INTERAKTIV GRAFIK: Her er flygtningekrisen

I denne interaktive grafik kan du selv udforske flygtningesituationen. Fra det globale perspektiv til din egen kommune.

Krig, undertrykkelse og fattigdom sender millioner på flugt fra deres hjem. Ifølge FN er så mange på flugt, at man kan tale om den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

I denne interaktive grafik kan du selv udforske flygtningesituationen. Fra det globale perspektiv til de asylansøgere, der er endt med at bo i din egen kommune. Grafikken er opdelt i ’kapitler’, som du kan navigere imellem med navigationsbarren i nederste højre hjørne.

Klik start ovenfor for at komme i gang.

Baggrund: Data og metode

Første kapitel beskæftiger sig med den globale flygtningekrise. Her anvendes tal fra FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR. Seneste samlede statistik fra UNHCR giver tal for alle verdens lande ved udgangen af 2014. Flygtningesituationen har udviklet sig siden da, især i landene nær Syrien, men vi har fravalgt at opdatere tal for enkelte lande, da det vil gøre det umuligt at sammenligne på tværs af kloden med andre lande, der ikke er kommet opdaterede tal for. Statistikken fra UNHCR omfatter ikke de cirka 5,1 millioner palæstinensere, der lever på Vestbredden, Gazastriben og i Israels nabolande. De betragtes i princippet alle som en slags flygtninge af FN, men er i en anderledes situation på grund af det palæstinensiske selvstyre. Der anvendes FN’s officielle definition af flygtninge, som omfatter alle, der er dækket af FNs flygtningekonventioner. Det betyder, at flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, ikke tælles med.

Andet og fjerde kapitel beskæftiger sig med de flygtninge, der er kommet til EU siden 2011. Her anvendes tal fra EU’s statistikbureau, Eurostat, som løbende får indberetninger fra EU-medlemslandene. Der bruges tal for asylansøgninger fra 2011 til og med august 2015, som er den seneste måned, der er tal for størstedelen af lande. Tal for de enkelte nationaliteter er rundet af til nærmeste 5 af Eurostat, og dette går igen i grafikken. En del lande, heriblandt Tyskland, Sverige og Ungarn, har rapporteret om kraftige stigninger i flygtningestrømmen i efteråret. Disse tal er dog ikke medtaget, da de endnu ikke er i Eurostats data, og det vil skævvride billedet af fordelingen i EU som sådan at supplere enkelte lande med tal fra andre kilder. Startåret 2011 er valgt, fordi det var det år, borgerkrigen i Syrien begyndte. Statistikken viser, hvor mange asylansøgninger EU-landene har fået i perioden opgjort på nationaliteter. Da der er tale om ansøgninger, siger tallene ikke noget om, hvor mange der har fået midlertidig eller permanent ophold i perioden. Men de giver et billede af, hvor mange flygtninge og migranter der har valgt at rejse til de forskellige EU-lande.

Tredje kapitel beskæftiger sig med flygtninge og migranters vej ind i EU. Der er fokus på grænseovergange i Syd- og Østeuropa samt Middelhavet, som overvåges af EU’s grænseagentur Frontex. Disse tal er udtryk for et kvalificeret skøn fra Frontex, da der ikke er etableret en egentlig registrering af samtlige flygtninge og migranter ved EU’s grænser, og da der er risiko for at personer tælles med flere gange, hvis de er blevet sendt tilbage til deres hjemland og prøver overfarten igen. Redaktionen vurderer dog Frontex som bedste kilde til at få et troværdigt billede om udviklingen. Opgørelsen strækker tilbage til 2009, som er det tidligste år, Frontex har offentlig statistik for. Den opmærksomme læser vil se, at der er ankommet langt flere asylansøgere i EU, end der er registreret ved overgangene. Dette skyldes, at op mod halvdelen af asylansøgere i EU ankommer på andre måde, det kunne for eksempel være på fly med et turistvisum i hånden. Da det ikke har været muligt at finde fælleseuropæiske data på disse typer ankomst, er det udeladt i grafikken.

Femte kapitel beskæftiger sig med fordelingen af flygtninge i Danmark. Data er indsamlet fra Udlændingestyrelsen og Danmarks Statistik. En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i. Dette kaldes visitering. Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter) samt i den enkelte flygtnings personlige forhold.

Tallene fra 2012-14 er faktiske visitationstal - altså flygtninge, der er ankommet i kommunerne. Tallene for 2015 og 2016 er de kvoter, kommunerne er blevet tildelt af Udlændingestyrelsen. De er baseret på et estimat om, at der kommer 12.000 flygtninge til Danmark begge år. Såfremt der kommer flere eller færre, vil kvoterne blive justeret herefter.

De flygtninge, der placeres i kommunerne, har allerede fået deres sag behandlet i Udlændingestyrelsen og fået (midlertidig) opholdstilladelse, derfor er der ofte en forsinkelse på adskillige måneder fra ankomst til placering. Mange flygtninge søger familiesammenføring efter de er blevet placeret i kommunerne. Det betyder, at den enkelte kommune kan ende med at modtage væsentlig flere, end den er blevet tildelt ift. kvotesystemet. Ifølge Udlændingestyrelsen gives der årligt familiesammenføring til cirka lige så mange personer, som der gives asyl.

Sammen med data for flygtninge er der samtidig medtaget tal for den enkelte kommunes andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Dette tal er en vigtig faktor i Udlændingestyrelsens fordeling af nye flygtninge og forklarer, hvorfor kommuner som for eksempel København får meget få flygtninge sammenlignet med deres størrelse.