Indvandring er ikke noget nyt - Nørrebro blev befolket af amoralske svenskere

Hver gang en ny gruppe banker på døren til Danmark, stiller vi de samme spørgsmål.

Et kig fra Nørrebro og ind over Dronning Louises Bro i 1880'erne. Dengang var det især svenskere, der kom til den nye bydel, selv om mange københavnere mente, at de havde en skidt moral. (Foto: Dr © dr)

Danmark står midt i dét, der bliver kaldt den største flygtningekrise siden 2. Verdenskrig, og det medfører en helt naturlig og menneskelig automat-reaktion:

- Der opstår altid spørgsmål som: Kommer der for mange? Kan vi rumme dem? Bliver de en byrde for samfundet? Er der allerede for mange? Og skubber de til vores moral?

Fortæller Garbi Schmidt. Hun er professor på RUC og har lige skrevet doktorafhandlingen ”Nørrebros Indvandringshistorie 1885-2010.” Ifølge hende er det ligegyldigt, om det er folk fra Syrien eller Sverige, der banker på vores dør. Bekymringen er den samme.

- I 1885 kom indvandringen til Nørrebro fra landet, men også fra Sverige. Og i dag vil man mene, at svenskerne er næsten lige som os - de er jo vores broderfolk. Men sådan tænkte man ikke dengang. Dér talte man om, hvad svenskerne ville betyde for vores moral. Og den gængse opfattelse var, at svenskerne var amoralske, siger Garbi Schmidt.

I starten af det 20. århundrede kom indvandringen fra Rusland, og så var det russerne, der blev kaldt moralsk underlegne i et forsøg på at holde dem væk fra landets grænser.

Vi går i undtagelsestilstand

Fælles for de forskellige tidspunkter, hvor Danmark har modtaget mange flygtninge - eller indvandrere af forskellige årsager - er altså, at det skaber røre. Bekymring for deres værdier og vores værdier, for deres antal og for vores moral.

Og så går vi på en eller anden måde i undtagelsestilstand i ordets bogstavelige betydning. Fx efter 2. Verdenskrig da Danmark tog imod 250.000 flygtninge fra Tyskland.

- Det er ikke en rosenrød historie. De blev interneret og måtte ikke komme uden for lejrene. Nogle lejre fungerede ok, mens andre var direkte sundhedsskadelige. I en avis beskrev en journalist fx, hvordan han fik besked om at tage gasmaske på, da han skulle ind i Huset på Jagtvej, der var omdannet til en flygtningelejr, fortæller Garbi Schmidt.

At sådan noget kan foregå skyldes, at man i sådan en situation opfatter landet som værende i undtagelsestilstand.

- Den danske flygtningekommisionen skrev, at "hvis folkestemningen havde været anderledes, så havde vi behandlet disse mennesker anderledes." Man var godt klar over, at man skulle forklare det på en eller anden måde. Altså at vi har at gøre med mennesker, men vi kan undtagelsesvis ikke behandle dem som mennesker, siger hun.

Hun har også en vis forståelse for, at der ikke var det store overskud i landet til at hjælpe de mange flygtninge på det tidspunkt:

- Ressourcerne var få og hadet til Tyskland stort efter 2. Verdenskrig. Men i bagklogskaben- og moralens lys må man sige, at det havde nogle voldsomme konsekvenser. Børn døde og skolernes fælde var fulde af lig i København, siger hun.

Vi ser et "hav" af flygtninge

Foruden at tale om en undtagelsestilstand, der i dag fx er aktuel i Makedonien, benytter vi også andre greb for at kunne holde ud at være vidne til de mange enkelte skæbner, der er på flugt.

- Vi bruger sproget meget her. Vi bruger udtryk som, at der "strømmer eller stormer" flygtninge over grænsen. Vi ser ikke menneske i det, men ser en masse, nærmest et hav, der oversvømmer os og som egentlig er farligt. Vi ser en dehumanisering af flygtningene. De bliver puttet i kategorier, og vi sætter så mange tal på som muligt. Men det er jo også utroligt menneskeligt - for vi kategoriserer jo hinanden uafbrudt i det daglige, siger Garbi Schmidt.

Hun mener, at den måde, vi har behandlet flygtninge på historisk set, bør være en reminder i dag:

- I dag kommer vi nok ikke i en lige så voldsom situation som efter 2. Verdenskrig. Men der står altså nogen med må ressourcer og banker på vores dør. Spørgsmålet er, om vi ikke får noget ud af at hjælpe dem nu i stedet for at lade dem blive ude, siger hun.

I denne uges udgave af P1-programmet Eksistens kan du høre mere om flygtninge-begrebet. Om hvordan flygtninge bliver modtaget og omtalt på, og hvordan vores moral og selvopfattelse bliver kastebold mellem forskellige anskuelser af hjælp og moralsk pligt. Foruden Garbi Schmidt medvirker filosof Malene Trock Hempler.

https://www.facebook.com/drp1/posts/1626448134311123:0