Ingen domme for tvangsarbejde her i Danmark: 'Det er ikke godt nok i et land med ordnede arbejdsvilkår'

Danmark halter efter vores nabolande i arbejdet mod menneskehandel, vurderer rapport.

Udsigt fra fiskeskib i Thyborøn havn (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Reuben Kotei og Justice Numo fra Ghana boede i en kahyt på et fiskeskib i Thyborøn i tre år. De to afrikanske sømænd arbejdede seks dage om ugen, 11 timer dagligt for en løn på 9.000 kroner om måneden.

Deres identitetspapirer var ifølge anklageskriftet inddraget, deres opholdstilladelse var udløbet, og de havde ingen mulighed for at rejse hjem og besøge deres familier.

I går faldt der dom ved byretten i Holstebro. Skibsrederen blev idømt et år og seks måneders betinget fængsel, og hans virksomhed får en bøde på tre millioner kroner. Han blev dømt for åger af særlig grov beskaffenhed samt brud på udlændingeloven, men retten fandt ikke, at han kunne dømmes for menneskehandel til tvangsarbejde.

Og det ville have været historisk, hvis skibsrederen var blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde. Alle de sager, der har været ført om netop dette har nemlig en ting til fælles.

Den tiltalte er ikke blevet dømt.

Center Mod Menneskehandel under Socialstyrelsen har vurderet, at der er 102 personer, der er blevet menneskehandlet til Danmark til tvangsarbejde i løbet af de seneste ti år. I Danmark er der få domme inden for menneskehandel, og inden for tvangsarbejde er der slet ingen, der er blevet dømt. Og kun ganske få af de 102 sager er blevet rejst ved en domstol.

- Vi vurderer ikke ofrene ud fra straffeloven, som anklagemyndigheden gør. Så vi lader ofte tvivlen komme ofret til gode i vores vurdering, hvor det er omvendt i en retssag - her kommer tvivlen den tiltalte til gode, siger Trine Ingemansen, leder hos CMM.

Kritik af Danmarks indsats mod menneskehandel

At der i Danmark ikke er faldet dom i sager om menneskehandel til tvangsarbejde går ikke ubemærket hen. I juni 2020 udkom nemlig Trafficking in Persons Report, den såkaldte TIP-rapport.

Rapporten er lavet af det amerikanske udenrigsministerium, som bedømmer alle verdens landes indsats mod menneskehandel. Kritikken af Danmark er harsk, og vi halter bagefter, når det kommer til de manglende domsfældelser, imens lande, som vi normalt sammenligner os med, Sverige, Frankrig og Holland, er førende.

- Det er ærgerligt, at vi ligger i samme kategori som mange mindre udviklede lande. Selvom det er amerikanernes holdning, så rammer den plet på Danmarks manglende domsfældelser for menneskehandel til tvangsarbejde, siger Anders Lisborg, som er ekspert i menneskehandel.

Flere politiske partier savner handling

At Danmark ikke ligger i top internationalt, når det kommer til at modarbejde menneskehandel, skaber frustrationer. Derfor nedsatte den socialdemokratiske regering i oktober 2019 en arbejdsgruppe, der skulle komme med en konkret handleplan for, hvordan Danmark kunne forbedre indsatsen mod menneskehandel. Den handleplan er der ingen, der har set skyggen af endnu.

- Indsatsen er slet ikke god nok. Der er stort set ingen sigtelser, få sager bliver rejst, og der kommer ingen dømte ud i den anden ende. Ministeren og arbejdsgruppen siger, at det er et vigtigt emne, og at der skal handles, men der sker bare ikke mere end det, siger Karsten Hønge (F).

Og det er skuffende, at Danmark ikke tager håndteringen af menneskehandel alvorligt nok, mener Dansk Folkeparti.

- Vi skal droppe at tale om problemet og i stedet prioritere ressourcer derhen, for den rapport skal vi da have på bordet snarest, siger Peter Skaarup (DF).

Også regeringen er skuffet over, at der endnu ikke er kommet en konkret plan.

- TIP-rapporten er en løftet pegefinger til os. Der er ikke faldet nogle domme inden for menneskehandel til tvangsarbejde, og det er ikke godt nok i et land med ordnede arbejdsvilkår, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Svært at dømme for menneskehandel

Anders Lisborg er ekspert i menneskehandel. Han vurderer, at der er flere udfordringer ved det danske system, når det kommer til at få mulige gerningsmænd dømt for menneskehandel.

- Der er mange sager, der befinder sig i gråzonen af, om det er menneskehandel. Og så har vi en rigtig stram lovgivning med en række betingelser for menneskehandel, som gør bestemmelsen svær at anvende i praksis, siger han.

Bevisbyrden for menneskehandel kan være svær at løfte, fordi beviserne ofte bygger på vidneforklaringer fra ofrene, som sommetider enten ikke længere befinder sig i landet, der er for store sprogbarrierer, eller offeret er bange for konsekvenserne ved at fortælle deres historie. Det siger Jette Malberg, som er specialanklager ved Rigsadvokaten.

- I straffesager om menneskehandel skal anklagemyndigheden bevise alle dele af bestemmelsen. Hvis man ikke kan det, så kan der ikke dømmes for menneskehandel. I yderste konsekvens er det lovgiverne, der skal se på, om man skal lempe betingelserne i bestemmelsen, siger hun.

Netop bevisbyrden mener justitsminister Nick Hækkerup (S) kan være for tung at løfte i sager om menneskehandel.

- Der skal ændres på lovgivningen. Det er en relativt stram bestemmelse, som kan gøres bedre og mere anvendelig, så det er nemmere at få forbrydere dømt for menneskehandel, siger han.

Hvis vi i Danmark skal ændre lovgivningen om menneskehandel, skal man ikke se særlig langt ud over de danske landegrænser for at få inspiration til, hvordan vi kunne forbedre vores indsats og få flere gerningsmænd dømt.

- Hvis vi ser på erfaringer, man har i andre lande, så kunne man håndplukke nogle af de tiltag, som har vist gode resultater, vurderer Anders Lisborg, som er ekspert i menneskehandel.

Han nævner blandt andet, at England og Belgien har sat gang i nogle tiltag, som har givet pote.

- Der er behov for at forny og modernisere indsatsen mod menneskehandel. Der er brug for at ryste posen. Vi er blevet kritiseret – også internationalt – og vi bør og kan gøre mere, siger han.

Opdateret d. 15. januar kl. 14:48.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter