Institutioner har svært ved at skaffe pædagoger: 'Det har store konsekvenser for den faglige kvalitet'

Knap halvdelen af lederne fortæller i ny undersøgelse, at de i det seneste år har opgivet at ansætte en pædagog i en ledig stilling.

Knap halvdelen af lederne i landets institutioner har i det seneste år måttet opgive at hyre en uddannet pædagog. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Efter flere års fald i ansøgertallet på pædagoguddannelserne, mærker flere institutioner nu besværligheder ved at hyre uddannet personale.

Hele 43 procent af institutionslederne har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte en pædagog i en ledig stilling, som ellers var tiltænkt en pædagog.

I stedet er man blevet nødsaget til at ansætte ikke-uddannede til at klare jobbet. Det viser en undersøgelse, som BUPL har lavet.

Undersøgelsen viser også, at der er få uddannede pædagoger på den enkelte stue.

Hver fjerde pædagog siger ifølge undersøgelsen, at de arbejder i en stue, hvor de er den eneste pædagog. Desuden svarer syv procent af lederne, at de har en eller flere stuer i deres institution, hvor der slet ikke er tilknyttet en fast pædagog.

BUPL: Det er et kæmpe problem

Manglen på pædagoger betyder, at fagligheden er udfordret. Det mener formand i BUPL Elisa Rimpler.

- Det er et kæmpe problem, at de ikke kan få det kvalificerede personale og de pædagoger, de har brug for. Det har store konsekvenser for den faglige kvalitet, vi kan levere, siger Elisa Rimpler.

Hun siger, at uddannede pædagoger har de redskaber, der skal til for at skabe de rette betingelser for børns trivsel og udvikling. Derfor er det et problem, når det ansvar i for høj grad overlades til andre, der ikke har en pædagogisk uddannelse.

Elisa Rimpler mener, at den næste regering må lave en national handlingsplan, som kan sikre pædagogerne en højere løn. (© DR)

- Det giver et ekstra pres på pædagogerne. Udover at instruere de ufaglærte skal de også håndtere alt det arbejde, der handler om forældresamarbejdet, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) og arbejdet med socialrådgivere og koordinering i det hele taget. Det betyder, at pædagogerne kommer alt for meget væk fra børnene, siger Elisa Rimpler.

Hun mener, at institutionerne kommer til at være en svingdør, hvor børnene møder mange forskellige medarbejdere, som giver utryghed og besværliggør en kontinuerlig og tidlig indsat.

Pædagoger går efter fagligt fællesskab

En af de institutionsledere, der har svært ved at finde pædagoger, er Bjarne Kofoed. Han er pædagogisk leder i Børnegården i Sundby i København.

Her er ni ud af 20 medarbejdere uddannet pædagoger, hvilket allerede giver ham bekymringer, hvis der kommer sygemeldinger eller en barsel.

Bjarne Kofoed er pædagogisk leder på Amager i København. (© DR)

Selvom han roser de ufaglærte, så mener han, at den pædagogiske viden er vigtig.

- Det er ikke kun hænder, vi har brug for. Der er brug for at kunne se børneperspektivet. Der er brug for at kunne se børnenes udvikling, skabe miljøer for børnene på den rigtige måde og give den rigtige viden til forældrene. Det kræver, man har noget faglig viden, siger Bjarne Kofoed.

Når han forsøger at hyre uddannede pædagoger, mærker han, at det er meget vigtigt for pædagogerne, at der er et stort fagligt fællesskab. Derfor bliver problemet med at tiltrække dem endnu større, hvis institutionen i forvejen har få uddannede pædagoger.

Behov for national handlingsplan

I år var der 4.546, der søgte ind på pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 1.039 færre end i 2021.

Elisa Rimpler mener, at der er brug for en national handlingsplan for at få flere til at søge ind, så problemet kan løses. Og der er der særligt tre ting, der ifølge hende er afgørende.

- Det vigtigste er lønnen. Det andet handler om uddannelsens kvalitet, siger hun og peger også på bedre arbejdsvilkår.

Derfor opfordrer hun en kommende regering til at sætte sig i spidsen for at tage hånd om de udfordringer, så flere ønsker at uddanne sig til pædagog.

Præcisering: Ikke-uddannet pædagog er præciseret til blot ikke-uddannet.