Når kommunernes varmeplaner snart er færdige, ser det ud til, at flere mindre byer kommer til at ende under punktet ”ikke potentielle fjernvarmeområder”.

Og det betyder, at de byer ikke vil få fjernvarme gennem kommunerne.

Den melding er man ikke glade for i landsbyen Randbøldal mellem Billund og Vejle. Her håber de over 100 andre husstande i byen på at få fjernvarme.

Meget tyder dog på, at de ikke skal glæde sig alt for meget til at skifte gas ud med fjernvarme. For selvom den officielle udmelding fra kommunen ikke er kommet endnu, ser det ikke ud til, at det kan betale sig at lægge rør til fjernvarme i byen.

Og det ærgrer Morten Barnkob, som er en af beboerne i den lille by.

- Jeg synes, at man bliver efterladt lidt til sig selv i de små samfund. Vi bor i nogle områder, hvor mange gerne vil bo, men som nogle måske melder fra, fordi man bliver sluppet fra den politiske side. Man får ikke den samme støtte her, som man vil gøre i større samfund.

Der er andre muligheder

I juni i år besluttede regeringen og en række partier, at det skal være slut med boliger, der bliver opvarmet af gasfyr i 2035, og derfor er man mange steder i gang med at udrulle fjernvarme.

Ifølge Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er fjernvarme en god løsning til at skifte fra gasfyr, fordi det åbner for nye muligheder for at udnytte varmen. Det kan eksempelvis være ved at udnytte overskudsvarme fra industri og supermarkeder.

Men det skal også kunne betale sig økonomisk. Og her kan det gå udover de mindre landsbyer, lyder det fra Peter Sorknæs.

- Der vil være nogle byer, hvor man bor for spredt i forhold til at få fjernvarme. Fjernvarme fungerer bedst, når vi bor tæt sammen, og det er simpelthen et spørgsmål om, hvor mange meter rør man skal lægge i forhold til det forbrug, der er, siger han.

Selvom landsbyer som Randbøldal føler, at de er blevet efterladt i ingenmandsland uden varme, er der dog andre løsninger udenom kommunernes varmeplaner:

- Jeg vil anbefale folk at overveje, om man kan gå sammen og lave en fælles løsning fremfor en individuel løsning, fordi det som regel giver det bedste resultat, siger Peter Sorknæs.

En individuel løsning kan være at anskaffe sig en varmepumpe. Hvis man vil undgå sådan én, kan det i stedet være en mulighed for små lokalsamfund at tage sagen i egen hånd og undersøge, om de kan lave deres egen fjernvarmeløsning, fortæller Peter Sorknæs.

Staten skal hjælpe mere

Hos Landdistrikternes Fællesråd synes man også, at det er en god ide, at man som lokalsamfund kigger på at finde en fælles løsning.

Men hvis det skal være slut med gas i 2035, så skal der mere hjælp til fra statens side, mener rådet. For det er ikke alle lokalsamfund, der har ressourcerne til at gøre noget ved det på egen hånd.

- Det er landdistrikterne, der er hårdest ramt, og derfor er der behov for, at staten går ind og er behjælpelig med det nødvendige grundlag, altså beregningsgrundlag, for at se, hvad det er for en løsning, der skal til, siger Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Her har Landsdistrikternes Fællesråd foreslået, at staten giver et opstartstilskud til netop at undersøge, hvilke muligheder lokalsamfundet har. Om det så er et lokalt fjernvarmeselskab, varmepumper eller noget helt tredje.

Rart med flere muligheder

Det har ikke været muligt at få en kommentar på, om der er mere hjælp på vej til dem, der ikke kan få fjernvarme, fra fungerende klima-, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

Men partiets energi- og forsyningsordfører, Anne Paulin, skriver til DR, at der allerede nu findes en tilskudspulje til dem, der skifter en varmepumpe, og derudover har staten gjort det gratis at blive afkoblet fra gassen.

Morten Barnkob vil gerne se mere hjælp fra statens side til de små byer, som gerne vil have fjernvarme:

- Vi er glade for at være her, og vi har et rigtig godt nærmiljø med alle vores lokale beboere. Det har vi ikke lyst til at flytte fra, for vi er virkelig glade for at bo her. Det ville bare være rart, hvis man fik nogle flere muligheder omkring sådanne nogle ting, siger han.

- Jeg forstår det ikke. Hvis vi med 173 husstande ikke kan få tilbuddet, så må der være mange andre steder i Danmark, der slet ikke er i nærheden.