- Jeg har nu et ødelagt spejl og andre småting

En bil der kørte ind i huset? Et spøgelse, der tog i døren? En mærkelig drøm? Læs hvordan danskerne oplevede jordskælvet her til morgen.

Sådan oplevede danskerne jordskælvet her til morgen. Læs Dr.dk/nyheders læseres beretninger her.

Poul Erik Schäd:

Jeg bor i Malmø og flaskerne og glas i skabene rystede og katten gemte sig under sengen.

Nina:

Vi vågnede alle, da vores 3. sals lejlighed pludselig rystede. Vores datters legetøj, der hænger ned fra loftet, svingede fra side til side. Uhyggeligt...¨

Brian Munk-Juel

Gulvet vippede, som om der stod en kæmpe centrifugerende vaskemaskine ved siden af og køleskabet hoppede. Det var 5-6 sekunder og vi tænkte straks: Det må ha' været et jordskælv!

Lopdrup:

Jeg vågnede ved det. Jeg bor på 3. sal, og det føltes som om, at bygningen svajede en gang til højre og så til venstre; meget underlig følelse. Umiddelbart bagefter var jeg i tvivl, om det var noget, jeg havde drømt!

Per Jensen:

Lå ned i min seng og tænkte straks om en stor lastbil havde ramt bygningen, eller om noget var eksploderet i kælderen.

Alice Bustorff:

Min lukkede badeværelsesdør rystede som om nogen stod og skubbede til den og ville ind. I første omgang troede jeg, at det var min hund som ville ind - den plejer at lægge skulderen på døren. Men da jeg åbnede døren var der ingen. Jeg bor i Solrød Strand.

Marilu A Ebner:

Jeg bor i Dronningmølle. Det var som huset rystede fra nord til syd. Jeg er selv fra Chile og der har jeg oplevet mange jordskælv, også større, men det er første gang i de 35 år jeg har boet i Danmark! Den varede få sekunder, jeg nåede ikke at tænke så meget, men hoppede ud
af sengen automatisk, ligesom jeg da jeg boet i Chile.... den slags
glemmer man ikke.

Mikkel Bohm:

Var halvvågen, da soveværelset pludselig gyngede i et stort ryk. Døren til klædeskabet stod og klaprede et stykke tid bagefter. Temmelig spooky. Første tanke var om vores gamle hus kan holde til sådan en omgang...

Kasper:

Jeg vågnede ved at hele huset rystede, - ikke mindst mit store flygel stod og gyngede, - det hele akkompagneret af en dyb skræmmende lyd. Det varede nok et par sekunder.
En del billeder hænger skævt og vores 2 tandkrus hænger begge meget skævt.

Carla:

Jeg vågnede af følelsen af at blive rusket i - og min soveværelsedør gik op - så jeg blev forskrækket og troede for et øjeblik fuldt og fast på spøgelser. Til min store glæde er min lejlighed alligevel ikke spøget - så jeg er glad for jordskælv og naturlig forklaring deraf ..

Jacob Hatting:

Jeg sad på tønden og var ved at falde ned. Hele huset rystede, det føltes som om nogen var ved at rive taget af, væggene gyngede og ting faldt ned fra hyleder mm. Vi bor på 4. sal i Hellerup.

Anette Pedersen:

Her i taastrup kunne jordskælvet også mærkes..
Har hørt fra flere i byen som jeg kender at ting også er væltet hos dem
Jeg har nu et ødelagt spejl og andre små ting..

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532919f46187a21d78e6595a