Jeanette kæmper med senfølger, et år efter hun blev syg med coronavirus: Det er hårdt ikke at vide, hvornår det stopper

Tal fra Seruminstituttet viser at få coronasyge er henvist til senfølgeklinikker, men overlæge advarer om mørketal.

Jeanette Staufeldt var indlagt med coronavirus og har haft problemer med lungerne. I dag er det dog især træthed og koncentrationsbesvær, som hun kæmper med. (Foto: Dr)

Jeanette Staufeldt fra Dronninglund var egentlig ikke specielt bekymret for at blive smittet med coronavirus.

Som portør på Aalborg Universitetshospital havde hun ellers kørt en hel del coronapatienter til og fra intensivafdelingen og isolation, men hun var jo sund og rask.

Og de der senfølger var jo noget, som ramte de ældre og sårbare.

15. september sidste år blev hun konstateret smittet med coronavirus. Herefter brugte hun fem dage derhjemme i isolation, hvor hun havde svært ved at trække vejret, hvorfor hun efterfølgende var indlagt fire dage på Hjørring Sygehus.

Flere scanninger har nu vist, at hun har arvæv flere steder på lungerne, men de er faktisk ved at være på toppen igen. Det er hendes hoved dog ikke.

Efter at have været tilbage på arbejde fra december til maj, gik klappen ned. Hun blev henvist til en senfølgeklinik, som kunne konstatere, at hun lider af hjernetræthed, som også rammer, hvis man har fået en blodprop i hjernen eller kemoterapi.

- Jeg har meget svært ved at koncentrere mig, og jeg bliver meget hurtig træt. I samtaler går jeg simpelthen i stå, og det er ekstra slemt, når jeg er træt eller bliver for ivrig.

Og det har hendes søn på 25 år også lagt mærke til, at hun er begyndt at stamme, hvilket hun ellers aldrig har gjort.

- I forrige weekend sagde han, "nu må du ikke blive ked af det, men du er godt nok blevet dårlig til at snakke".

I videoen her kan du se, hvordan Jeanette Staufeldts hjernetræthed påvirker hende.

Få bliver henvist til senfølgeklinikker

Siden coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark, har der ikke kun været fokus på dem, der bliver meget syge af coronavirus og må indlægges, men også på senfølger, der kan ramme senere.

Hvor mange der egentlig bliver ramt af senfølger, har været uklart. Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser dog nu, at det kun er relativt få borgere i Danmark, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, skriver Berlingske.

- Det tyder på, at det i dansk kontekst er en halv til en hel procent af samtlige covid-cases, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, siger direktør for SSI Henrik Ullum til avisen.

Det står i skærende kontrast til undersøgelser fra udlandet, som viser, at helt op mod 60 procent af coronasyge får senfølger.

Eksperter peger på, at undersøgelserne er lavet på vidt forskellige måder, hvorfor det er svært at finde et entydigt billede på, hvor grelt det står til med senfølger.

Ejvind Frausing, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, advarer om, at der kan være et stort mørketal.

- Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Og vi risikerer at bruge mange ressourcer på det i sundhedsvæsenet, siger han.

Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger. 300.000, der ikke har været testet positive, vil modtage samme spørgeskema.

På nedsat tid

Jeanette Staufeldt har også været nødt til at gå ned i tid på jobbet, så hun nu arbejder 22 timer om ugen.

Ifølge den plan, som hun har lavet sammen med sin ergoterapeut, skulle hun egentlig arbejde 25 timer om ugen, men det går ikke, siger hun.

- Det kan jo lyde vanvittigt, at man ikke kan arbejde en halv time mere om dagen, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig.

Hele Jeantte Staufeldts dagligdag er sat ind i skemaer som det her, så hun ikke har for mange aktiviteter og brænder sammen. Alt fra arbejde til tøjvask. (© DR)

Og det er ikke kun træthed, der giver problemer i jobbet som portør.

- Jeg kan jo komme ud af elevatoren og simpelthen ikke finde rundt og ikke vide, hvor jeg er, siger Jeanette Staufeldt.

Også på hjemmefronten skaber senfølgerne udfordringer. Da det var allerværst, måtte hun først tømme øverste bakke i opvaskeren, så tage en halv times pause, og så tømme den nederste.

- Det er, som om alt foregår i slowmotion. Alt er sat ind i et skema. Hvornår jeg må klippe hæk. Hvornår jeg skal hvile. Spontaniteten er væk.

Uvisheden er hård

Jeanette Staufeldt kan have perioder på et par uger, hvor det går den rigtige vej, men så snart hun øger aktiviteterne, så falder hammeren.

Mens scanninger altså viste, at hun har arvæv på lungerne efter coronasygdommen, så viste scanninger af hendes hjerne ikke noget. Og selvom det på den ene side er dejligt, at man ikke kan se noget unormalt, så er det også hårdt.

- Man får jo følelsen af, at det er noget, man bilder sig ind. Og man tænker, at andre måske tænker det samme. En brækket arm er mere til at tage og føle på, siger Jeanette Staufeldt.

Derfor er hun også glad for, at Statens Seruminstitut nu sender spørgeskema ud, og at der bliver forsket i senfølger. Og så håber hun, at hun snart får sit liv tilbage.

- Det er hårdt ikke at vide, hvornår det stopper. Og det er. Øhm. Hvad var det, du spurgte om?

Facebook
Twitter