Lyset i gangen er allerede tændt og alarmen slået fra, når Niels Becks sølvgrå VW stationcar svinger ind i garagen i Hadsten.

Og når sengen kalder, svarer han med et: ”Nu går jeg i seng”, og så slukker alt lys i hele huset.

- Det er jo ikke, fordi det er et stort problem at løbe rundt i et hus og tænde og slukke lys. Men jeg synes alligevel, at det er træls at skulle gøre det, siger han.

Da Niels Beck og familien skulle bygge nyt hus, valgte den 40-årige direktør i eget IT-firma at gøre det intelligent. Det betyder, at huset kan ”tænke” selv.

Sensorer åbner husets fire ovenlysvinduerne, hvis det bliver for varmt, eller stearinlysene øger CO2-niveauet. Og regner det, lukker de naturligvis af sig selv igen. Postkassen tjekker han heller ikke forgæves. Er der post, får familien besked om det over husets højtalere, eller også dumper det ind som en notifikation på Niels Becks smartwatch.

Intet sted i huset er der en afbryder til lyset. Det hele kører automatisk eller gennem en app på smartphonen.

- Mit mål er, at jeg skal helt undgå mobiltelefonen. Hvis jeg skal have mobiltelefonen frem, er det en falliterklæring. Mobiltelefonen skal kun bruges i de tilfælde hvor jeg skal gøre noget, som jeg ikke gør i dagligdagen.

Et marked i kæmpe vækst

Niels Beck er langt fra et enestående tilfælde. Flere vælger nemlig at give deres hjem lidt intelligens.

Det kan være i form af en Google-assistent eller intelligent belysning fra Philips Hue.

Flere store forhandlere som Proshop og Elgiganten oplever, at salget er eksploderet.

Hos Proshop steg salget af varer i smarthome-kategorien med 350 procent i 2019. Den udvikling kommer efter et år, der i forvejen slog alle tidligere rekorder. Væksten er blandt andet drevet af, at kundernes første fix kaster flere ønsker af sig.

- Sælger vi et Phillips Hue starterkit, ved vi, at kunderne kommer igen. Så har de måske fået stemme eller app-styret lys i deres køkken, og så vil de også styre lyset i gangen på samme måde. Så når vi sælger sådan et produkt her ved vi at kunderne kommer igen op til 10 gange inden for det første år for at købe andre lignende produkter, siger han.

- Og det er jo godt for sådan en jysk købmand.

Ekspert: Risiko for at intelligente enheder udnyttes

I Aalborg følges udviklingen i intelligente enheder også med stor interesse.

På universitetets IOT-lab – en afdeling med fokus på ”internet of things”, altså ting, der er koblet på internettet – forskes der i alle former for intelligente enheder.

Rene R. Hansen er lektor på afdelingen og forsker i IT-sikkerhed. Han kan sagtens se de mange positive aspekter ved et smarthome.

- Det åbner da nogle spændende muligheder – ikke mindst for os der arbejder med IT-sikkerhed, forklarer han.

For når flere ting gøres digitale og kobles på nettet, inviterer vi også i stigende grad til misbrug af teknologien.

Se f.eks. hvor let studerende på universitetet fandt helt åbne overvågningskameraer i Danmark i videoen herunder. Klik på play.

Det kunne være i form af afpresning, hvor kriminelle bruger skaffer sig adgang til systemets følsomme oplysninger, eller udnytter en fejl i en elektroniske lås til at komme let ind i et hus, på tidspunkter, hvor de ved, at der typisk ikke er nogen hjemme, fordi de har overvåget husets elforbrug.

- Det er en reel risiko. Jeg kan i hvert fald ikke se, kriminelle skulle have nogen grund til ikke at udnytte de muligheder, der følger med alle de her enheder, siger Rene R. Hansen.

- Har du har overvågningskameraer i huset, kan din dagligdag jo følges ret præcist. Har du smarte assistenter med talegengivelse, er det muligt at få lyd på billederne, og med en vand- eller elmåler kan jeg se, hvornår du er hjemme, om du arbejder, hvor ofte du går i bad, og hvad du i det hele taget laver. Der er egentlig ikke rigtig nogen grænse for, hvor detaljeret det kan blive.

Holder sig fra ukendte producenter

Niels Beck er som it-udvikler meget bevidst om sikkerheden i sit intelligente hjem.

Alarmen er unik. Den har han selv udviklet og er derfor sikker på, at der ikke er nogen, der kan slå den fra. I hvert fald ikke uden, at han får besked om det.

Når han køber nye produkter går han i dybden med sin research og læser anmeldelser om sikkerheden, og så holder han sig eksempelvis fra at bestille billigere produkter fra ukendte producenter hjem fra Kina.

- De store producenter, som har været på markedet i mange år, har fået styr på sikkerheden. Til at starte med havde de ikke, men de har lært, at de var nødt til at gøre noget ved det. Så jeg er helt sikker på, at med tiden nok komme styr på sikkerheden, forklarer han.

Men den strategi kan Niels Beck ikke regne med, mener Rene. R. Hansen. De store producenter køber nemlig også originaldele af andre producenter – og derfor kan de dyrere produkter godt have samme sårbarheder, som de billigere.

Rene R. Hansen fortæller, at nogle studerende på universitetet pillede en række overvågningskameraer fra hinanden for at undersøge dem nøje. Her fandt de en lang række sikkerhedsfejl.

- Hvis man bare satte dem op ved at følge anvisningerne, var de alle fem eller seks som udgangspunkt pivusikre, pivåbne og sendte data – altså billeder – direkte ud på internettet uden nogen synderlig passwordbeskyttelse, forklarer han.

- Et enkelt af kameraerne sendte – så vidt vi kunne afgøre det – de første to sekunder af det, som kameraet optog, videre til udenlandske servere, når man forbandt det til internettet via en service fra den her virksomhed. Og så vidt vi kunne placere dem, så var det i Rusland, Kina eller noget i det lag. Hvorfor den gør det, er ikke oplagt.

Og I kunne ikke få den til at lade være?

- Ikke umiddelbart. Det var bygget hårdt ind i den.