Islamister svindlede for 58 millioner kroner

Formodet spansk terrorcelle svindlede for millioner i Danmark, mens både spansk og dansk politi fulgte flere af gruppens medlemmer nøje. Skandaløst, siger ekspert.

58 millioner kroner – heraf 20 millioner skattekroner.

Så svimlende er beløbet, som det efter alt at dømme er lykkedes en formodet spansk al-Qaeda-celle at svindle for i Danmark gennem en årrække. En svindel, der er foregået selvom både danske og spanske myndigheder tilsyneladende har haft kendskab til det. Men som ingen personer hverken i Spanien eller Danmark er blevet sigtet eller dømt for.

Det viser en gennemgang af lækkede retsdokumenter fra en spansk terrorsag, som DR i samarbejde med Jyllands-Posten har foretaget.

Ekspert: Skandaløs sag

I dokumenterne fremgår det blandt andet, at to spanske statsborgere, som nu sidder varetægtsfængslet i den spanske terrorsag, tiltalt for at hverve personer til hellig krig, har været registreret som direktører i en kæde af danske firmaer, der er gået konkurs. Kæden af selskaber har efterladt en enorm milliongæld til skatteyderne i ubetalt moms og til private kreditorer.

Samlet set viser beregninger foretaget af DR og Jyllands-Posten, at danske firmaer, som indgår i dokumenterne fra den spanske terrorsag, skylder 58 millioner kroner væk til forskellige kreditorer i Danmark. Heraf 20 millioner i ubetalt moms. Spansk politi mistænker, at de mange millioner er gået til at finansiere terror gennem et den formodede terrorcelle, som de to spanske statsborgere har ledet fra den spanske enklave Melilla i Nordafrika.

De store summer bekymrer blandt andre terrorforsker Magnus Ranstorp, som har lavet flere rapporter om terrorfinansiering i Sverige og Europa.

- Det er skandaløst. Det handler om mange, mange penge, som kan bruges til terrorfinansiering. Jeg har ingen anelse om, hvad der er sket hos myndighederne, men det her virker ikke godt. Det er et en af de største mulige terrorfinansieringssager, jeg har set, siger han.

Bagmandspolitiet kendte til svindel

Flere dokumenter i det enorme læk afslører også, at der i årene 2014 og 2105 har været udvekslet adskillige informationer mellem danske og spanske efterforskere om den mistænkte terrorcelles aktiviteter på dansk grund.

Blandt andet informerer de spanske myndigheder i 2014 bagmandspolitiet i Danmark – også kaldet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - om at flere personer, som man har anholdt i Spanien, er ”linket til en mulig terrororganisation”.

Bagmandspolitiet oplyser, at flere de anholdte spaniere har været direktører i en række af danske virksomheder, som man på det tidspunkt aktivt efterforsker for både momssvindel og bedrageri. Men den dag i dag har efterforskningen fra 2014 ikke ført til sigtelser for den tilsyneladende omfattende svindel i hverken Danmark eller Spanien.

Danske kontakter var afgørende

Spansk politi mener også, at to danske mænd var afgørende for, at den formodede spanske terrorcelle havde forbindelser til netop Danmark. Den ene skal være den nu afdøde danske konvertit og jihadist Kenneth Sørensen og den en anden dansk statsborger med marokkanske rødder.

Ifølge de lækkede dokumenterne svarer bagmandspolitiet det spanske politi, at man udmærket kender den danske mand med marokkanske rødder. Han er også direktør i flere konkursramte virksomheder, og ifølge dansk politi har han tidligere været anholdt for tyveri i København - sammen med en af de personer, der i dag sidder varetægtsfængslet i den spanske terrorsag.

Ingen sigtede for svindel

Netop det, at ingen af de involverede i den spanske sag er sigtet for svindlen i Danmark, når politiet herhjemme kendte til den mulige sammenhæng mellem danske skattekroner og terrorfinansiering undrer terrorforsker Magnus Ranstorp:

- Det er mig ubegribeligt, hvorfor man ikke sigter nogen for det. Beviserne lader jo til at være der. Det eneste, jeg kan tænke er, at man ikke vil have en offentlig retssag på det, fordi det er så tilpas følsomt, siger han.

- Spørgsmålet er så, om nogle af de penge, de (spanske terrorsigtede, red.) har anvendt til terrorfinansiering, kommer fra netop de her danske selskaber. Men under alle omstændigheder er det i hvert fald noget, som jeg håber, at de danske myndigheder er opmærksomme på. For selv om man måske ikke direkte kan rejse terrorsager i alle disse tilfælde, må der være måder at bremse det på, forklarer Magnus Ranstorp.

Ingen kommentar fra myndighederne

Hverken bagmandspolitiet eller Politiets Efterretningstjenste (PET) har ønsket at udtale sig om, hvad man har vidst i den konkrete sag, og hvorfor ingen er sigtet i sagen.

Men PET slår i en e-mail til DR og Jyllands-Posten fast, at politiet som udgangspunkt har frie hænder til at gå ind sager om økonomisk kriminalitet, der relaterer sig til ekstremisme.

- Retsforfølgelse af anden kriminalitet kan vanskeliggøre og modvirke forberedelsen af terrorhandlinger, udrejser til konfliktområder med videre, lyder det i e-mailen.

Samtidig forklarer tjenesten, at den arbejder tæt sammen med det åbne politi, der efterforsker al øvrig kriminalitet:

- PET videregiver i den forbindelse løbende oplysninger om mulig (anden) kriminalitet, som PET bliver opmærksom på i forbindelse med sine forebyggelses- og efterforskningsopgaver.

De spanske myndigheder forventer at retssagen mod de seks anholdte i Spanien begynder midt i juli måned

Der er mere om de danske forbindelser til den spanske terrorgruppe i DR's dokumentarudsendelse "Terroristen der fik frit lejde" kl. 20.45 tirsdag aften på DR1.