Jeg fik min krop igen

Alvorligt syge kan hjælpes med danseterapi, viser erfaringer fra udlandet. Herhjemme anvendes terapiformen til at hjælpe blandt andet kræftpatienter.

Dans kommer før sproget i menneskets udvikling. Derfor kan dans hjælpe folk med for eksempel tidlige traumer, mener danseterapeuter. (Foto: Lise Møller Petersen © DR)

Karna Kjærgaard blev opereret for kræft sidste år. Der opstod komplikationer, og hun var inde og ude af sygehuset hele sidste vinter. Da foråret endelig kom, og Karna var færdig med sygehusvæsenet, var hun slidt på sjæl og legeme.

- Jeg følte slet ikke, det var min egen krop mere.

Kræftrådgivningen i Vejle tilbød hende at komme med på et hold i danseterapi.

- Jeg var skrækslagen første gang. Der stod vi 20 kvinder, alle mærkede på krop og sjæl, med tørklæder om hovederne og ødelagt hud efter kemoen.

Fantastisk!

Danseterapi ligner ikke andre former for dans, der er ingen faste trin, og terapien kræver ingen forudsætninger. Karnas kursus fulgte fem forskellige rytmer, som hver på sin måde fik hende til at føle sig mere hel igen.

- Det var fantastisk! Jeg dansede min smerte ud og fik min krop tilbage. Jeg kunne også se glæden og freden strømme ud af ansigterne på de andre kvinder.

Da kurset var slut, meldte Karna sig til et nyt, og hun er en varm fortaler for danseterapien.

Ligner ikke dans

Danseterapi blev udviklet i USA i 40'erne, men er først nu ved at komme til Danmark. Terapiformen har intet at gøre med gængse former for dans og kræver ingen forudsætninger. Der er for eksempel ingen trin at lære.

Bevægelserne kommer fra den enkelte person selv og kan være både store og små. Der findes både individuel terapi med dans og gruppebehandling, som den Karna deltog i.

Birgitte Karlshøj behandler dels tidligere stofmisbrugere med traumatiske oplevelser i samarbejde med Kirkens Korshær, dels helt almindelige danskere som ønsker at udvikle sig selv.

- Det kan eksempelvis være folk, som har problemer med aggression. I vores kultur får vi jo tidligt at vide, at vi ikke må skabe os og støje, og det kan sætte sig. Så kan man få svært ved at udtrykke sin vrede på en acceptabel måde, og det kan man arbejde med i danseterapien.

Birgitte Karlshøj holder til i en gammel villa i Vanløse lidt udenfor København, og det er der hun og andre dansetereapeuter håber at åbne den første danske uddannelse om et år.

- Vi har alle taget uddannelsen i udlandet, men oplever en stadigt større interesse herhjemme ikke mindst blandt andre faggrupper.

Depressioner og autisme er nogle af de områder, hvor tereapeuterne har gode resultater med danseterapi, det samme gælder demente og folk med traumiske oplevelser.

Nabolandene

I lande som Sverige, Tyskland, Holland og England bruger terapeuter danseterapi til både psykisk syge og patienter med fysiske lidelser, fortæller Helle Winther.

Hun er selv uddannet dansetereapeut og har skrevet en ph.d. om danseterapi.

- Det er bestemt ikke hokuspokus, børn danser jo førend de kan udtrykke sig sprogligt, så det er nærmest en urform hos mennesket.

I udlandet anvendes terapiformen også ofte til børn for eksempel med autisme. Dansen kan for mange få krop og hoved til at hænge bedre sammen, mener terapeuterne.

Facebook
Twitter