Hos Nyreforeningen kalder man Etisk Råds anbefaling om at beholde den nuværende model for ”trist" og "skuffende”.

Karin Riis Jørgensen, der er formand for foreningens donorudvalg, forstår ikke, hvorfor Etisk Råd mener, at der ikke er nok erfaringer fra udlandet, som bakker op om at indføre et aktivt fravalg.

- Vi har haft en høring i Folketinget, hvor vi har haft erfaringer fra Island og Storbritannien med, og hvor de kunne fremlægge fantastiske resultater, siger hun.

Til gengæld mener Karin Riis Jørgensen, at det er fantastisk, at sundhedsministeren vil se på at ændre loven i den retning, som foreningen ønsker.

- Jeg håber, at Etisk Råd er en af flere stemmer i denne debat, så Folketinget ikke udliciterer deres holdning til Etisk Råd, men at de også selv tager stilling ud fra, hvad der gavner patienterne og befolkningen.

Hun tror på, at hvis Danmark indfører denne model, vil der også komme en stor oplysningskampagne, som gør, at flere pårørende også vil sige ja til organdonation.

- Jeg har talt med flere pårørende, og dem, der har sagt ja, har aldrig fortrudt. Men flere af dem, der har sagt nej, har fortrudt det senere, forklarer Karin Riis Jørgensen, der tidligere selv har doneret en nyre til sin søn.

Hun understreger, at man i Nyreforeningen opfordrer politikerne til at tænkte på de mennesker, hele ordningen i første omgang handler om.

- Vi mangler organer, og alle de tiltag, der kan sikre flere organer, bør man indføre, fordi man kan redde liv.

Tidligere har Hjerteforeningen været fortaler for en automatisk tilmelding af organdonation. Siden har de skiftet mening, og i dag stemmer deres holdning overens med Etisk Råds anbefaling.

- Vi bygger vores holdning på det nationale videnscenter Dansk Center for Organdonations rapporter fra 2021 og 2022, hvor der ikke er tilstrækkeligt belæg for, at implementering af formodet samtykke i sidste ende vil gøre en forskel.

Det fortæller Signe Elkrog Friis, der er presseansvarlig for Hjerteforeningen, i et skriftligt svar til DR. Foreningen mener dog, at det er godt, at sundhedsministeren har taget debatten op, selvom hun ønsker en anden model end Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen ønsker i stedet, at man hurtigere implementerer dødskriteriet ”hjertedød”, hvor kroppen ikke længere har en cirkulation, da man i dag kun fjerner organer fra personer, som er konstateret ”hjernedød”.

- Derudover ønsker vi også en forbedret hospitalsindsats, så flere mulige donorer fremadrettet vil og kan donere, siger Signe Elkrog Friis.

Selvom der er en stor tradition for, at politikerne ofte læner sig op ad anbefalingerne fra Etisk Råd, håber formand for Leverforeningen, Lone McColaugh, ikke at det er tilfældet denne gang.

I stedet beder Leverforeningen til, at det lykkes sundhedsministeren at indføre aktivt fravalg i Danmark.

- Vi ved også, at der er flere i Folketinget, som går ind for det aktive fravalg, og vi håber, at politikerne stemmer ud fra det, de også tilkendegiver, siger Lone McColaugh.

Hun køber ikke Etisk Råds argument, om at der ikke vil komme flere organdonorer, hvis man indfører aktivt fravalg ligesom i andre lande.

- Man lytter ikke rigtig til, hvad omverdenen siger. Når vi kigger til andre lande, som har aktivt fravalg, kan vi se, at de altså har fået flere donorer, siger Lone McColaugh og henviser til samme høring med oplæggene fra Island og England, som Nyreforeningen også har været til.

Leverforeningen ønsker også, at man allerede er tilmeldt organdonorregistret, så snart man er født, hvilket er langt tidligere, end de 18 år, som Sophie Løhde foreslår.

- Vi vil gerne have det med fra fødslen, men hvis vi kan komme med fra 18 år, er det også bedre end ingenting, siger Lone McColaugh.

Hos Lungeforeningen er man på samme side som Etisk Råd og ønsker, at organdonation skal være noget, man selv vælger til og ikke fra.

Ifølge speciallæge i anæstesi og intensivterapi og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen, vil det nemlig ikke ændre meget på dagligdagen, hvis man indfører et aktivt fravalg.

- Sophie Løhde taler om at indføre en blød form for aktivt fravalg, hvor familierne stadig kan sige nej. Så har du nærmest det, som det foregår i dag, og så er der ikke nogen grund til at rykke ved båden, siger han.

Han forklarer, at som modellen er i dag, er det ekstremt sjældent, at familierne siger nej til organdonation, hvis den afdøde har tilmeldt sig organdonorsystemet. Han tror, at det vil være anderledes, hvis det gælder det aktive fravalg.

- Så skal man begynde at diskutere med familierne, at den afdøde ikke har meldt sig fra systemet. Men er familien så sikker på, at den afdøde skal donere organer? Det kan hurtigt ende i noget meget ubehageligt, og derved er der risiko for, at flere familier siger nej til organdonation.

Torben Mogensen kalder i stedet for det aktive fravalg ”unødvendigt”.

- Man skal ikke ændre noget bare for at ændre noget. Det er så stor en ting, og vi skal være taknemmelig for dem, der donerer organer og de familier, som er inde over det.

I stedet mener han, at man skal tage snakken om organdonation med flere familier, end man allerede gør i dag.

- Man gør allerede meget på de danske sygehuse, men der er nogle patienter i dag, hvor familien ikke får tilbuddet om, at den afdøde kan blive organdonor.

Udover Lever- og Nyreforeningen ønsker foreningerne Alfa 1-Danmark, Cystisk Fibrose Foreningen, Diabetes Foreningen, Foreningen 7 Liv og Organdonation - ja tak!, at der skal indføres aktivt fravalg inden for organdonation.