Island og Danmark: Fra rigsfællesskab til tynd familierelation

Forbindelsen mellem Danmark og Island går helt tilbage til 1300-tallet.

Fælles konger, handelsmonopol og sagalitteratur er blandt ting, der har formet Danmark og Islands forhold til hinanden gennem tiden.

Tidligere i dag lagde den islandske præsident, Guðni Thorlacius Jóhannesson, under sit statsbesøg i Danmark vejen forbi ét af de afgørende historiske monumenter, som på godt og ondt har formet Danmark og Islands forhold gennem tiden, nemlig Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet, hvor gamle islandske fortællinger og håndskrifter kan findes.

Men det er ikke kun de islandske håndskrifter, der er værd at nævne, når Danmark og Islands fælles historie skal fortælles.

DR Nyheder har talt med historiker Søren Mentz, der har udpeget seks afgørende punkter i den dansk-islandske historie.

1380: Bliver en del af samme rigsfællesskab

Danmark og Norge får i 1380 samme konge, kong Oluf (på norsk Olav), og Island, der tidligere blev koloniseret af norske vikinger og var en del af det norske kongerige, bliver nu en del af samme rigsfællesskab som Danmark.

Det er første gang de to lande for alvor stifter bekendtskab med hinanden.

Island er ikke længere en del af det danske Rigsfællesskab. Men deres præsident, Guðni Thorlacius Jóhannesson, synes dog at hygge sig fint blandt danske royale. (Foto: STROYER SISSE © Scanpix)

1602: Danmark indfører flere hundrede års langt handelsmonopol på Island

Allerede i 1547 gav den daværende konge, Christian 3., købmænd fra København eneret på handelen med Island.

Men først under Christian 4. blev der indført et egentligt handelsmonopol.

Monopolet skulle sikre, at alle leverancer til Island foregik gennem Danmark – og at alle varer fra Island skulle sælges gennem københavnske købmænd.

Først i 1787 blev handelsmonopolet ophævet.

Islands vigtigste eksportvarer dengang var stokfisk og klipfisk. Og de populære varer kan stadig købes i Danmark. I 1996 prøvesmager den tidligere islandske præsident sit hjemlands fiskeprodukter i en SuperBrugsen. (Foto: Jakob boserup © Scanpix)

1730: De islandske håndskrifter testamenteres til dansk universitet

Den islandske Árni Magnússon, der var professor ved Københavns Universitet, indledte frem til sin død i 1730 en systematisk indsamling af sagalitteratur og andre islandske middelalder-håndskrifter, der beskrev Islands historie.

Ved sin død testamenterede han hele indsamlingen til Københavns Universitet, der senere oprettede Den Arnamagnæanske Samling – opkaldt efter Árni Magnússon selv.

1918: Island begærer skilsmisse og forsøger sig med konge-deleordning

Allerede i 1848 med enevældens afskaffelse i Danmark og vedtagelsen af Grundloven af 1849 begynder der at være gnidninger i ægteskabet mellem Island og Danmark.

Island ønskede ikke at være en del af den danske nationalstat, og fik i 1874 begrænset hjemmestyre (delvist selvstyre, red.), selvom de stadig var en uadskillelig del af det danske rige.

Mere end 40 år senere i 1915 blev et islandsk flag tilladt. Flaget måtte dog ikke bruges i internationale farvande, men var beregnet til brug i Island og i islandske farvande.

Farverne repræsenterede den islandske natur: Den røde ild fra vulkanerne, de blå fjelde og de hvide jøkler. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Først i 1918 blev Island med Forbundsloven en fri og suveræn stat.

De forblev dog i personalunion med Danmark. Det vil sige, at Island og Danmark stadig havde fælles konge.

1944: Skilsmissepapirerne underskrives

Efter mange års ægteskabsproblemer og flere års separation bliver Danmark og Island skilt.

Den tyske besættelse af Danmark i 1940 gør, at kommunikationen mellem Island og Danmark brydes, og den danske konges forpligtigelser bliver derfor overført til Altinget og den islandske regering.

Og i 1944 bryder Island så endeligt alle bånd med Danmark, da den nordisk østat den 17. juni 1944 udråbes til Republikken Island.

1971: Bodelingen gøres op. Danmark udleverer de første islandske håndskrifter

I perioden mellem 1944 og 1971 er forholdet mellem Danmark og Island dårligt.

Skilsmissepapirerne er underskrevet, men de kan ikke blive enige om bodelingen.

Island vil have de islandske håndskrifter tilbage, da de mente, at de var grundlaget for landets kultur og produkter af den islandske nationalsjæl, mens Danmark hævdede, at den islandske regering ikke havde juridisk belæg for at kræve håndskrifterne udleveret.

Først i 1971 overrakte Danmark de to første håndskrifter til Island, da man frygtede, at islændingene ellers ville vende det nordiske samarbejde ryggen og orientere sig mod USA.

Udleveringen af de islandske håndskrifter foregik over 25 år, indtil de to sidste håndskrifter blev afleveret ved en højtidelig lejlighed i juni 1997.

Men skilsmissen fik nu en lykkelig slutning.

Island og Danmark anno 2017?

Kigger man på relationen mellem Island og Danmark i dag, kan man kalde den for en "tynd familierelation", lyder der fra Søren Mentz.

- Der er stadig en eller anden form for nordisk fællesskab, og mange islændinge studerer og arbejder eksempelvis i Danmark, siger han og uddyber afsluttende:

- Engang var dansk det første fremmedsprog i Island. I dag er det engelsk. Så man kan sige: Slægtskabet er der stadig, men det er meget udtømt.

  • Søren Mentz har sammen med en række forskere forfattet bogen ”Rejse gennem Islands historie - den danske forbindelse,” som undersøger Danmark og Islands fælles fortid.

  • Han er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og er i øjeblikket museumsleder for Museum Amager