Institut afskaffer omstridt introuge-leg: 'Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår den her leg er racistisk'

Institut for Statskundskab på Københavns Universitet afskaffer en årelang tradition, hvor nye studerende bliver opdelt i lande.

Tutorerne fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er ikke klædt ud under introugen, men holder her fanerne. Billede fra Med Andre Ord, studieblad på instituttet.

Statskundskabere skal ikke længere klæde sig ud i arabisk klædedragt eller hawaii-skjorter som en del af et lande-tema i deres rusuge.

Det bestemmer ledelsen på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som har valgt at afskaffe en årelang tradition, hvor nye studerende bliver opdelt i lande, klæder sig ud og dyster mod hinanden i et politisk spil.

Introugens lande skal i forvejen igennem en lang udvælgelsesproces for at gardere sig mod stereotyper, der kan støde nogle af de studerende. Det vil sige, at man vælger nogle lande fra for at undgå fordomsfulde fremstillinger af deres befolkning.

- Der er nogle lande, ens hold ikke kan blive, fordi man ikke kan håndtere det. Man er bange for racistiske jokes eller jødejokes. Det er noget mærkeligt noget. Så hvorfor ikke bare afskaffe alle lande?

Det spørgsmål kommer fra Flavio Saleh, som er kandidatstuderende på Institut for Statskundskab. Og nu er det sket.

Flavio Saleh er ved at skrive speciale i statskundskab. (Foto: PRIVATFOTO)

'Det er sådan nogle ting, der støder mig'

I 2018 stod 15 tutorer iført dishdasha, den traditionelle arabiske klædedragt. De råbte, at de ville ønske, de var fra Frankrig, for så ville de have mange penge, og deres børn ville leve længere.

Den episode fik Flavio Saleh til tasterne. I Dagbladet Information skrev han et indlæg, som satte gang i debatten.

- Det er sådan nogle ting, der støder mig. Jeg synes, det er stereotypiserende, fordi folk går ikke kun rundt i dishdasha i Algeriet!

Sådan siger Flavio Saleh i dag. Han tilføjer, at der også var flere, der jævnligt brugte udtrykket 'lorte-Kina'. Derfor er han tilfreds med, at institutledelsen har afskaffet lande-legen.

I 2018 tog institutledelsen også indlægget alvorligt. Der blev iværksat et mangfoldighedsprojekt mellem tutorerne og ledelsen, og en kønsopdelt forfest i introugen blev sløjfet.

Men alligevel kunne instituttet i går meddele, at en gruppe studerende efter årets rusuge har klaget over "nedværdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper i forbindelse med landenavngivning af hold og politisk spil".

- Vi har på baggrund af tilbagemeldinger konstateret, at landelegen ikke har den tilsigtede plads til alle. Og derfor må vi finde nye måder at skabe dette vigtige fællesskab på. Alle skal have en tryg og god start, siger institutleder for Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Nina Grænger, til DR Nyheder.

De få og de mange

Men at en klage stopper legen for alle, kritiseres af Thomas Rohden, som udover at være statskundskabsstuderende også er medlem af Radikale Venstre.

- Man har på baggrund af en meget, meget lille, men højtråbende, gruppe valgt at lukke det her i et forsøg på at gøre noget inkluderende, siger han.

Ifølge ham får langt de fleste studerende rigtig meget godt ud af lande-legen. Og evalueringerne ser også positive ud.

Thomas Rohden er radikal kandidat hos Region Hovedstaden. (Foto: PRIVATFOTO)

- Spørgsmålet er bare om én klage ét år skal ligge til baggrund for, at man udrydder et koncept, der er utroligt populært, og som jeg tror på, er rigtig godt til at skabe et sammenhold på statskundskab. Ikke kun for dem, der går der det ene år, men også på tværs af generationer, fordi vi alle har været en del af de samme ritualer og den samme introuge, siger Thomas Rohden.

Da Thomas Rohden selv havde introuge, fik hans hold tildelt Thailand. De klædte sig ud som turister.

- Vi gjorde tykt grin med os selv i samme omgang. Og det tror jeg sådan set, at mange syntes, var sjovt.

På Twitter skriver en af Thomas Rohdens medstuderende dog, at de var klædt ud som ladyboys og lavede sange om, at thailandske kvinder var til salg. I tråden tilkendegiver Thomas Rohden, at det gik for vidt.

Var du klædt ud som en ladyboy eller en turist?

- Det er fem år siden, så det husker jeg ikke på stående fod. Men jeg kunne sagtens have taget dametøj på. Der var uden tvivl udfordringer med kulturen den gang. Det, mener jeg bare ikke, er tilfældet i de seneste introforløb, hvilket evalueringen også bekræfter, siger Thomas Rohden.

Flavio Saleh har ikke forholdt sig til den specifikke udklædning på Thomas Rohdens introhold. Men han synes, at danskere kan have en blind vinkel i forhold til at se stereotypiseringer.

- Det er jo en dansk ting. Vi tror, vi er så tolerante og åbne… Men i den iver efter at være sjove, kan vi ikke se, at vi også kan være lidt racistiske, siger Flavio Saleh og slår fast:

- Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår den her leg er racistisk. Det handler om ikke at gøre nar af af en på baggrund af deres hudfarve, køn eller klasse.

Beslutning udenom de studerende

Institutledelsen har dog ikke inddraget de studerende i beslutningen om at afskaffe landelegen. Og det er et problem, mener både forpersonen for Studenterrådet ved Københavns Universitet og Flavio Saleh.

- Jeg tror, det er en polariserende faktor, at institutledelsen har taget beslutningen henover hovedet på eleverne. Folk går i hver deres skyttegrav, og det bliver sådan en Facebook-debat, hvor man ikke får nuancerne med, men hvor folk bare er mega indignerede over beslutningen, siger Flavio Saleh.

Institutleder Nina Grænger mener, at det er et ledelsesansvar.

- Selve ansvaret for at få det bedst mulige introforløb for alle ligger hos ledelsen, siger Nina Grænger.

Men tror du ikke, der havde været mindre utilfredshed, hvis man havde spurgt eleverne, hvad de syntes?

- Der er spørgsmålet jo, hvem vi får svaret fra. Som du siger, er der et flertal, som synes, at det er fint at bruge landenavnene. Og så er der et lille mindretal, som mener, at det ikke er ok.

Artiklen er blevet opdateret 14.37 med kommentarer fra institutleder Nina Grænger.

Artiklen er blevet opdateret 15.25 med Thomas Rohdens kommentar til Twitter-tråden.

9/3 præcisering af rubrikken fra "Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk" til nuværende.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk