Ingen coronadødsfald er registreret det seneste døgn

Antallet af indlæggelser stiger med en til 33.

(ARKIV) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Der er ikke blevet registreret nogle coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut. Dermed ligger det samlede antal døde, mens de har været smittet med coronavirus på 603.

Antallet af indlagte stiger med en til 33 personer.

Otte er indlagt på intensiv, og fire ligger i respirator. Det er en mindre end gårsdagens opgørelse.

Næsten en million tests

Siden den eneste opgørelse er 54 personer blevet bekræftet smittet med virusset, og man har testet 15.399 personer siden i går.

Antallet af prøver nærmer sig snart en million, man har i alt lavet 960.076 coronatests.

I alt er 12.615 personer testet positive herhjemme siden slutningen af februar, hvor det første tilfælde blev konstateret herhjemme.

Facebook
Twitter