Ja til forskning i fosteranlæg

Regeringen vil nu tillade, at forskerne bruger op til 14 dage gamle fosteranlæg i udforskningen af deres medicinske muligheder. Forudsætningen er, at parret, som ægget tilhører, giver lov, og at formålet med forskningen er sygdomsbehandling. Derudover skal forskningen godkendes af en videnskabsetisk komite.

Få dage gamle fosteranlæg rummer måske nøglen til helbredelse afalvorligt kronisk syge mennekser, skriver Berlingske Tidende.

Derfor vil regeringen tillade, at forskerne bruger op til 14dage gamle fosteranlæg i udforskningen af deres medicinskemuligheder.

Derforskes i stamceller med henblik på at kunne behandlehjernesygdomme og sukkersyge samt nydannelse af organer.

I blod frafostre findes lignende stamceller, som kan anvendes i behandlingenaf leukæmi i stedet for knoglemarv.

Knoglemarvens stamceller danner talrige datterceller, hvoraf noglebliver til røde blodlegemer, andre til lymfocytter og atter andretil ædeceller m.v.

Findesikke kun i fostre, men også i udvoksede individer på steder, hvorder er brug for erstatning for tabte celler, f.eks. i slimhinder ogknoglemarven.

Umodneceller, som har bevaret evnen til at specialiseres og gendanne eteller flere af kroppens væv og organer.Hvad er stamceller

De få dage gamle embryoner, som de kaldes, har potentialet tilat blive hele mennesker, men også i princippet til alle dele af etmenneske. Dvs. til nye celler, væv eller hele organer.

Embryonerne, de få dage gamle befrugtede æg, fylder mindre enddette punktum. Men de rummer såkaldte stamceller, som forskernemener kan styres til at blive lige netop de celler, der kanhelbrede et alvorligt sygt menneske.

Mens lande som Storbritannien og Sverige har åbnet for forskningi stamceller fra fosteranlæg, har det været forbudt i Danmark. Mennu sender regeringen et lovforslag om ændring af loven om kunstigbefrugtning i høring. Det åbner døren for den etisk kontroversielleforskning.

Efter forslaget skal forskerne kunne benytte indtil 14 dagegamle embryoner, som er blevet til overs ved kunstig befrugtning.Forudsætningen er, at parret, som ægget tilhører, giver lov, og atformålet med forskningen er sygdomsbehandling. Derudover skalforskningen godkendes af en videnskabsetisk komite.

//detectBrowser();// Formålet med kloning er at skabe en genetisk kopiaf et individ. Under normale omstændigheder skabes via når ensædcelle befrugter et æg. Ved kloning skabes liv uden hjælp frasædcellen, idet man tager en vilkårlig kropcelles arvemasse (DNA)til befrugtning af ægget.

* Reproduktiv kloning: at skabe et individ, der er en genetiskkopi af et andet individ. Det er forbudt i Danmark for læger atbehandler kvinder med reproduktiv kloning, ligesom det er forbudtat lave forsøg med reproduktiv kloning.

* Terapeutisk kloning: Kloning af menneskelige stamceller fraembryoer for at indtransplantere de klonede celler som erstatningfor syge.

Typer af kloning * Det er Lov om Kunstig Befrugtning fra 1997, derregulerer kloningsområdet. Loven angiver, at reproduktiv kloning erforbudt i Danmark, men den nævner ikke terapeutisk kloning.

* Ifølge Europarådets biotekkonvention fra 1997 er det ikketilladt at skabe menneskelige fostre alene med henblik påforskning. Danmark har underskrevet og ratificeret dennekonvention.

* I konventionens første artikel står der, at ethvert tiltag,der har til formål at skabe et menneskeligt væsen genetisk identiskmed et andet menneskeligt væsen (levende eller dødt) erforbudt.

Dansk lovgivningKloning i nyere tid:

* 1997: I slutningen af februar præsenterer firmaet PPLTherapeutics fåret Dolly, der var skabt af en nedfrossen yvercellefra et voksent får. * 2001: I februar måned anbefaler Det Etiske Råd (med etflertal på 11 ud af 16 medlemmer), at det gøres tilladt at forske i"terapeutisk kloning", altså behandling af syge mennesker. EtiskRåd er dog stadig imod enhver form for kloning af hele mennesker(dette er enstemmigt). * 2001: I august måned annoncererde to italienske læger,Severino Antinori og Panayiotis Zavos, at de var klar til atbegynde kloning med mennesker i november. * 2001: I november offentliggør firmaet Advanced CellTechnology, at de har klonet verdens første menneskelige embryo.Dette er gjort med samme metode, som skabte fåret Dolly i1997. * 2002: I januar offentliggør PPL Therapeutics fem smågrise,som er genmanipuleret og klonet. De bemærkelsesværdige ved griseneer, at de er skabt uden det en del af det gen, som resulterer iafstødelse når griseorganer transplanteres til mennesker.

KronologiKloning og forskning istamceller

Facebook
Twitter