Intet er, som det plejer.
Heller ikke på 11. etage i et forskertårn på Københavns Universitet, hvor en gruppe danske forskere arbejder på højtryk for at udvikle det, vi alle venter på:
En effektiv vaccine mod Covid-19.
- Man kan godt fornemme, at man er bragt i fokus, når redningen på det hele er flokimmunitet eller en vaccine, siger Adam Sander Bertelsen, som står i spidsen for forskerholdet.
- Man føler faktisk et reelt pres på, at det her skal lykkedes.
For en lille måned siden kunne DR invitere jer indenfor i laboratoriet, hvor forskerne for første gang var nået til at teste den vaccine, de har udviklet, på mus.
Et skridt, de selv kaldte en "milepæl", mens holdet samtidig påpegede, at mange ting stadig kan nå at gå galt.
Nu er de nået til det næste afgørende skridt: Reagerer musene, som de skal, på første udgave af vaccinen?
'Alle kan se alvoren'
Mens resten af landet lukkede ned, har Adam Sander Bertelsen ledet holdet, som består af 14 forskere på Københavns Universitet.
Som et af de eneste forskerhold har de fået lov til at fortsætte for sammen at forsøge at udvikle en effektiv vaccine mod corona-virusset.
De har alle forladt de projekter, de ellers var i gang med, for at kunne fokusere på det fælles projekt. Samtidig ved de også, at det er et kapløb mod tiden. Mennesker dør hvert eneste døgn, og verdensøkonomien bløder.
Lige over 70 forskerhold verden over er i fuld gang med at gøre det samme, som det danske forskerhold. Dem, der når først i mål, kan opnå international anerkendelse, og virksomheden bag kan tjene store summer penge.
- Alle, der er involveret i det her, kan se alvoren i situationen, og så er det selvfølgelig også et kapløb i, at der er mange store aktører her, som også kan tjene penge på at være dem, der når først i mål med vaccinen, siger Adam Sander Bertelsen.
Et hold i rekordhøjt arbejdstempo
Covid-19 har altså skudt et kapløb i gang verden over for at udvikle en vaccine, hvor holdet her er en del af det. En lille spiller i det store ræs, og de regner heller ikke med at være først med en vaccine.
Normalt tager det omkring ti år at udvikle og lave en vaccine, men holdet har lavet en tidsplan, hvor de regner med at have en effektiv vaccine klar til afprøvning på mennesker om et års tid.
- Vi kan ikke have en vaccine klar før om et års tid. Det er simpelthen ikke realistisk, lyder det fra Adam Sander Bertelsen.
Det lille hold arbejder derfor i rekordhøjt tempo, mens de samtidig forsøger at undgå at være samlet alle sammen på én gang. For hvis Covid-19 smitter forskerne på laboratoriet, vil det bremse deres arbejde.
- Hvis corona kommer herind, hvis man kan sige det sådan, kan vi ikke fortsætte, og det vil være super-problematisk, lyder det fra Nahla Chehabi, der er laborant og med på holdet.
Den første tid har forskerne brugt til at finde ud af, hvad vaccinen skal bestå af. Den kommer til at bestå af to forskellige ting:
Det, der kaldes et spike-protein, som er en del af selve virusset. Det er det, der gør det muligt for Covid-19 at sætte sig fast i menneskers celler og gøre os syge.
Den anden ingrediens er et kunstigt viruspartikel, som forskerne har været i gang med at udvikle de sidste otte år. Viruspartiklet ligner et rigtigt virus, men har den afgørende forskel, at det er helt ufarligt.
Tilsammen skal de to ingredienser få vores krop til at tro, at vi er under angreb fra coronavirusset, men uden at vi bliver syge.
Hvis det sker, vil kroppen begynde at danne antistoffer, som skal gøre os immune overfor den rigtig coronavirus.
'Giver et sug i maven'
Adam Sander Bertelsen har været med til at opfinde det kunstige viruspartikel, som holdet bruger, og har været med til at stifte en medicinalvirksomhed, som har taget patent på teknologien sammen med Københavns Universitet.
Førhen har forskerne brugt teknologien til at lave vacciner mod kræft og malaria, og nu vil de bruge den til at bekæmpe Covid-19. Forskerne har i alt fået 47 millioner i støtte fra EU, Carlsbergfondet og Ejnar Honorés Fond til udviklingen af vaccinen.
Og hvis det lykkedes, vil forskerne og virksomheden bag tjene store summer af penge og redde tusindvis af menneskeliv.
Hvad er din motivation for at udvikle den her vaccine?
- Selvfølgelig er det jo på en baggrund, der er dyster, hvor jeg selvfølgelig er bekymret for den her situation, svarer Adam Sander Bertelsen.
- Men fra et rent akademisk perspektiv er det at have været en del af et større team, der har udviklet en teknologi, som har potentiale til at gøre en forskel. Det er noget, der giver et sug i maven.
Kan det lykkedes at lave en vaccine?
Selvom forskerne selv tror på, at det lykkedes dem at lave en vaccine, er der stadig en hel masse ting, der kan gå galt, forklarer Ali Salanti. Han er professor og med på holdet. For der er en risiko for, at det kan gå galt ved hvert eneste led.
- Når man akkummulerer de her risici, ender man op med en ret lav sandsynlighed for, at vi i sidste ende får en vaccine. Det er også derfor, jeg er lidt bekymret for, om det lykkedes samfundet eller nogen at lave en vaccine, forklarer professoren.
Det kan eksempelvis gå galt ved, at man ikke kan definere, hvor de præcis skal ramme corona-virusset med en vaccine, men der ved forskerne fra erfaringer med for eksempel Sars, hvordan de gør det helt rigtigt.
Men så kan det gå galt allerede ved næste skridt:
- Det næste led er, at vi ikke kan lave den. At vi simpelthen ikke kan producere den i de mængder og den renhed og kvalitet, som vi skal.
'Et dejligt resultat'
Forskerne har brugt en uges tid på at udvikle det protein, som skal bruges i vaccinen. Det er lykkedes dem at genskabe det protein fra coronavirusset, som de skal bruge i deres vaccine.
- Det er nøglen bag det hele. At se et positivt resultat så tidligt i processen var et dejligt resultat, lyder det fra Adam Sander Bertelsen.
Et par dage senere finder forskerne dog ud af, at det protein, de har fremstillet, ikke er af særlig god kvalitet.
Derfor står de i et nyt dilemma: Skal de vente med at teste vaccinen i mus, til de har et protein af bedre kvalitet, eller skal de alligevel teste det, de har, i musene?
De beslutter at teste det i musene alligevel for at vinde tid.
- Man rammer den sjældent i første hug, lyder det fra Adam Sander Bertelsen, mens han står med deres første udgave af vaccinen i hånden.
Skyder på alle vacciner, hvor der er en lille chance
Derfor er forskerne nu nået til en ny milepæl: At få en corona-vaccine i mus for første gang i deres arbejde.
- Eksperimentet med musene er helt afgørende for, at vi overhovedet har en vaccine, vi tror på har en effekt, forklarer leder Adam Sander Bertelsen.
DR var med, da de gav vaccinen til musene. Formålet med at gøre det er at blive klogere på at se, om vaccinen virker til trods for proteinets ringe kvalitet.
Først to uger efter kan forskerne se, om musene har reageret på vaccinen. Forskerne forventer at afprøve flere udgaver af vaccinen over de næste ti måneder for at finde frem til den sammensætning, der virker bedst.
Her kan du se, hvordan et virus arbejder og hvad kroppen gør, for at bekæmpe det:
Derefter kan de gå videre til de kliniske faser, hvor vaccinen testes på mennesker.
Den fase er de allerede nået til i USA, hvor den første genetiske vaccine mod Covid-19 blev testet på 45 testpersoner i begyndelsen af april. Det forsøg ventes at være færdigt i juni 2021.
- Sådanne vacciner kan vi håbe på vil virke. Det er uden tvivl den type af vaccine, der vil være først til at have resultater. Jeg er bange for - og jeg har grund til at tro - at de vacciner ikke vil være effektive nok. Det er faktisk det, de vacciner indtil videre har vist, forklarer Adam Sander Bertelsen og fortsætter:
- Men fra WHO's perspektiv kan man ikke tillade sig ikke at skyde på alt, hvad vi har i bøssen lige nu.
Samme protein som på det rigtige virus
To uger efter er forskerne klar til at tage den prøve fra musene, der skal fortælle, om dyrene har reageret på vaccinen - og nu er vi tilbage til det spørgsmål, vi teasede for i starten af artiklen:
Reagerer musene, som de skal, på den første udgave af vaccinen?
Hvis forskerne får et negativt resultat, betyder det ikke, at deres arbejde går i stå. De udvikler løbende forskellige udgaver af en mulig vaccine, så de optimerer tiden.
- Vi har mange skud i bøssen, hvis det første viser sig at give negative resultater i musene, så skal vi hurtigt kunne gå videre med et nyt design.
Og det er et blandet resultat, forskerne får fra det første eksperiment med laboratoriemusene. Musene har faktisk reageret på vaccinen, men den virker ikke godt nok.
- På den måde er vi ikke i mål endnu, men det vigtigste er sådan set, at vi allerede har fået bevis for, at vi er i stand til kunstigt at lave det her protein. Endda på en måde så proteinet har den samme funktion, som når det sidder på det rigtige coronavirus, forklarer Adam Sander Bertelsen.
- Vi er stadig forud for vores tidsplan, og det her resultat kunne man have håbet var lige i øjet, men at det ikke er det, er ikke et stort skridt tilbage. Nu ved vi, hvad der virker. Det kan vi gøre igen. Nu ved vi samtidig også, hvad problemet er, og det er det, vi skal fokusere på i den næste tid.
På trods af alle de her ting, der kan gå galt, og at det er mest sandsynligt, at man måske ikke kan lave en vaccine - så virker det til, at I har en tro på, at I har fat i den lange ende?
- Lige nu står vi med en metode, som vi har vist virker i dyr mod andre sygdomme som kræft og influenza, og at vi faktisk får en så signifikant stærkt effekt, at vi tror på, at vi også vil få det i mennesker. Den er aldrig testet i mennesket før, så den har aldrig fejlet, forklarer professor Ali Salanti og fortsætter:
- Jeg er også fortrøstningsfuld, for vi har opnået de første punkter, vi gerne vil, så jeg tror på, at den her teknologi eller nogle af de få lignende teknologier er det, der skal til.
Ingen kan med sikkerhed sige, om der kommer en vaccine mod corona-virusset og hvornår, men de seneste måneder er antallet af vacciner under udvikling vokset fra 42 til 76.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, forventer, at der tidligst kan være en vaccine klar til brug om et halvandet år.
Og Adam Sander Bertelsen er også håbefuld på samfundets vegne:
- Jeg tror på, at verden får en vaccine, og jeg tror på, at vores teknologi kan det, som vi siger, den kan.