'Jeg følte mig ikke mere værd end en billig flaske rødvin': Otte kvinder om ødelæggende druk i barndommen

Hvad gør det ved et barn, når hjemmet er fyldt med alkohol?

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

- Børn beder ikke selv om hjælp, når mor eller far drikker. Tværtimod. De dækker over det.

Psykolog og faglig leder i TUBA Helle Lindgaard har i 25 år arbejdet med børn, unge og pårørende til alkoholmisbrugere, dels i sin egen klinik og dels med forskning i hvordan forældres alkoholproblemer præger børn.

Lige netop i denne tid har Helle Lindgaard og hendes kolleger ekstra travlt med at samle børn fra alkoholramte familier op efter coronaen. Under lockdown'en har børnene været alene med problemerne i hjemmet, hvor de ikke har haft nogen at snakke med om udfordringerne.

- I vores samfund er det skamfuldt og pinligt at have et alkoholproblem, blandt andet fordi der er tale om et kontroltab. Man træder udenfor flokken, når man ikke har styr på det, og derfor vil børn ikke fortælle om det, lyder Helle Lindgaards forklaring.

Oveni det går mange børn med en angst over, hvad der kan ske, hvis nogen finder ud af, hvor skidt det står til hjemme.

- De børn får mere eller mindre explicit at vide, at det kan have konsekvenser, hvis det bliver opdaget. Mor kan miste sit job, eller "kommunen tager jer, og I skal ikke bo hjemme længere".

Det kan ifølge psykologen være nogle af skræmmehistorierne, og det kan få ethvert barn til at holde noget hemmeligt.

I forbindelse med P1 podcasten 'En rødvinsplettet barndom' har vi i samarbejde med instagram-profilen @flaskebarn opfordret brugere til at fortælle om deres oplevelser fra en barndom præget af forældre med alkoholproblemer.

Vi har fået tilladelse til at bringe uddrag fra en række af de mails.

Vi har af hensyn til kvinderne valgt kun at bringe deres fornavne, men vi er bekendt med deres efternavn.

Alesandra

Sådan siger 28-årige Alesandra om sin barndom. En barndom, som ændrede sig drastisk, da den lille pige var omkring de 12 år.

Indtil da var hun vokset op i det, hun selv kalder en "forholdsvis normal middelklasse familie". Men da Alesandras mormor døde, blev hendes forældre efterfølgende skilt, og så begyndte hendes mor at drikke. Hun fik et alkoholproblem, som det primært var hendes tre børn, der kom til at mærke.

- For i det øjeblik nogen eller noget bliver påvirket, er der et alkoholproblem, slår psykolog Helle Lindgaard fast.

Ifølge hende handler det ikke om, hvor meget man drikker, hvor eller hvordan, når man kigger på det ud fra familiens perspektiv. Det handler om, hvilken effekt det har på nærmeste omgivelser.

- Når en vigtig funktion bliver påvirket - det kan være evnen til at passe sin forældrerolle - så er det et alkoholproblem.

Hos Alesandra var det op til hende i en tidlig alder at sørge for at få aftensmad.

Hendes mor forlod ofte hjemmet for at søge flasken og lod den dengang 12-årige pige alene med hendes to yngre søstre på fire og ti år. Hun overtog moderrollen og sørgede for mad og tøj, og for at de små piger kom i børnehave og skole.

Ifølge psykolog Helle Lindgaard vokser nogle børn med opgaven, når de tager det ansvar, som den voksne i familien burde.

- For nogle bliver det ligefrem en overlevelsesstrategi at tage ansvaret for familien. Børnene får credit for at klare tingene, og den opmærksomhed gør, at de tager mere og mere ansvar, forklarer Helle Lindgaard.

Ida

Ida er i dag 34 år. Hendes far har været alkoholiker hele hendes liv. Hendes forældre blev skilt, da hun var fire, og hun voksede op hos sin mor, som ikke drak.

Idas far havde to børn fra et tidligere forhold. Den ene boede sammen med deres mor, mens den anden boede sammen med Ida, deres fælles far og Idas mor, men når Ida og hendes to ældre søskende indimellem var sammen med deres far, kunne han ikke tage vare på dem.

Heller ikke når han blot var alene med én af sine børn. Idas mor har eksempelvis hentet hende på værtshus, hvor faren havde sat hende ude foran i barnevognen med en pose lakridser.

Når børn vokser op med alkoholproblemer hos de vigtigste personer i deres liv, er der rigtig meget, der kan gå galt. Når børn mister den trygge base og trygge tilknytning, mister de ganske enkelt grundlaget for deres egen udvikling, forklarer Helle Lindgaard.

- De lærer ikke at være i sig selv, fordi de hele tiden har en voksen, der fylder. Det er den voksnes behov, der tager al opmærksomheden. Og de her børn aner ikke, hvad de selv mærker eller har behov for, uddyber hun.

Majken

Majken er i dag 33 år. I hendes barndomshjem følte hun, at hun konstant stod i skyggen af morens problemer og alkoholmisbrug.

Det gjorde, at Majken som barn følte sig meget alene. Og når det gjaldt følelser, fik hun ingen opmærksomhed, fordi det var moren ikke i stand til.

- Når børn på den måde bruger så meget energi på at dække over deres forældre, går det helt ind og påvirker barnets identitet, forklarer psykolog Helle Lindgaard.

Hun siger, at det kan give børnene en følelse af, at det er dem, der noget galt med. Samtidig får de svært ved at hente det, de mangler andre steder, og de bliver ensomme.

- De kan ikke tage hjem til nogen, for de har en følelse af, at de skal passe på mor eller far. At far ikke falder i søvn med cigaretten i hånden, eller mor ligger i sit bræk på køkkengulvet. De kan heller ikke tage nogen med hjem af frygt for, hvad mor eller far laver.

Maria

Som toårig mistede Maria sin mor. Hun døde i en alder af 42 år på grund af alkohol. Herefter voksede Maria op hos sin far, som ligeledes havde et alkoholproblem. I dag er hun 38 år og har ikke set sin familie i 20 år. Et valg hun tog i håbet om at skabe et bedre liv for sig selv og sine to små børn, end hun selv fik.

Når et barn får så meget ansvar som Maria, mister det ifølge psykolog Helle Lindgaard sorgløsheden, friheden og den legende lethed, børn har ved livet, og som er et vigtigt grundlag for deres udvikling.

Ida

Sådan var det hjemme hos Ida, som i dag er 30 år. Hendes forældre gik gennem en hård skilsmisse, da hun var fire år. Ida boede primært sammen med sin mor, som havde et alkoholproblem.

Og derfor måtte Ida som seksårig med rystende hænder - af frygt for at brænde sig på lighteren - lære at betjene familiens gaskomfur for at få varm mad.

- De får simpelthen ikke muligheden for at være børn. I stedet bliver deres udvikling forceret, og børnene kan få opgaver, de slet ikke kan magte, siger psykolog Helle Lindgaard.

Maria

Maria er i dag 25 år, men da hun var omkring 12 år, fandt hun ud af, at hendes far havde et alkoholmisbrug. Indtil da troede hun bare, at "en far var sur, højtråbende og eksplosiv" - ligesom hendes. Hun og hendes søskende opdragede og hjalp hinanden gennem barndommen.

Maria betegner selv sin fars alkoholmisbrug som "en tikkende bombe".

Og netop den følelse af evig frygt kan være skadende på den lange bane for et barn. Ifølge psykolog Helle Lindgaard bliver nervesystemet belastet, hvis man går i konstant alarmberedskab.

- Vi er som mennesker indrettet sådan, at vi intuitivt sanser fare og læser, hvis noget er uforudsigeligt. Børn, der har oplevet megen utryghed i deres opvækst, vil derfor udvikle en evne til at læse situationer og forudse ting.

Line

Line var i konstant alarmberedskab i sin barndom. Hendes fars alkoholmisbrug begyndte, da hun var omkring ti år. Inden da havde de et godt familieforhold - har hun fået fortalt. For hun husker det ikke.

De ubehagelig oplevelser overskygger de gode, føler den i dag 36-årige kvinde.

- Frygt er en helt naturlig konsekvens, når mor/far drikker. Forskning har vist, at det gør langt de fleste børn bange at se deres forældre fulde, fortæller Helle Lindgaard.

Hun peger på, at det er uforudsigeligheden og følelsen af, at de mister kontakten til deres mor eller far, at de gør pinlige, mærkelige ting, og at barnet ikke kan regne med den voksne som den ansvarlige.

Thea

Thea er i dag 23 år. I sit barndomshjem voksede hun op sammen med sin far, mor og lillebror. Far var periode-alkoholiker, som hun beskriver det.

Han drak aldrig hjemme men på værtshus. Nogle dage kom han hjem klokken fire om eftermiddagen, handlede og lavede mad. Andre dage kom han ikke hjem, og nogle gange blev han væk flere dage i træk.

- Netop utrygheden og uvisheden er slem for barnets udvikling, fortæller psykolog Helle Lindgaard og uddyber, at når barnet ikke har en tryg voksen, bliver det ikke spejlet og rummet af sine forældre.

- Og så lærer det ikke sig selv eller sine følelser at kende. Det betyder, at der mangler en indre gps, og at det kan blive svært at navigere og finde retning i livet.

23-årige Thea er en af de kvinder, der har fået hjælp igennem behandling. Hun er langt fra i mål, men hun er på vej.

Både frygt, for tidligt voksenansvar og manglende tryghed påvirker disse børn langt op i voksenalderen. Kvinderne bag oplevelserne her i artiklen døjer da også alle med en lang række senfølger.

Det er lige fra dårligt selvværd til depression, angst, stress og ptsd. Flere af dem har svært ved at stole på andre, de har brug for at have kontrol over alting, er konfliktsky og vil gerne please alt og alle.

- Meget af det kan tilskrives de mangler og den svigt, som deres forældre har udsat dem for, da de var børn, forklarer psykologen.

- Det handler for kvinderne om at komme frem til følelsen af, at de er ligeså ok som alle andre, ligesom det handler om at blive tilfreds med at være den, man er. Den anerkendelse har de ofte ikke fået som barn, siger Helle Lindgaard.

Præcisering den 6. juli 2020: Helle Lindgaards titel som faglig leder i TUBA er blevet tilføjet efter artiklens udgivelse.

Facebook
Twitter