Jan på 63 er 'kærlighedsflygtning': Blev sæsonarbejder i Frankrig for at kunne bo med sit livs kærlighed

Ny bog om kærlighed på tværs af grænser skal åbne danskernes øjne for bivirkningerne ved en stram udlændingepolitik.

Jan Skaarup er gift med Nop fra Thailand. For at kunne leve sammen, er de flyttet til Frankrig. (Foto: PRIVAT)

Smertegrænsen for hvor meget man kan spænde ben for kærligheden i Danmark, er for længst overskredet. Det mener en dansk statsborger, der for at kunne leve sammen med sin hustru har søgt tilflugt i et andet EU-land.

Det er en nødløsning, som flere dansk-internationale par må ty til på grund af den stramme, danske udlændingelovgivning, og det har Jan Skaarup på 63 år skrevet en bog om.

Om kampene, frustrationen og magtesløsheden, når følelser lider skibbrud mod lovgivning.

- Det er kommet bag på mig, at det skal være så vanskeligt, at få lov til - som pæredansk - at være sammen med sin partner, hvis vedkommende kommer fra et land uden for EU, fortæller han fra provinsbyen Antibes ved den franske riviera, hvor han arbejder som 'alsidig receptionist' på et mindre hotel.

Bogen ‘Europa og den grænseløse kærlighed’ udkommer i denne uge, og han leger med tanken om at sende et eksemplar til samtlige medlemmer af det nyvalgte Folketing. Som en ‘øjenåbner’.

- Jeg ønsker at pirke til politikerne og få dem til at vågne op og forstå, at det er rigtige menneskeskæbner, de skalter og valter med. Mennesker med følelser og af kød og blod, siger Jan Skaarup.

Rev sit liv op med rode

Emnet blev en del af valgkampen, da Lars Løkke Rasmussen (V) fortalte, at hans amerikanske svigerdatter snart må forlade landet på grund af lovgivningen.

Selv rev Jan Skaarup sidste år sit liv i nordsjællandske Frederiksværk som foredragsholder og forfatter op med rode og flyttede til Frankrig. Efter en del besvær og mange timers ventetid foran kommunale skranker fik han åbnet en lønkonto, skaffet et telefonnummer og fundet en bopæl samt et arbejde i den sydfranske turistindustri som 'receptioniste polyvalent'.

Nop arbejder på en thai-restaurant i Frankrig, mens 63-årige Jan har aftenvagter som receptionist på et hotel. (Foto: PRIVATFOTO)

Han er pacemaker-opereret, men har sene vagter i receptionen, udleverer nøgler, slæber kufferter og bringer kaffe, champagne og drinks til gæsterne ved poolen.

Hans skæbne blev mødet med 53-årige Nop, som han ikke tøver med at kalde 'sit livs kærlighed’. I en sen alder fandt han sammen med den thailandske kvinde, der var hr-manager, yogainstruktør og specialist i firma-softwaren SAP i Bangkok.

De blev gift og ønskede at leve resten af livet sammen i hans hjem i den danske provins, men det viste sig at være umuligt på grund af den stramme, danske udlændingelovgivning. En lovgivning, der ifølge regeringen.dk blandt andet skal bremse ukontrolleret indvandring af udlændinge, der bidrager for lidt til fællesskabet.

Lovgivning skader kærligheden

En bivirkning er, at kærligheden på tværs af grænser lider, mener Jan Skaarup.

- Jeg håber naturligvis, at den menige dansker vil læse bogen og forstå, hvor mange menneskeskæbner der bliver ramt af disse stramninger, ikke kun flygtninge og indvandrere, men også indfødte danskere, som blot har været så uheldige at forelske sig i en person fra et såkaldt tredjeland, siger Jan Skaarup.

I bogen beskriver han øjeblikket, hvor fædrelandet officielt afviste hans nye hustru.

- Jeg åbnede brevet med rystende hænder. Det var nu, at håbet ville briste eller bære. Jeg løb hurtigt gennem teksten, og følte mig i et kort øjeblik lammet. Det var et afslag. Naturligvis var det det, jeg, en dansker født i Danmark for toogtres år siden, måtte, fordi jeg havde fået kontanthjælp i et par måneder, mere end to år forinden, ikke få min hustru til landet, beskriver Jan Skaarup i bogen.

Løsningen for Jan og Nop blev at flytte til Frankrig, hvor det i modsætning til Danmark er muligt at bo og arbejde lovligt sammen. Det kræver dog en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse, som det lykkedes at få efter mange møder hos offentlige sagsbehandlere.

Over 193 sider beskriver Jan Skaarup, hvordan han i selskab med sin thailandske hustru oplever et uoverskueligt og endeløst papir-bureaukrati i både Danmark og Frankrig, for at kunne leve sammen.

Forfatteren leger med tanken om at et eksemplar af sin bog til samtlige medlemmer af det nyvalgte Folketing: - Jeg ønsker at pirke til politikerne og få dem til at vågne op og forstå, at det er rigtige menneskeskæbner, de skalter og valter med. Mennesker med følelser og af kød og blod, siger Jan Skaarup.

Meningen med det hele er, at de efter nogle års hårdt arbejde i udlandet kan søge om ægtefællesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.

- Hele processen styrer uden om de nationale regler, som i øvrigt kan variere fra land til land inden for EU. Danmark udmærker sig som et af de lande, hvor det er sværest at blive ægtefællesammenført, men når der tales om EU-reglerne, bliver det nemmere, og der stilles færre krav, beskriver han i bogen.

Danmark går glip af meget

Et unødvendigt udlandsophold, som han oplever, at mange andre dansk-internationale par er tvunget ud i.

- Danmark går glip af en masse skattekroner, og det fører et økonomisk tab for Danmark med sig. Her tænker jeg på de skattekroner, som vi hernede og mange andre danske kærlighedsflygtninge lægger i skat og indkøb i diverse øvrige EU-lande, siger Jan Skaarup.

Status lige nu er, at Jan og hans hustru netop har været i kontakt med den danske myndighed SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration).

I april måned sendte de deres trumfkort afsted: Ansøgningen om ægtefællesammenføring efter EU-reglerne.

Efter knap to måneder henvendte en høflig medarbejder fra SIRI sig for at fortælle, at man efter startvanskeligheder med nye it-systemer nu har modtaget og registreret deres ansøgning, fortæller Jan Skaarup.

Selve sagen er endnu ikke afgjort.

- Når jeg nærmer mig de otteogtres år, er der mulighed for, at Nop vil kunne få bevilget en permanent opholdstilladelse. Vi kan så bede til, at vi er raske og rørige nok til at nyde livet, uden bekymringer om at skulle indsende bunker af dokumentation, udfylde komplicerede ansøgninger flankeret af hundreder af bilag, og tilbringe timer af svedige stunder ventende i Udlændingestyrelsens lange køer i Ryesgade, konstaterer Jan Skaarup i bogen.

Facebook
Twitter