Institut for Menneskerettigheder: Terrorlove er upræcise

Flere af de lovindgreb, der er kommet i kølvandet på angrebet på Krudttønden og synagogen, er upræcise. Og det giver risiko for misbrug, siger Institut for Menneskerettigheder til DR's Detektor.

Blomster foran Krudttønden i København d. 16. februar 2015, hvor en person blev skuddræbt d. 14. februar 2015. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Sidste års angreb ved Krudttønden og synagogen i København satte gang i lovgivningsarbejdet på Christiansborg. DR’s Detektor har set på syv nye lovindgreb, som enten allerede er vedtaget eller er under behandling i Folketinget.

Alle lovene har til formål at gøre Danmark til et mere sikkert sted. Men ifølge seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing er lovgivningen i flere tilfælde upræcis. Og det åbner op for et muligt misbrug, påpeger han.

- Det er upræcist beskrevet, hvad der indgår i lovovertrædelsen, og samtidig kræves der ikke særlig meget mistanke, før man er omfattet af lovene. Den kombination medfører, at der er en risiko for misbrug. Men om lovene så også vil blive misbrugt, det ved vi jo ikke endnu.

Peter Vedel Kessing peger blandt andet på den såkaldte pas-lov, som ifølge ham indeholder upræcise formuleringer.

- Der står, at hvis man er til fare for statens sikkerhed eller den offentlige orden, kan man risikere at få inddraget passet. Men statens sikkerhed og den offentlige orden er ret upræcise begreber. Så det er upræcist beskrevet, hvornår man kan risikere at få inddraget sit pas, siger han.

Hvornår er man radikaliseret

Regeringens lovforslag om, at myndigheder fremover skal have mulighed for at udveksle oplysninger om løsladte personer, der viser tegn på radikalisering, er ifølge Peter Vedel Kessing også upræcis.

- Selvfølgelig er det vigtigt, at man er opmærksom på det her. Men det er ikke præcist defineret, hvornår man er radikaliseret eller ekstremist, siger han og påpeger, at det ganske vist er beskrevet i bemærkningerne til loven. Men heller ikke her er det klart.

- Man kan betegnes som radikaliseret eller ekstremist, hvis man udtrykker antidemokratiske holdninger. Men samtidig har man også ytringsfrihed. Man har lov til at kritisere den danske stat og kritisere demokratiet og så videre. Så det kan være en hårfin balance mellem at give ret til at kritisere systemet og så blive kaldt radikalist eller ekstremist, siger Peter Vedel Kessing.

Nedlagde udvalg

I marts 2015 nedsatte den tidligere regering ”Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse”, der havde til formål at gennemgå de danske myndigheders indsats og beredskab i terrorbekæmpelsen. Blandt andet om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den danske indsats imod terror.

Udvalget nåede dog ikke at færdiggøre arbejdet. Justitsminister Søren Pind (V) nedlagde nemlig udvalget i oktober.

- Vi har i 2015 set terrorangreb i Paris og København, og der har på den baggrund været en større evaluering af vores terrorberedskab. Evalueringen er mundet ud i en række anbefalinger til nye tiltag, som lige nu indgår i forhandlingerne om fremtidens politi, og jeg forventer, at vi inden for den nærmeste fremtid vil tage nye skridt til at forstærke vores værn mod terror. Derfor er det efter regeringens opfattelse ikke det rette tidspunkt for en mere bred evaluering af den samlede danske terrorbekæmpelse, sagde han til Berlingske den 30. oktober.

Pind: Udvalget blev overhalet af virkeligheden

Detektor har bedt Søren Pind uddybe, hvorfor regeringen nedlagde udvalget. Han skriver i en mail:

- Regeringen valgte at nedlægge udvalget, fordi det ganske enkelt var blevet overhalet af virkeligheden. På baggrund af blandt andet terrorangrebet i København blev der som bekendt lavet en omfattende evaluering af vores terrorberedskab. Evalueringen mundede ud i en række anbefalinger og nye tiltag, og vi har blandt andet forhandlet en ny aftale for politiet, som sikrer, at Danmark får det hidtil stærkeste værn mod terror. Når det er sagt, så ser regeringen positivt på en generel undersøgelse af den danske terrorbekæmpelsesindsats, herunder de retssikkerhedsmæssige aspekter, og vi vil være indstillet på at foretage en sådan undersøgelse, når vi kender effekten af de nye tiltag.

Se mere om, hvad der er sket i kølvandet på angrebet ved Krudttønden og synagogen i København i Detektor klokken 21 på DR2.

Facebook
Twitter