It-fejl: Uvist om politiet har gemt rådata - og om sagerne kan undersøges

Rigspolitiet vil ikke udtale sig, fordi der er sat gang i en undersøgelse.

Rigspolitiet vil lave en grundig gennemgang af forvaltningen og styringen af Rigspolitiets Telecenter. Foto: Grafik, DR

Politi og anklagemyndighed får travlt de kommende måneder.

For 10.700 sager om eksempelvis drab, drabsforsøg, voldtægter og bedrageri fra 2012 til 2019 skal bladres igennem på ny.

Her skal det undersøges, om der er uoverensstemmelser mellem de rådata, som teleselskaberne har leveret til politiet i forbindelse med efterforskningen, og de konverterede og lettere forståelige teledata, som politi og anklagemyndighed har arbejdet ud fra.

For en it-fej i politiets systemer har nemlig betydet, at der er røget rådata ud i konverteringsprocessen, så politiets teledata har været mangelfuldt.

Men det er yderst uklart, om der overhovedet findes rådata helt tilbage fra 2012. Og dermed er det uvist, om det faktisk kan klarlægges, hvorvidt it-fejlen har haft betydning for udfaldet af straffesager i Danmark.

Udtaler sig ikke

DR Nyheder har flere gange forsøgt at få Rigspolitiet til at svare på, om der findes rådata i politikredsene, som går helt tilbage til 2012. DR Nyheder har også spurgt, om politiet generelt har arkivregler, der afgør, hvor længe rådata skal gemmes.

Men det har Rigspolitiet ikke ønsket at svare på.

Først lød det, at Rigspolitiet fandt det bedst at udvise tilbageholdenhed i forhold til kommentere sagen, fordi der blev forhandlet om en ny regering.

Og i går lød det:

- Som bekendt har justitsministeren nedsat en uvildig kontrol- og styregruppe, der skal gennemgå den såkaldte teledata-sag. Samtidig skal Rigspolitiet sammen med Rigsadvokaten aflevere en redegørelse om sagen.

- Mens det arbejde pågår, finder vi det rigtigst ikke at udtale os yderligere om sagen, udtaler Rigspolitiets kommunikationsdirektør Anders Frandsen i et skriftligt citat.

Rigspolitiet har rådata for to år

Det er Rigspolitiet, der oversætter teleselskabernes rådata til lettere forståeligt data, når landets 12 politikredse beder om det i forbindelse med en efterforskning.

Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager, lyder det i presseplanen for sagen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Men ifølge Rigspolitiet er det politikredsene selv, der står for at opbevare både konverteret data og rådata på de sager, som kredsene efterforsker eller har efterforsket.

- Jeg har ikke noget endeligt overblik over, om vi kan komme til at ende i en situation, hvor vi kan mangle data i nogle sager. Men data er sendt ud i politikredsene, efterhånden som de har rekvireret det, udtalte chefpolitiinspektør Torben Mølgaard fra Rigspolitiet, da sagen kom frem for over to uger siden.

Han fortalte i samme ombæring, at der gælder forskellige regler for opbevaring forældelse alt efter typen af sagen.

I øjeblikket arbejder politikredsene sammen med Rigpolitiets cybercrime-afdeling på at få fastlagt, om der findes rå teledata i de 10.700 berørte sager, har Rigspolitiet oplyst.

Dermed kan de enkelte politikredse altså muligvis godt være i besiddelse af rådata fra sager, der går længere tilbage end to år.

Teleselskaberne er ifølge lovgivningen forpligtet til at opbevare rådata i et år.

Chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard. Foto: DR

Forsvarer: Der må findes regler

Det bekymrer forsvarsadvokat Mette Grith Stage, at politiet ikke klart kan svare på, om der findes rådata helt tilbage til 2012.

- Det er et kæmpe problem, hvis det viser sig, at politiet ikke har data helt tilbage til 2012, for så kan man ikke kontrollere, om der er et problem i den enkelte sag, siger hun.

Hun forstår ikke, at politiet ikke kan give et svar.

- Det må være meget nemt for politiet at svare på, om man har de her data, for der må være nogle helt faste retningslinjer for, hvor lang tid politiet gemmer dem, siger hun.

Spørger man Søren Sandfeld Jakobsen, professor i it- og medieret ved Aalborg Universitet, så tvivler han på, at politiet har rådata liggende for sager helt tilbage fra 2012.

- Alt hvad der er mere end to år gammelt, vil jeg tro, man får umanerligt svært ved at genskabe, siger han.

Ifølge professoren er teledata som udgangspunkt persondata, og den type data må kun opbevares, så længe der er et sagligt formål med det.

Hvis de rå teledata ligger gemt på en straffesag, kan der ifølge Søren Sandfeld Jakobsen gælde andre arkivregler, som gør, at politiet må opbevare data længere.

Men hvis de rå teledata ikke er gemt på en sag, vurderer han, at data der er mere end to år gammelt nok vil være slettet.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage

Telecenter skal gennemgås

Rigspolitiet har over for DR Nyheder for en uge siden lagt op til, at hele Rigspolitiets telecenter skal kigges efter i sømmene.

- Vi vil også lave en grundig gennemgang af forvaltningen og styringen af Rigspolitiets Telecenter, så vi dels sikrer, at alle fejl, der måtte være opstået gennem årene, er fuldt belyst og rettet, dels at vi undgår noget tilsvarende i fremtiden, udtalte rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i et skriftligt citat forleden.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kaldte sagen for en vaskeægte skandale i går:

Facebook
Twitter