Internationalt forbud kan tvinge danske transkvinder på bænken: 'Jeg ville ikke turde sende min datter i en rugbykamp med en transkvinde'

Det kommer til at have reel betydning for nogle spillere, slår talsmand fast.

Canadiske Grace McKenzie er én af flere transkønnede rugbyspillere, som ikke længere har muligheden for at spille internationalt. (Foto: Laura Morton)

Transkvinder har ret til at spille rugby i kvinderækkerne. Det understreger Dansk Rugby Union én gang for alle, efter det internationale rugby-forbund har besluttet, at transkønnede ikke længere er velkomne i kvinderækkerne.

Det fortæller Ulrikka Brændgaard Nissen, der er næstformand i Dansk Rugby Union.

- Vi har igen diskuteret det på et bestyrelsesmøde og har besluttet, at rugby er for alle. Derfor skal transkønnede også kunne spille rugby.

Og diskussion her er ikke kun principiel, siger Jimmy Knud Christensen, der er formand og talsmand for rugbyklubben Copenhagen Wolves RFC. Det kommer højst sandsynligt til at betyde, at danske transrugbyspillere vil blive udelukket fra at spille kampe i udlandet.

- Det er ikke et fiktivt problem. Der er nogle, der vil blive ramt af det her i de skandinaviske lande, siger Jimmy Knud Christensen.

To meter høj og 120 kilo tung

Den klare melding fra Dansk Rugby Union om at lade transkvinder spille i kvindeklubberne vækker skepsis hos Verner Møller, der er professor i idræt og sportskultur.

- Risikoen er, at folk kommer til skade, når fysisk overlegne konkurrerer mod fysisk underlegne, siger idrætsprofessoren og tilføjer:

- Jeg ville ikke turde sende min datter - hvis jeg havde sådan en - i en rugbykamp med en transkvinde. Det virker ikke sikkert.

For når man er transkvinde, vil man stadig beholde nogle af de fysiske træk fra mandekroppen efter hormonbehandling, siger han.

- Man slipper ikke af med den bygning, man har. Du mister ikke højde, du vil stadig være relativ stærk.

Jimmy Knud Christensen, der er formand i den LGBT+-inkluderende rugbyklub Copenhagen Wolves, synes, at det er meget forsimplet og stereotypt at tegne et billede af, at transkvinder skulle være to meter høje og veje 120 kilo, og han køber ikke, at ciskvinder udelukkende er små nips.

- Det er overhovedet ikke et retvisende billede af, hvordan kvinder, der spiller rugby, ser ud, eller hvordan transkvinder ser ud - især ikke efter 12 måneder med kvindelige kønshormoner. De kommer i lige så mange størrelser, som vi andre gør, mener formanden.

Rugby er kendt for at være en barsk kontaktsport, hvor man godt kan få nogle skrammer. På billedet er to spillere fra et franske herrerugbyhold. (Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT © Scanpix)

Unfair over for "det biologisk svage køn"

Men idrætsprofessoren står fast på, at det er unfair over for ciskvinderne, fordi de i hans optik er fysisk svagere.

- Efter min mening og vurdering er det ikke holdbart. Kvindesport er til for at tilgodese det biologisk svage køn. Hvis vi tager den kategori alvorligt og vil beskytte den, så nytter det ikke, at mænd, der siger, at de er kvinder, skal have lov til at deltage i kvindesport efter et år på hormonbehandling.

Men her er Jimmy Knud Christensen også uenig med idrætsprofessoren. For at gå igennem en kønsbekræftende behandling er ifølge ham ikke noget, man "bare" gør.

Derfor nytter det heller ikke noget at blive ved med at opretholde en forestilling om, at man kan skifte mellem mande- og kvindehold, som det passer en, mener Jimmy Knud Christensen:

- Der er ikke nogen, der kan spille kvinde i denne her weekend og så spille mand i den næste.

Udslette kønskategorier

I stedet for at inddele rugbyhold i kvinder og mænd (herunder både trans og cis), ville det i idrætsprofessorens øjne være langt bedre at udslette kønskategorierne og fordele holdene efter evne eller vægt i stedet for.

Men det giver absolut inden mening at opdele efter spillernes vægt i den hårde kontaktsport, mener Jimmy Knud Christensen.

- Man har ikke sat sig ind i, hvad rugby går ud på, hvis man snakker om at opdele i vægtklasser. Det ville simpelthen ikke give mening, for der er stor forskel på en forward (de tunge og store) og en back (tynde og hurtige), siger han og fortsætter:

- I vores amatørklub har vi spillere på 60-70 kilo, der tackler spillere på 120 kilo og omvendt. Men lige præcis det forstås ikke af folk uden kendskab til sporten.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter