sylte sager, med alvorlige konsekvenser for dem, den skulle hjælpe. Flere, som har søgt hjælp hos indvandrerrådgivningen til at få ophold i Danmark, er ifølge kritikerne endt med at blive udvist som følge af dårlig rådgivning. Det fremgik af 21 Søndag i aftes.
Ekspert i forbrugerret, Marie Jull-Sørensen, har gennemgået flere af Indvandrerrådgivningens sager for DR Nyheder og vurderer, at rådgivningen oveni også foregår i strid med lovgivningen.
Indvandrerrådgivningens leder, Leif Randeris, har ingen juridisk uddannelse. Han er uddannet pædagog, og det skal han oplyse om i en skriftlig kontrakt, inden han giver juridisk rådgivning mod betaling. I kontrakten skal der også stå, om han har en ansvarsforsikring. Men den slags kontrakter forligger ikke i de sager, Marie Jull-Sørensen har set.
- Loven skulle forestille at beskytte forbrugeren ved at klæde forbrugeren på til at vurdere om rådgiveren er kompetent. Han skal oplyse om sin uddannelsesmæssige baggrund og om han er forsikret, hvis noget går galt, og her lever han ikke op til loven, siger adjunkt Marie Jull-Sørensen fra Aalborg Universitets juridiske institut.
I stedet for at oplyse kunderne om Indvandrerrådgivningen har en ansvarsforsikring, har Leif Randeris i flere tilfælde i stedet bedt dem skrive under på en fuldmagt, hvori de fraskriver sig retten til at rejse erstatningskrav. Sådan en erklæring mener forbrugerrets-eksperten Marie Jull-Sørensen dog ikke holder.
- Det er et vilkår, han ikke kan gøre gældende. Forbrugeren har stadig et erstatningskrav.
Ikke noget galt med aftaler
Indvandrerrådgivningens leder, Leif Randeris, mener ikke, der er noget galt med hans aftaler.
Det har været lovligt at give juridisk rådgivning, selvom man ikke er jurist, siden loven blev liberaliseret i 2006. Men der altså nogle krav, man skal opfylde. Kravene fremgår af lov om juridisk rådgivning. Udover kravet om en kontrakt med en række oplysninger, står der også, at rådgiveren skal følge god skik og varetage klientens interesser, grundigt, samvittighedsfuldt og med fornøden hurtighed.
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med om loven bliver overholdt. Folk, der føler sig snydt, kan også klage til Forbrugerklagenævnet og kræve pengene tilbage og søge erstatning for økonomiske tab.