Jakob blev dømt på misvisende dna-beviser: 'Alting er røget på jorden på grund af det'

I syv år har der været en risiko for, at personer er blevet sigtet eller dømt for forbrydelser på baggrund af misvisende dna-resultater.

Klokken var et om natten, da det ringede på Jakobs dørtelefon.

I den anden ende var to politibetjente, og de var kommet for at tage ham med på stationen, fortalte de. Hvad det drejede sig om, kunne de ikke sige. Ikke andet, end at Jakob skulle have taget nogle billeder, nogle fingeraftryk og afhøres.

Jakob forlod sin sovende kæreste og søn i lejligheden, skyndte sig ned ad trappen og med betjentene på Bellahøj Station, mens han prøvede at få styr på sine tanker.

Fortid i Hells Angels

Flere år før natten i 2016, hvor Jakob blev vækket af politiet, havde han været såkaldt prospect hos Hells Angels. Han var blevet anholdt flere gange og havde afsonet ubetingede fængselsstraffe for blandt andet vold og røveri. Men da Jakob mødte sin kæreste, og de fik barn, besluttede han sig for at leve et normalt liv uden kriminalitet.

På Bellahøj Station blev Jakob ledt ned i kælderen, hvor han fik taget sit billede og fingeraftryk. Han fik også at vide, hvad det hele drejede sig om. At det handlede om et indbrud, der var begået i Københavns nordvestkvarter for syv måneder siden. Der var fundet dna, der matchede Jakobs. De havde ham. Det var hans, sagde betjentene.

Jakob kunne ikke forstå det.

Jakob vidste, at han var i alvorlige problemer. Han vidste, at det er så godt som umuligt for en mistænkt at forsvare sig imod et stærkt dna-bevis, som af mange bliver regnet for et af de allersikreste beviser i straffesager.

Dna-beviset var 1-til-1-million imod Jakob

Grunden til, at politiet bankede på hos Jakob den nat i 2016, skyldtes dna-registeret. Registeret indeholder dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan give fængsel i mere end et år og seks måneder — eller mere. Der er flere end 130.000 danskere, som har en dna-profil i registeret. Og en af dem var altså Jakob.

Registeret bruges til at identificere personer i straffesager. Ved en forbrydelse undersøger politiet gerningsstedet for spor, og her er dna-spor — eksempelvis hudfedt, spyt, blod eller sæd — et vigtigt spor, som bliver sendt til Retsgenetisk Afdeling, der kan lave en test på den fundne dna.

Og sker der et match — passer det efterladte dna-spor ved forbrydelsen til en allerede eksisterende dna-profil fra dna-registeret — er der et såkaldt dna-bevis.

Det var der i sagen om indbruddet i Nordvest. Faktisk beregnede politiet dna-beviset imod Jakob til 1-til-1-million. Det vil sige, at det var 1 million gange mere sandsynligt, at dna’en, der var fundet på gerningsstedet, stammede fra Jakob end fra en anden person.

På Bellahøj Politistation blev Jakob ved med at erklære sin uskyld. Han kunne aldrig finde på at lave et indbrud i en lejlighed, sagde han.

Til sidst fik han lov at gå, og Jakob bad politiet kontakte hans advokat, hvis de ville sigte ham for indbruddet.

Det gjorde de.

I december 2018 kom sagen for byretten.

Udover dna-beviset præsenterede anklageren to andre beviser. I en retssag er der nemlig ikke nogen beviser, der må stå alene — og anklageren fremlagde derfor to andre ting i retten, som kunne belaste Jakob.

Den ene ting var det faktum, at Jakob var tidligere straffet. Det andet var, at han havde befundet sig i nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet. Han havde brugt sit dankort i en H&M-butik i Nørrebrocenteret, som ifølge politiet lå 1,7 kilometer fra gerningsstedet.

Det endte med, at Jakob blev dømt. 60 dage fik han, og derudover skulle han betale sagens omkostninger og næsten 100.000 for det, som ofrets forsikringsselskab vurderede, at de stjålne sager til at være værd. Da han ankede sagen til landsretten, tabte han også.

Jakob afsonede sin fængselsstraf derhjemme med fodlænke. Normalt arbejdede han langt mere, end han fik lov til med fodlænke, og han plejede at tage ud om aftenen og give tilbud.

Han plejede også at lave ting med sin søn. Nu gik han glip af det hele.

Og selvom to måneder måske ikke virker som så meget, så føltes det som en evighed, syntes Jakob. Han følte sig spærret inde. Og frustrationen over at være uskyldig dømt, fyldte mere og mere.

Men imens Jakob afsonede sin dom, skete der noget. Faktisk begyndte det, allerede inden han fik fodlænken på. Jakobs advokat, Kristian Mølgaard, havde en fornemmelse af, at noget var galt med dna-beviset og bad dna-registeret om at lave en ny dna-profil af Jakob — en ny test.

Grunden til det skyldtes, at den test, som politiet oprindelig havde taget af Jakob, var forældet:

Fordi det kan være problematisk at matche en gammel dna-profil med et nyt dna-spor, besluttede Rigspolitiet i 2019, at der skal laves en ny dna-test på alle sigtede, som bliver fundet gennem dna-registeret, hvis deres dna-profil er lavet med den gamle metode. Det var dog syv år efter, det nye dna-system var taget i brug — og et år efter, Jakob i 2018 blev sigtet for indbruddet.

Dna-beviset faldt fra hinanden

Da Jakob endelig fik lavet en ny dna-profil, viste det sig, at dna-beviset imod ham alligevel ikke var 1-til-1-million. I stedet faldt det helt fra hinanden.

Men alt det kunne faktisk være opdaget, før Jakob blev dømt. Bare seks uger inden, han modtog dommen om de to måneder i fodlænke, modtog Rigspolitiet et brev fra Retsgenetisk Afdeling. I brevet blev politiet opfordret til at opgradere de gamle dna-profiler — altså lave nye dna-test — når “personen er (...) fundet ved søgning i Rigspolitiets dna-register.” Ligesom det var sket i Jakobs sag.

Alligevel gik der næsten et år, fra politiet modtog notatet fra retsgenetisk afdeling, og til de fulgte opfordringen og besluttede at opgradere de gamle profiler. I løbet af det år blev Jakob både dømt ved by- og landsretten.

“Filmen knækkede”

Da dna-beviset imod Jakob forsvandt, fik hans advokat, Kristian Mølgaard, Rigsadvokaten til at kigge på sagen. Rigsadvokaten endte med at anmode den særlige klageret om at genoptage Jakobs sag.

I den kommende genoptagede sag er de eneste beviser mod Jakob, at han befandt sig 1,7 kilometer fra gerningsstedet, og at han tidligere er straffet.

Men selv hvis de beviser bliver fundet utilstrækkelige, og Jakob derfor får rettens ord for, at han blev uskyldigt dømt, har de to måneders afsoning haft konsekvenser for Jakob.

Blandt andet er han ikke længere selvstændig håndværker.

I dag tror Jakob ikke længere på retssystemet.

Efter Jakobs nye dna-profil viste, at hans dna ikke længere matchede med sporene fra indbruddet, har Rigsadvokaten og Rigspolitiet besluttet, at samtlige straffesager siden 2012, hvor dna har været en del af bevisførelsen, skal undersøges. Det drejer sig om 12.000 sager.

Jakob har valgt at være anonym i artiklen, og navnet er derfor ikke Jakobs rigtige. Jakobs citater er ligeledes læst op af en anden person af samme grund. DR er Jakobs rigtige identitet bekendt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk