Jacob Haugaard er færdig med 'neger': Her er 4 fyord, du bør undgå

Det er ofte navneordene, der skaber debat, siger seniorforsker fra Sprognævnet.

Det vil være mere neutralt at sige en person med Downs syndrom frem for 'mongol', vurderer Eva Skafte Jensen. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

"Min kone, hun har en skønhedsklinik inde midt i et fattigt distrikt," synger Jacob Haugaard.

Kan du finde "fejlen"?

Den danske komiker og sanger har nemlig valgt at skifte ordet 'neger' ud med 'fattigt', når han synger Kim Larsens hit 'Haveje'.

Han har valgt at skifte ordet ud, da han mener, 'neger' er blevet et fyord de seneste 10-15 år, og derfor tænker han, at det er god stil at holde sig fra ordet.

Men 'neger' er langt fra det eneste ord, der hører til i skammekrogen.

Her kommer Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, derfor med en række ord, hun råder dig til at lægge væk - og et par, du skal lære at balancere alt efter kontekst og hensigt.

'Neger'

Vi lægger ud med det ord, Jacob Haugaard ikke længere vil synge. 'Neger'. For selv om vi opfatter ordet som nedladende nu, havde det en anden betydning før i tiden, lyder det fra Eva Skafte Jensen.

- Neger har ikke været ment nedsættende. Det var en almindelig beskrivelse for et menneske med en bestemt afstamning, siger hun.

Med tiden er ordet dog blevet et nedsættende et af slagsen, og derfor kan det skabe misforståelser, mener seniorforskeren.

- Der kan ske en forvirring mellem den, der taler, og dem, der hører. Det kan være, at taleren ikke har onde hensigter, men det kan misforstås hos lytteren, der lægger mere i ordet, siger hun.

En modsætning til 'neger' er 'perker'. Det ord har altid været ment nedsættende, mener Eva Skafte Jensen. Derfor er der sjældent tvivl om, hvad man mener, når man siger 'perker'.

'Sigøjner'

Dansk Sprognævn holder blandt andet øje med, hvordan sproget udvikler sig, og rent praktisk betyder det, at man eksempelvis kigger på, hvordan medierne omtaler bestemte grupper af mennesker.

Og her er der sket en udvikling med ordet 'sigøjner'.

- Vi kan se, at der er sket et fald i ‘sigøjner’ og en stigning af ‘roma’, siger seniorforskeren.

Slår man sigøjner op i ordbogen, kan man ved siden af definitionen læse 'oftest nedsættende'. Derfor mener Eva Skafte Jensen også, at man skal tænke over, hvornår og hvordan man benytter ordet.

- Man skal være forsigtig. Det er ikke sikkert, at det er ment nedsættende, men den, der hører ordet blive sagt, kan synes, at det er hårdt, sige hun.

I samme kategori af ord råder Eva Skafte Jensen til, at man også er påpasselig med 'dværg' og 'blondine'.

'Bøsse'

Ordet 'bøsse' er ikke nødvendigvis et fyord, men ifølge Eva Skafte Jensen er det et ord, hvor du skal tænke over situationen. Forklaringen ligger i, at 'bøsse' har haft et noget anderledes liv end flere af de tidligere ord på listen.

- 'Bøsse' har haft et pudsigt liv. Det startede som en neutral betegnelse og udviklede sig til et nedsættende ord. Men i løbet af 1970’erne og 1980’erne erobrede bøsserne selv ordet, siger hun.

Et eksempel på erobringen er Bøssernes Befrielsesfront, der var en seksualpolitisk organisation, som blev grundlagt i 1971. De kæmpede blandt andet for at synliggøre homoseksualitet.

Med tiden er 'bøsse' igen blevet et skældsord, så nu har vi groft sagt to udgaver med hver sin betydning. Med den historie vurderer Eva Skafte Jensen derfor, at du skal tænke over, i hvilken sammenhæng du benytter ordet.

'Mongol'

Aspergers, anoreksi og psykopati er noget, man har - og ikke noget man er, understreger seniorforskeren. Det samme gælder for Downs syndrom.

- En gang var ‘mongol’ en almindelig beskrivelse for et menneske med Downs syndrom. Men efterhånden er det blevet nedsættende, siger hun.

'Mongol' er dog langt fra alene om at blive benyttet på den måde.

Går vi længere tilbage var 'åndssvag' en klinisk betegnelse for mennesker, der var mentalt eller psykisk udfordret. Og de blev til tider sendt til Åndsvageanstalten af Åndsvageforsorgen.

Forsorgen blev senere overtaget af staten, men i 1980 blev den nedlagt. Siden har meget ændret sig, og derfor opfordrer Eva Skafte Jensen til, at vi benytter en neutral betegnelse i stedet for 'mongol', 'psykopat' og 'anorektiker'.

- Den mest neutrale betegnelse vil være at sige en person med Downs syndrom. Man kan dog også høre personen, hvad de helst vil have, man siger, uddyber hun.

Fremtidens fyord

Kvinde, mand - eller et helt tredje?

Fremtidens fyord kan være et kønsidentisk ét af slagsen. Det vurderer Eva Skafte Jensen, selv om hun må indrømme, at det kan være svært at forudse den slags.

- Jeg ved det ikke, før vi står i det, men jeg kan forestille mig, at det bliver noget med køn, da der er en stor bølge med det nu, siger hun.

Ifølge seniorforskeren kan det terræn være svært at navigere i, og derfor råder hun til, at du bevæger dig forsigtigt. Og det er et generelt tip fra hende.

- Vær lydhør og følsom over for, hvordan andre reagerer, indtil vi har fundet ud af, hvordan vi ikke træder hinanden over tæerne, vejleder hun.