Især ét sted i Danmark hitter helårsboliger som sommerhuse

På Sydhavsøerne og på Sydsjælland er den såkaldte flexbolig-ordning, der gør det muligt at bruge et helårshus som fritidshus, særlig populær.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Flere kommuner sløjfer bopælspligten i helårshuse for at gøre et indhug i antallet af tomme huse.

Det sker især ved, at de benytter den såkaldte flexbolig-ordning.

Når en bolig, der ellers har fungeret som et helårshus, får flexboligstatus, kan man bruge den som et sommerhus.

Men der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange huse der er blevet til flexboliger.

I Brønderslev gav man sidste år tre tilladelser til at bruge helårshuse som fritidshuse via den såkaldte flexboligordning. Kommunen har også kun fået tre ansøgninger. Det samme er tilfældet i Holbæk, mens man i Lolland har givet 66 tilladelser i 2016.

Faktisk er det på Sydhavsøerne og på Sydsjælland, at der er givet flest tilladelser til at benytte helårshuse som flexboliger.

Over halvdelen af alle de tilladelser, der blev givet sidste år, blev givet i kommunerne Lolland, Vordingborg og Guldborgssund.

Det viser en rundspørge, DR Nyheder har lavet til de 63 kommuner, som ikke betragtes som by-kommuner. Størstedelen af dem, nemlig 54, har sløjfet bopælspligten ved enten slet ikke at håndhæve den i helårsboliger eller ved at indføre flexboligordningen.

- Vi har rigtig mange tomme boliger, fordi kommunen i mange år har været ramt af en affolkning, og i stedet for at de bare står og forfalder, har vi peget på flexboligordningen som en mulighed, siger borgmesteren på Lolland, Holger Schou Rasmussen.

Et sommerhus med lokalmiljø

I Lolland har man indtil videre godkendt alle de flexbolig-ansøgninger, man har fået. De seneste tre år er det blevet til 170 tilladelser. Og nu kan kommunen nok se frem til endnu en ansøgning:

- Vi er ret sikre på, at vi vil købe huset, siger Ulla Puck, der sammen med sin mand Bruno Olsen er på Lolland for at se på en murstensvilla, der egentlig er en helårsbolig.

- Men vi vil bruge den som sommerhus, siger hun.

Parret bor i et rækkehus i Rødovre vest for København.

- Vi kunne godt tænke os et sommerhus i et lokalmiljø, hvor der er lidt liv og mennesker i dagligdagen, siger Ulla Puck.

Huset, som parret kigger på, ligger i landsbyen Birket på Lolland og koster 200.000 kroner. Det er i to etager, og der er garage og to stuer.

Der er vel også noget pris i det her?

- Ja, helt sikkert. Hvorfor sætte sig i gæld for en million, når man kan få et hus til 200.000, spørger Ulla Puck.

Kampagne har virket

En af grundene til, at der bliver solgt flere flexboliger på Sydhavsøerne og på Sydsjælland end i resten af landet er, at et samarbejde mellem Lolland, Guldborgsund og Vordingborg har sat fokus på muligheden for at gøre helårsboliger til flexboliger.

- Den kampagne og den opmærksomhed, der har været omkring det har givet genlyd. At man har arbejdet med det og brugt pressen til at fortælle om muligheden ser ud til at have virket, siger Anne-Mette Hjalager, der er professor ved Syddansk Universitet og blandt andet forsker i landdistrikternes muligheder for bosætning.

Men hun påpeger også, at beliggenheden betyder meget.

- Vi skal også lige have med, at de kommuner, der har givet flest tilladelser, ligger med køreafstand til de større byer, så man kan bruge boligerne som pendlerboliger.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Behov for endnu flere flexboliger

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der lige nu er mere end 75.000 huse, som ikke er beboede. Og tallet tyder på, at kommunerne landet over bør gøre mere for at få husene solgt - også som fritidsboliger, mener Anne-Mette Hjalager.

- Der er behov for at få nogle flere boliger i brug på denne måde, siger hun, men understreger, at der også er ulemper ved, at boligerne bliver brugt som fritidshuse. Ejerne betaler blandt andet ikke skat i kommunen, og man risikerer også, at husene kun bliver brugt i ferierne.

- Der er virkelig nogle dilemmaer i det her, men jeg synes, det er bedre end ingenting.

Sådan lyder det også på Rådhuset i Lolland Kommune.

- Det er stadigvæk bedre, at der bor nogen i nogle måneder af året, end husene står tomme hele året, og at de bare forfalder. Det er det, vi gerne vil undgå, siger borgmesteren.

Rundspørgen

  • Rundspørgen omfatter de 63 kommuner, der bliver betragtet som land-, yder- og mellemkommuner.

  • 54 af dem har sløjfet bopælspligten i nogle eller alle helårshuse i kommunen.

  • 15 af kommunerne anvender ikke den del af boligreguleringsloven, der kræver at et helårshus er beboede.

  • 39 af kommunerne har indført flexboligordningen. Når en helårsbolig får flexboligstatus kan den bruges som fritidshus – uden bopælspligt.

  • 9 kommuner svarer, at de fortsat håndhæver bopælspligt, og at de ikke har indført flexboligordningen.

  • Der er fire kommunekategorier i Danmark (by-, mellem-, land- og yderkommuner). Det er Miljø- og Fødevareministeriets officielle definition, som blev indført ved kommunalreformen.Kilde: Rundspørge foretaget af DR Nyheder

Facebook
Twitter