Jægere håner regler for jagt på duer

På internettet gør flere jægere grin med, hvor let det er at få tilladelse til at skyde duer uden for jagttiden.

- Duerne er sat på ”automatisk” tilladelse, såfremt man krydser de rigtige steder, skriver en jæger under navnet ”Young Dane” på Nordisk Våbenforum. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

- Jeg hørte rygter sidste weekend om, at alle der søger får tilladelse. De tjekker ikke en gang, om man har en mark, hvor de kan gøre skade.

Sådan skriver en jæger på internetforummet Nordisk Våbenforum, om muligheden for at få dispensation til at skyde duer uden for den normale jagttid fra november til januar.

Særlige regler betyder nemlig, at det er muligt at få tilladelse til at skyde duer uden for almindelig jagttid, hvis man sender en ansøgning til Naturstyrelsen.

Udnytter automatik

Som DR's Undersøgende Databaseredaktion har afsløret, så bliver ansøgningerne dog ikke behandlet manuelt. Hvis en jordejer sætter kryds de rigtige stedet, får han automatisk tilladelsen fra Naturstyrelsen.

due, jagt, dispensationer (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Og det har blandt andre jægere på Nordisk Våbenforum opdaget.

- Duerne er sat på ”automatisk” tilladelse, såfremt man krydser de rigtige steder, skriver en jæger under navnet ”Young Dane”.

Cirka 20.000 dueunger formodes at dø af sult

Det er kun tilladt at skyde duer uden for den almindelige jagttid, hvis det sker på egne, hvor duerne ”forvolder omfattende skade”, som der står i loven. Det skyldes, at omkring 12 procent af duerne stadig har unger i september og oktober, og ungerne dør af sult, hvis en eller begge forældre bliver skudt.

Det betyder, at omkring 20.000 dueunger formodes at være døde af sult i september og oktober 2013.

Det viser en beregning, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget på baggrund af tal fra Naturstyrelsen og sammenholdt med en undersøgelse fra Danmarks Jægerforbund om duernes yngletid.

Gør grin med lovkrav

På Nordisk Våbenforum gør samme bruger imidlertid grin med, at Naturstyrelsen ikke kontrollerer, om nedskydningen sker på egne, hvor duerne reelt forvolder omfattende skade, sådan som loven kræver, før man må skyde dem.

- Du bedes bekræfte: At ringduer forårsager omfattende skader på markafgrøder på egnen (Yes, de æder ALT kornet og det nysåede, plus skuddene på rapsen, det er helt tovligt!!!), skriver han.

Det kvitterer en anden bruger for:

- J Good info!! J J, skriver han.