Ingen kontrol og døtre i en bankboks: 5 vigtige pointer fra Britta Nielsens afhøring

Britta Nielsens forklaring i retten var både følelsesladet og kritisk over for Socialstyrelsen.

Britta Nielsen, der afgiver forklaring i retten. Tegning: Mette Ehlers, DR

Det var en stor overraskelse for rettens tilhørere, da retsformand Vivi Sønderskov Møllers i går sagde ordene 'nu skal vi høre tiltaltes forklaring'.

Fire gange nåede retten og dens tilhørere nemlig at gå forgæves efter Britta Nielsens version af sagen, hvor hun er tiltalt for at have stjålet knap 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen.

Men så kom den. Forklaringen.

Og nu har både sagens anklagere og forsvarer Nima Nabipour haft mulighed for at spørge Britta Nielsen ind til, hvorfor og hvordan hun kunne stjæle penge fra satspuljen.

Vi har her samlet et overblik over de vigtigste pointer fra i dag, hvor afhøringen af Britta Nielsen fortsatte.

1

En stor gæld og presset økonomi

Da Britta Nielsen første gang overførte penge, der egentlig skulle gå til sociale projekter, til sig selv, var det på grund af en dårlig privatøkonomi.

- Jeg faldt for en fristelse i systemet, som skulle hjælpe lidt på økonomien. Jeg have ikke fornemmelsen af, at beløbet blev så stort, sagde hun i går.

Hun og hendes mand og var kommet i gæld, efter de i 1986 købte et parcelhus i Hvidovre. De havde forsøgt sig med overarbejde og weekendarbejde, men skyldte flere og flere penge.

Hver gang Britta Nielsen forklarede sig om familien, hendes barndom, og hvorfor hun begyndte at tage penge, måtte hun holde pauser. Tørre tårer bort. Og rømme sig for at få stemmen på gled.

- Jeg har haft en barndom, der har været meget utryg og hvor vi var fattige. Når fogeden kom, blev vi tre søskende bedt om at være stille, fortalte hun.

Efterhånden som tiden gik, blev overførslerne ved. Det gjorde de, fordi det blev en trang og en afhængighed for Britta Nielsen at tage pengene, forklarede hun i retten.

Hun understregede dog gang på gang, at de 111 millioner kroner, som hun har erkendt at stjæle, ikke var penge, der var nødvendige for, at projekter blev gennemført.

- Pengene var ikke blevet udmøntet. De var ikke kommet ud at arbejde. De var kommet retur fra projekter, der ikke skulle bruge dem. Det er den tilgang, jeg har haft til at tage de her penge, sagde Britta Nielsen.

Hun oprettede både egne fiktive projekter og tog penge fra for eksempel KFUM's socialarbejde, Jammerbugt Kommune, foreningen Cystisk Fibrose og Danske Døves Landsforbund.

2

Rigsrevisionen fik halv sandhed

Da det blev forsvarerens tur til at stille spørgsmål, kredsede de allermest om én ting.

Nemlig Britta Nielsens arbejdsplads gennem 40 år og kontrollen med udbetalinger til de projekter, som fik penge af satspuljen.

Der var flere problemer i Socialstyrelsens Tilskudsadministration, når det kom til at behandle ansøgninger, og det var ifølge Britta Nielsen velkendt, at det var nemt at snyde.

- Det var en stående joke, at man nemt kunne indsætte sit eget kontonummer og så tage til Bahamas, sagde Britta Nielsen i dag.

I retten forklarede hun selvsikkert også, at problemerne var blevet påpeget af Rigsrevisionen flere gange, og at man i hendes afdeling gjorde forsøg på at få kontrollen til at syne bedre end den var, når kontrolmyndigheden kom på besøg.

Forsvarer Nima Nabipour i retten. Tegning: Mette Ehlers DR

Rigsrevisionen fik nemlig en 'officiel version' af, hvad medarbejderne hos Tilskudsadministrationen lavede. På en liste lavet til Rigsrevisionens besøg fremgik det, at elever og studentermedhjælpere efter reglerne ikke udførte sagsbehandling

- Men i dagligdagen havde de roller, som de ikke burde have. De udførte sagsbehandling. Vi var også administrative medarbejdere, der udførte faglig sagsbehandling, selvom vi ikke burde, sagde Britta Nielsen.

Var ledelsen klar over det?, spurgte hendes forsvarer.

- Ja, det var det var de, sagde Britta Nielsen, der også understregede, at hun ikke havde indflydelse på, hvad Rigsrevisionen undersøgte, når de besøgte styrelsen.

I retten forklarede Britta Nielsen også, at helt almindelige medarbejdere flere gange efter aftale med en kontorchef godkendte projekttilsagn på vegne af ham.

- Vi brugte hans stempel til brevene, sagde hun. Det gjorde flere medarbejdere.

3

Britta Nielsen foreslog kontrolsystem

Én pointe, som Britta Nielsen blev ved med at fremhæve under sin forklaring, var, at der hos hende og kollegerne var en hensigt om at gøre noget ved den manglende kontrol.

Det skete bare aldrig, fordi der ifølge hende hele tiden var travlt og et stort arbejdspres.

- Vi har jo stakke af regnskaber, som havde ligget i seks år, og projektpenge vi slet ikke kunne nå at udbetale, fortalte hun.

Det var også derfor, at der ikke var en kontroladskillelse i it-systemerne, sådan at den samme medarbejder ikke havde mulighed for både at oprette projekter og sætte kontonumre ind til udbetaling af penge.

Britta Nielsen fortalte, at hun rent faktisk flere gange foreslog at forbedre kontrollen ved at indføre, at projektpenge kun skulle udbetales til en såkaldt NemKonto.

En NemKonto er en godkendt bankkonto, som det offentlige bruger til at udbetale penge til.

- Hvis vi havde haft NemKonto, havde jeg ikke kunnet indtaste mit eget kontonummer, sagde Britta Nielsen.

- Vi fik et budget for, hvad det ville koste at indføre. Det blev forelagt for fagchef og ledelse, men man besluttede sig for ikke at sætte det i værk af hensyn til økonomien, fortalte Britta Nielsen.

Hun ville gerne have indført systemet, så hun ikke længere kunne snyde. Hun ville nemlig gerne sætter en stopper for sin egen snyd, men kunne ikke, sagde hun i retten.

- Jeg havde det rigtigt skidt med at tage de her penge.

4

Døtre besøgte bankboks

Britta Nielsens søn og to døtre er sigtet for groft hæleri ved at have modtaget svindeludbytte, og sagen mod dem har endnu ikke været for retten.

Derfor ønskede Britta Nielsen under sin afhøring ikke at fortælle noget om, hvem hun gennem årende har givet penge og hvordan.

Men da anklageren i dag viste billeder fra videoovervågningen hos Nordea i Hvidovre, hvor man ser Britta Nielsens to døtre i banken den 24. september sidste år, ønskede hun alligevel at sige noget om børnene.

De to døtre ses gå ned i kælderen i banken til en bankboks ejet af Britta Nielsen, som ifølge anklagemyndigheden kan have indeholdt penge. Dagen før var Britta Nielsen landet i Sydafrika.

Britta Nielsens døtre, Samina (tv.) og Jamilla Hayat (th.) stillede i november 2018 op til et langt interview på Kanal 5 under overskriften "Brittas døtre taler ud". (Foto: Discovery Networks Danmark/'Brit © Scanpix)

- Min datter har haft nolge smykker liggende i boksen. Hun fik en masse smykker, da hun blev gift, som hun ikke ville have liggende derhjemme, fordi hun havde haft indbrud.

- Jeg husker, at min datter skulle til noget bryllup, så hvis de går i bankboksen, er det kun fordi, at de skal bruge de smykker, sagde Britta Nielsen. Hun afviste dermed, at døtrene skulle hente penge.

Anklageren viste i dag også et gammelt regneark med et budget, som blev fundet på et memorykort hos Britta Nielsen. Det var fra 2014 og havde kolonner med navnene 'bankboks' og 'bankkonto'.

Ud for navnet 'bankboks' var noteret et beløb på 2,9 millioner kroner, og på bankkonti stod flere millioner.

Under kolonnen 'løn' stod der, at hun hver måned fik udbetalt 14.538 kroner.

5

'Jeg er så ked af det'

Hele afhøringen sluttede, hvor den begyndte. Nemlig med det samme spørgsmål: Hvorfor begyndte svindlen?

Der er mange, der har økonomiske problemer, der ikke tager penge?

- Jeg har gerne villet give mine børn en anden barndom, end den jeg havde. Jeg endte med ikke at kunne lade være. Det er ikke noget, der har været et behov, jeg har bare ikke kunnet lade være, sagde Britta Nielsen.

Ifølge hende ligger der ikke penge et sted i verden, som ikke er fundet eller kommet frem. Hun har brugt alt det, der var at bruge.

Forstår du, at det er forkert, det du har gjort? spurgte advokat Nima Nabipour

- Ja. Jeg er så ked af det. Det var fuldstændig vanvittigt, at jeg tog så store beløb. Det blev en ond spiral. Jeg ville ønske, at jeg kunne nøjes med at sige undskyld til mine børn, min familie og mine kolleger. Mens jeg sad i det, tænkte jeg, at ingen manglede de her penge, sagde hun afsluttende.

Næste retsdag er den 22. november.

Her er Britta Nielsens tidligere kolleger fra Socialstyrelsen indkaldt som vidner.

Her kan du se sagens hovedpersoner:

  • Tiltalt: 65-årige Britta Nielsen er sagens absolutte hovedperson. Hun er tiltalt for at have bedraget sin arbejdsplads gennem 25 år og for at have stjålet knap 117 millioner kroner.
  • Anklager: Kia Reumert fra Københavns Politi har haft mange profilerede sager. Blandt andet tunge sager om hashhandel på Christiania.
  • Anklager: Lisbeth Louise Jørgensen er også anklager i sagen. Hun har i mange år arbejdet som anklager hos Bagmandspolitiet (SØIK) med sager om økonomisk kriminalitet.
  • Forsvarer: Nima Nabipour har været forsvarer for Britta Nielsen, siden hun sidste efterår blev internationalt efterlyst og senere anholdt i Sydafrika. Han har ikke udtalt sig om sin klients stillingtagen.
  • Døtrene: Samina Hayat og Jamilla Hayat er begge sigtet for groft hæleri ved at have modtaget store beløb fra deres mor. De nægter sig begge skyldige og har ikke været anholdt i sagen.
  • Sønnen: Jimmy Hayat er den ældste af Britta Nielsens børn. Han er sigtet for at have modtaget et millionudbytte af den formodede svindel. Han sidder i dag varetægtsfængslet i sagen.
1 / 6