Influencere snyder med følgertal: 'Det kan være strafbart'

Det kan være i strid med markedsføringloven at købe sig til følgere for at sælge produkter, mener eksperter.

(Arkivfoto) Knap halvdelen af alle danske influencere på Instagram snyder med deres følgertal, viser en undersøgelse. (Foto: © DADO RUVIC, Scanpix)

De er smarte, smukke og deler gerne både feriebilleder, tøjvalg og problemer på de sociale medier.

Og så tjener de populære influencere rigtig gode penge på at reklamere for alverdens produkter som tasker, læbestifter og sneakers fra virksomheder, som gerne vil nå ud til nye kunder.

Men 47 procent af de danske influencere snyder med antallet af følgere på det sociale medie Instagram.

Det viser en global undersøgelse fra det internationale analysebureau Hype Auditor, skriver Politiken.

For ved at snyde med antallet af følgere, kan influencerne hæve prisen, når de samarbejder med virksomhederne.

- Men virksomhederne får jo ikke dét, som de betaler for, hvis følgerne ikke findes, siger Christian Hannibal, som er digitaliseringspolitisk chef hos Dansk Industri.

Ifølge Politiken kan influencerne blandt andet købe sig til falske følgere og kommentarer eller deltage i såkaldte engagement pods, hvor en gruppe Instagram-brugere booster hinandens profiler ved at kommentere og synes godt om hinandens indhold.

Christian Hannibal er både overrasket og bekymret over, at tallet over falske følgere er så højt, som undersøgelsen viser. Han mener, at ansvaret ligger hos den enkelte influencer.

- Hvis en influencer siger, at de har 20.000 følgere, så er det selvfølgelig deres ansvar, at det tal er retvisende, siger Christian Hannibal og håber derfor på, at der bliver indført nogle retningslinjer for, hvordan man tæller følgere.

- Virksomhederne undersøger jo hele tiden, hvordan de når ud til nye kunder, og det er klart, at når de skal træffe det valg, skal de kunne gøre det ud fra de rigtige forudsætninger.

'Virksomhederne kan kræve deres penge tilbage'

Dansk Industri bakkes op af Sten Schaumburg-Müller, som er professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Han vil ikke udelukke, at virksomhederne kan kræve deres penge tilbage, hvis det viser sig, at influencerne ikke har det antal følgere, som de har oplyst.

- Det kan sagtens være et tilbagebetalingskrav, og jeg kan heller ikke afvise, at det kan være strafbart under bedrageri, siger han, men tilføjer, at det kræver en række forudsætninger.

Blandt andet skal det kunne bevises, at influenceren har købt sig til flere følgere for netop at hæve prisen hos virksomhederne.

Sten Schaumburg-Müller nævner også, at forskere og medier er forpligtet til at fortælle sandheden.

- Over for offentligheden kan influencere ævle løs og prale med deres følgerantal, alt det de vil, men de må ikke oplyse et falsk antal følgere til en virksomhed.

Jan Trzaskowski, som er professor i IT- og markedsføringsret på CBS, mener, at det som udgangspunkt vil være i strid med god markedsføringsskik, når influenten giver indtryk af at være mere populær, end han eller hun er.

Det gælder både i forholdet til producenter og følgere.

- Producenterne kan blive vildledt til at tro, at de får mere for pengene, og at oppuste antallet af følgere kan være skadeligt får både samfundet og markedet, herunder andre influenter, siger han.

Danske bloggere: Det er et fælles ansvar

Lisbeth Kiel, som er forkvinde hos Danske Bloggere, der hører under Dansk Journalistforbund, mener også, at falske følgere kan skade andre influencere. Derfor skal ansvaret både findes hos virksomhederne og hos influencerne.

- Det er bedrageri. Hvis man indgår en aftale med virksomheder på falske forudsætninger, hvor man påstår at have flere følgere, end man reelt set har, siger hun.

Falske følgere skævvrider branchen, mener Lisbeth Kiel. For de influenter, der ikke snyder med sine følgertal, fremstår som nogle, der ikke har særligt mange følgere.

De ærlige influencere bliver dermed mindre attraktive for annoncørerne. Men i realiteten kan de have flere rigtige følgere end dem, der snyder.

Derfor, mener hun, at influencerne har en del af ansvaret.

- I første omgang er det selvfølgelig de influencere, der køber falske følgere, som sidder med ansvaret. Branchen har et fælles ansvar for at komme det her til livs, siger hun og tilføjer, at virksomhederne ikke "bare skal stole blindt på bloggere" med de højeste følgertal.

Virksomhederne kan dog være med til at ændre kulturen, lyder det fra forkvinden. Når de vil starte et samarbejde med influencere, kan de bede om data først. På den måde kan de se, om der er tale om falske følgere.