Ingen kontrol med problematiske tungmetaller i gylle

Stikprøver viser så store mængder zink i gylle, at det ville være ulovligt at sprede, hvis det havde været i spildevandsslam. Men der er ingen kontrol med gylle, der frit kan spredes.

Svinebønder spreder langt mere gylle end slam. Men mens slam skal analyseres og overholde grænseværdier, er der ingen kontrol med gylle. (Foto: grafik Ninni Pettersson)

Hvert år spreder svinebønderne over 1.100.000 ton (tørstof) gylle ud over de danske marker. Det er mere end 14 gange så meget som den mængde spildevandsslam, der årligt spredes på landbrugsjord.

Spildevandsslammet skal analyseres og overholde grænseværdier for blandt andet tungmetaller, inden det må spredes.

Derimod er der ingen regler for, hvad gylle må indeholde, og landmændene har ikke pligt til at måle indholdet af tungmetaller, før gyllen ender på marken.

Nu viser en videnskabelig rapport imidlertid, at tungmetallet zink ophobes i problematiske mængder i landbrugsjord, der får tilført svinegylle. Og analyser af svinegylle viser et indhold af zink, der er næsten dobbelt så højt som det, der er tilladt i spildevandsslam.

Eksperter: Gylle bør analyseres

Fra flere sider lyder der nu krav om, at svinegylle skal analyseres på linje med spildevandsslam.

- Det er irrationelt, at der er regler for slam og ikke for gylle, og det er tankevækkende, at det er lovligt at sprede gylle med så meget tungmetal, at det havde været ulovligt at sprede via slam. Det giver ingen mening, siger professor i mikrobiologi og ekspert i antibiotikaresistens Henrik Westh fra Hvidovre Hospital.

- Det vil give mening at indføre grænseværdier for gylles indhold af tungmetaller, da tilførsel af zink til jordmiljøet overvejende sker gennem tilførsel af gylle. Løbende analyser vil give os viden, så vi kan vurdere mulige effekter af denne tilførsel, siger lektor Ole Nybroe fra Institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

7% kontrolleres – 93 % kontrolleres ikke

Landets kommuner kontrollerer gennem cirka 800 årlige analyser minutiøst spildevandsslams indhold for blandt andet tungmetaller. Hvis slammet ikke overholder grænseværdierne, må det ikke spredes på markerne.

Slammet udgør blot syv procent i forhold til den mængde ukontrollerede svinegylle, der spredes.

En helt ny rapport fra Danish Centre for Environment and Energy (DCE), som DR`s Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i, dokumenterer, at tungmetallet zink er ophobet i problematiske mængder i 45 procent af landbrugsjord, der får tilført svinegylle.

Ulovligt med slam – lovligt med gylle

Forskerne fra DCE har på seks marker fundet så meget zink og kobber i jorden, at hvis der blev gødet med spildevandsslam, så måtte der ifølge reglerne ikke køres mere på.

Men da der ingen regler er for gylle, køres der fortsat tungmetalholdig gylle på de seks marker.

Lektor ved afdelingen for Genetik og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, Kristian Kofoed Brandt, der har siddet i DCE-rapportens følgegruppe, så gerne grænseværdier for tungmetaller i gylle.

- På den lange bane skal vi ikke acceptere ophobning af tungmetaller i danske landbrugsjorder, så grænseværdier for og analyser af gylle er en oplagt mulighed. Det samme gælder for antibiotikarester, som også kan have skadelige effekter i miljøet, siger Kristian Kofoed Brandt.

Professor i mikrobiologi ved Odense Universitetshospital og ekspert i antibiotikaresistens, Hans Jørn Kolmos, er dybt bekymret over ophobningen af tungmetaller i landbrugsjorden.

- Naturligvis skal gylle analyseres ligesom spildevandsslam. Spredningen af tungmetaller via gyllen er jo helt ude af kontrol, og det bliver hurtigt et problem for os mennesker, fordi især zink øger antibiotikaresistensen, siger Hans Jørn Kolmos.

Gylle indeholder mere zink end spildevandsslam

Adskillige undersøgelser har vist, at svinegylle gennemsnitligt indeholder mere zink end det gennemsnitlige indhold i den spildevandsslam, der spredes på landbrugsjord.

Ifølge Miljøstyrelsen er det gennemsnitlige indhold af zink i spildevandsslam 633 mg. pr. kilo slam tørstof (seneste tal fra 2009).

I den nye rapport fra DCE har forskerne analyseret gylle fra 11 svineproducenter, og her indeholdt svinegyllen i gennemsnit 2.630 mg. zink pr. kilo tørstof gylle – mere end fire gange så meget som spildevandsslam.

Og i en af gylleprøverne var der næsten dobbelt så meget zink, som der må være i spildevandsslam.

Naturfredningsforening: Gylle skal analyseres på linje med slam

Danmarks Naturfredningsforenings præsident er rystet over, at der er problematiske mængder af zink i jorden på over 200.000 hektar landbrugsjord, der får tilført svinegylle.

- Det kan ikke gå hurtigt nok med at få indført grænseværdier for, hvor meget kobber og zink der må være i svinegylle, før det må spredes på markerne. Kravene til slam skal naturligvis også gælde for gylle, siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, er enig, og hun vil nu bede miljø- og fødevareministeren forklare, hvorfor slam skal analyseres og gylle ikke skal.

- Når forskerne kan finde marker, der indeholder for meget zink til at få tilført spildevandsslam, så må ministeren forklare, hvorfor de samme marker godt kan få tilført gylle, der oven i købet gennemsnitligt ser ud til at indeholde mere zink end slam, siger Enhedslistens miljøordfører.

Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach er uenig.

- Umiddelbart skræmmer de målte værdier af zink i agerjord mig ikke, da værdierne alle er væsentligt under grænseværdierne for forurenet jord og omkring en faktor 10 under afskæringskriteriet. Så jeg mener ikke, at gylle skal analyseres, og det er heller ikke særligt realistisk, siger Carsten Bach.

Landbruget: Det er en myndighedsbeslutning

I Landbrug & Fødevarer vil man ikke tage stilling til, om gyllen fremover bør analyseres for tungmetaller.

- Det er en myndighedsbeslutning, siger Claus Fertin, direktør i SEGES, Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer.

Flere eksperter peger på, at ophobede tungmetaller aldrig kan fjernes fra jorden igen, og at det ikke er bæredygtigt at fortsætte med at tilføre jorden zink og kobber via gyllen.

Har Landbrug & Fødevarer forslag til, hvordan jorden engang i fremtiden kan renses for tungmetallerne?

- Vi mener ikke, at vi må bringe os i en situation, hvor det er nødvendigt – og det gør vi heller ikke før teoretisk om mange, mange år, siger direktør Claus Fertin fra Landbrug & Fødevarer.

Facebook
Twitter