Jarlov blæser til værdikamp om isen på søerne. Men pensioneret ingeniør HAR regnet på det

Politiet udskriver bøder, men hvorfra stammer retningslinjerne for, hvornår isen er sikker?

(Foto: Claus bech © Scanpix)

Hvornår er isen tyk nok til at bære en voksen mand? Og er det politiets opgave at holde os fra at gå ud på isen, hvis den er for tynd?

De spørgsmål er blevet debatteret, efter at det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov på Twitter har kastet sig ud i, hvad han selv beskriver som en værdikamp om retten til at færdes på tynd is.

I weekenden fik over 70 københavnere bøder af politiet for at gå ud på søer, der endnu ikke er åbnet - altså dømt issikre af kommunen. Det mener Rasmus Jarlov er udtryk for en "barnepigestat".

Han mener ikke, at det er politiets opgave at udskrive bøder til folk, der går ud på søerne.

- Det er et meget klart eksempel på forskellen mellem en barnepigestat og et samfund, hvor man behandler folk som voksne mennesker. Derfor har jeg rejst debatten, siger han til DR.

- Jeg synes primært, vi har lov til at forbyde adfærd, som går ud over fællesskabet eller andre individer, og det gør det ikke, når man går på isen, siger han.

Han understreger dog, at han ikke opfordrer folk til at gå ud på tynd is.

- Det har jeg heller ikke selv gjort. Men jeg synes, at det er forkert, at man giver bøder, siger han.

På Twitter undrer han sig over, at myndighederne sætter grænsen for, hvornår is kan bære, så højt.

- Isen er tyk nok til at bære en personbil, skrev han lørdag, hvor politiet kaldte folk ind fra Peblingesøen, der endnu ikke var åben.

Har lagt et par centimeter til

Han henviser på Twitter til tabeller, der viser, at is, der er tre centimeter tyk, kan bære en voksen mand.

I Københavns Kommune forklarer enhedschef Jakob Hjuler Tamsmark dog, at isen ifølge kommunen skal være 16-18 centimeter tyk, før man åbner for færdsel på søerne.

Men hvor kommer den grænse fra? I første omgang henviser Jakob Hjuler Tamsmark til "nationale retningslinjer", der foreskriver, at isen skal være 13-16 centimeter.

I København har man så lagt tre centimeter til, når det gælder visse søer, hvor der er for eksempel er udløb eller meget strøm.

- Der kan være nogle betydelige variationer fra den ene sø til den næste. Og så ligger der også et hensyn, som handler om, at når vi åbner for eksempelvis Peblingesøen, så er der vanvittigt mange mennesker, der bevæger sig ud på den på samme tid, forklarer Jakob Hjuler Tamsmark.

Der har de seneste dage været flere ulykker på isen. Blandt andet gik en 11-årig dreng igennem isen ved havnebassinet ved Fisketorvet i København og lå flere minutter i det kolde vand, inden han blev reddet op. Fire drenge røg også gennem isen ved Amager Strandpark, men kom op ved egen hjælp.

Politiet patruljerede onsdag ved søerne i København. Folk, der går ud på søer, der ikke er sikre, kan få en bøde på 500 kroner. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Deler blå blok

Rasmus Jarlov understreger dog, at han kun forholder sig til de københavnske søer og ikke de ulykker, der har været, hvor folk er gået igennem havis.

Istykkelse er ikke landets mest presserende problem, erkender han. Men for den konservative finansordfører og tidligere minister er der tale om en ideologisk kamp.

- Som borgerlig må man stå fast på, at man ikke ønsker en barnepigestat, og det er det her et meget klart eksempel på, siger han

Men i så fald deler spørgsmålet blå blok som en revne i isen. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er ikke enig med Jarlov.

- Han vil vel gerne have os til at hente folk, når først de er gået igennem, så jeg kan måske ikke helt følge den, siger han.

- I det øjeblik, det går galt, så er det jo ikke længere den enkeltes ansvar. Så satser vi på, at samfundet træder til, så nogle regler skal der i hvert fald ind på området, siger Preben Bang Henriksen.

Rasmus Jarlov mener dog ikke, at det, at folk skal hjælpes, hvis de kommer til skade, er en god nok begrundelse for at hive bødeblokken frem.

- Eksistensen af et redningsberedskab er ikke en undskyldning for at fratage folk deres frihed, siger han.

- Så skulle vi også forbyde sejlads, badning, træklatring og farlig sport, og mange andre ting, siger han.

Går med livrem og seler

Spørgsmålet om, hvornår is er stærk nok til at bære almindelige fodgængere og skøjteløbere, er dog ikke så enkelt. I Malmø skal den for eksempel være 12 centimeter, mens den i Aalborg skal være 13 centimeter.

Søger man på nettet, finder man flere kommunale hjemmesider, der nævner 13-18 centimeter som grænsen. Men hvor de retningslinjer kommer fra er lidt uklart.

København Kommune henviser til en artikel på DMI's hjemmeside.

Men hos DMI fortæller kommunikationsmedarbejder Herdis Damberg, at det ikke hører under deres ansvarsområder at foretage den slags beregninger.

Hos DTU har man ikke lige nogen is-forskere, men man henviser til fysiker og klimaforsker Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Han vil godt give Rasmus Jarlov ret i, at myndighederne går med både livrem og seler.

- Ja, det har han jo ret i. Du kan sagtens på en heldig dag gå ud på en is, der er syv centimeter, siger han.

- Det er alt sammen et spørgsmål om, hvor sikker vil man være. Jeg har det selv sådan, at jeg synes, at når der endelig er is på søerne, så gælder det da bare om at komme ud, så snart det er forsvarligt, siger han.

Men han har også lige været ude og skøjte rundt på Sjælsø i Nordsjælland. En sø, der normalt aldrig bliver frigivet, fordi der er flere tilløb.

- Hvis man tager ud og har en issyl i en snor om halsen, så tænker jeg, hvis jeg falder igennem, så dør jeg ikke af det. Men det er ikke noget, man kan sige generelt, for folk er ikke nødvendigvis vant til, at der sker sådan noget, siger Peter Ditlevsen.

Han vurderer, at 13 centimeter tyk is er nok til at køre en fejemaskine ud på isen. Han kan dog ikke forklare, hvordan de danske retningslinjer er opstået.

Lørdag var dele af Peblinge sø i København stadig afspærret på grund af våger i den ene ende af søen. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Sikkerhedsbriller

Flere kommuner henviser til TrygFondens hjemmeside Respekt for Vand, hvor grænsen på 13-18 cm er nævnt.

Her fortæller programchef Rene Høyer, at deres tal kommer fra en optælling af, hvilke retningslinjer de enkelte kommuner følger. Men denne vinter har han forsøgt at opklare, hvordan de 13-18 centimer er opstået.

- Det korte af det lange er, at man ikke kan henvise til et eller andet forsøg, der er lavet i 1942, hvor man fandt ud af, at det skulle være 13 centimeter, men det er noget erfaring, man har gjort sig over tid, siger han.

- Og så har man kalkuleret med en sikkerhedsmargen.

Som repræsentant for TrygFonden, der arbejder fra danskernes sikkerhed, har han "ikke rigtigt nogen mening" om Jarlovs værdikamp.

- Vi har bare sikkerhedsbrillerne på. Vi har det rigtigt fint med, at der er kommuner, der er ansvarlige og går ned og borer i isen med jævne mellemrum for at være sikker på, at folk kan have en god oplevelse og gå ud på isen med en barnevogn eller en hund uden at skulle tænke på, om det er farligt, siger Rene Høyer fra Trygfonden.

Og så giver han navnet på en person, der måske har svaret på, hvorfor retningslinjerne er, som de er.

Har målt og beregnet

René Zorn bor i Frederikssund og er pensioneret skibsingeniør. I 35 år har han som led i sit arbejde på Dansk Hydraulisk Institut (DHI) rejst rundt i Grønland og danske farvande og målt istykkelser og -styrker og skrevet massevis af rapporter. Det er blandt andet René Zorns fortjeneste, at vi kan stole på, at broer og havneanlæg kan holde til presset fra isen.

Og i mange år var han manden, som kommuner og andre ringede til, når de skulle vide: Hvornår kan isen bære?

Han sukker, da han hører, hvad emnet drejer sig om.

- Jeg har regnet på det her flere gange, og jeg bliver spurgt om det samme, hver gang der er isvinter, siger han.

- Vi har desværre kun isvinter hvert 6.-10. år, og når der så kommer tøvejr på torsdag, eller hvornår det er, så er det pludseligt uinteressant igen, sukker han.

Han forklarer, at det er relativt nemt med en formel at beregne isens bæreevne, når den flyder på vandet, men at der er en lang række faktorer, der skal regnes med. Jo mere salt vandet indeholder, jo svagere er isen. Strøm, planter og åer spiller også ind, forklarer han.

Han fortæller, at 13 centimeter helt fra gamle dage har været huskereglen, men at 15 centimeter er et "dejligt rundt tal".

Ved den tykkelse kan ferskvandsis ved en temperatur på minus 1 grad bære 500 kilo, hvis lasten er fordelt på en radius på 0,5 meter, viser hans beregninger. Men der er mange forudsætninger, der spiller ind. For eksempel er kold is stærkere end varm is.

- Man kan ikke bare sige, at isen skal være 15 centimeter. Ved minus én grad kan isen kun bære en tredjedel af, hvad den kunne bære, da den var minus ti grader, så er det svært at komme igen og kalde folk ind, siger han.

Isens bæreevne varierer også i forhold til, hvor lang tid den påvirkes. Derfor kan man køre rundt med en fejemaskine på isen, men opleve, at fejemaskinen er gået igennem, hvis man parkerer den natten over.

Normalt går københavnerne tur om Sankt Jørgens sø i København. I weekenden gik de tur på søen. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Stævne på isen

I 1996 slog René Zorn fast i et interview med Politiken, at isen er sikker ved 13 centimeter. Alligevel har Københavns Kommune sat en sikkerhedsmargen helt op til 18 centimeter. Ifølge René Zorn kan han have spillet en rolle i den forbindelse.

For Københavns Politi spurgte ham en vinter, om det var sikkert at afholde et ishockey-stævne på isen.

- Og det kan man jo ikke, hvis der går en masse mennesker ud på isen samtidigt, siger han. Han svarede, at isen så mindst skulle være 18 centimeter.

- Det er menneskeliv, vi har med at gøre, og det er mennesker, vi har med at gøre. Når de får at vide, at de må gå ud, så opfører de sig på alle mulige måder. De kører på isen, de hopper på isen for at høre den knække, eller de forsamler sig i store grupper, siger René Zorn.

- Man skal huske, at is er stadig livsfarligt. Man skal altid tænke sig om, konkluderer han.

Ifølge meteorologer er der tøvejr på vej. Så forventer René Zorn, at interessen for isens tykkelse igen går i glemmebogen.

- Mit problem har gennem årene været, at når jeg begynder at fortælle om det, så er isen væk, og så er I ikke interesseret, siger han.

Måske det går lige sådan med Rasmus Jarlovs værdikamp om friheden til at gå på isen.

I vinteren 2010 var han også fremme med et forslag om at der er ikke skulle være bødestraf for at gå ud på isen.

Loven blev som bekendt ikke ændret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk