'Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis jeg ikke havde fået hende indlagt, var hun ikke blevet slået ihjel'

Gitte Larsen bebrejder stadig sig selv for at få sin voksne datter tvangsindlagt i 2021.

(© DR)

Det er lidt over halvandet år siden, at Gitte Larsen fik sin datter Stine indlagt på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg.

En beslutning, der skulle vise sig at få grufulde konsekvenser.

Stine fik en sengeplads på den lukkede afdeling S1 - bag låste døre og uden udgang. For hun var i perioden både psykotisk og paranoid. Af samme grund skulle hun også tilses af personalet en gang i timen.

Efter to ugers indlæggelse gik hun som så mange andre formiddage ud i den aflukkede gård for at ryge en cigaret. Her mødte hun en 20-årig medpatient, der trak hende til side for at tale.

En time senere fandt personalet hende livløs på jorden, kvalt til døde. Og tilbage står en efterladt mor, som ikke forstår, hvordan det kunne ske.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis jeg ikke havde fået hende indlagt, var hun ikke blevet slået ihjel på den der forfærdelige måde, siger Gitte Larsen.

I videoen nedenfor kan du se Gitte Larsen besøge Oringe igen.

"Han var upåvirket"

Den 20-årige drabsmand var ikke kun på Oringe, fordi han var psykisk syg. Han var dømt til behandling og altså så syg, at han ikke kunne afsone i et almindeligt fængsel.

Under retssagen kom det frem, at han lige efter drabet sendte en bekendt et billede af Stine. På billedet presser den 20-årige sit knæ mod halsen af Stine, der ligger på jorden.

Og få minutter senere kontaktede han så en veninde fra afdelingen. Her skrev han blandt andet: "Gem ikke denne besked. Stine er ikke et problem længere. Hun har fundet helt ro".

Det kom også frem, at han flere gange om natten og igen om morgenen på gerningsdagen havde foretaget søgninger på Google som: "hvordan kvæler man et menneske" og " hvor længe tager det at kvæle et menneske".

- Da dét, han havde foretaget sig inden, blev læst op i retten, var han fuldstændig upåvirket. Man kunne lige så godt have læst opskriften på jordbærtærter op for ham, fortæller Gitte Larsen.

Den 20-årige blev dømt for manddrab. Og da han er psykisk syg, fik han en anbringelsesdom på ubestemt tid, hvilket ikke mindst var en lettelse for Gitte Larsen.

- Han er i bund og grund blevet svigtet, lige så meget som Stine blev det deroppe. Og når han nu har fået den dom, han har, så kan han i hvert fald ikke gøre andre fortræd, siger hun.

Stine var fra barnsben meget musikalsk og kunne spille på klaver i timevis. (© privat)

Placeringen skyldes pladsmangel

Inden den 20-årige blev indlagt på samme afdeling som Stine, havde han to domme for personfarlig kriminalitet bag sig.

Senest i maj 2020, hvor han blev dømt for at have taget kvælertag på en 18-årig kvinde og flere gange truede med at slå hende ihjel. Også dengang fik han en dom til psykiatrisk behandling på ubestemt tid, da han med sine ekstreme, aggressive og sadistiske fantasier gjorde psykiaterne bekymrede for, hvad han kunne finde på.

Men på grund af pladsmangel i retspsykiatrien, hvor personalet har ekspertise i patienter, som kan være udadreagerende og voldelige, blev den 20-årige i stedet placeret på et helt almindeligt psykiatrisk hospital.

Det var selvom, at nogle af de ansatte var bekymrede og utrygge ved hans adfærd.

Ifølge Søren Bredkjær, der er vicedirektør i Psykiatrien Syd, hvor Stine og den 20-årige var indlagt, så lavede man ved hans indlæggelse en konkret vurdering af hans sag. Det gjorde man, da de kun har 50 sengepladser til retspsykiatriske patienter i hele regionen. Derfor er de til stadighed nødt til at placere mellem 20 og 30 patienter, der er behandlingsdømte, i almenpsykiatrien, forklarer han.

- Jeg mener, at vurderingen (af den 20-åriges placering. red.) dengang var rigtig, men nu hvor sagen er sket, ville vi nok have sagt, at han skulle være i retspsykiatrien eller almenpsykiatrien med tættere observation, siger Søren Bredkjær og uddyber:

- Sådan noget må ikke ske på en psykiatrisk afdeling. Men jeg har vidst hele min karriere, at sådan noget kan ske.

Politiet efterforsker sagen

I dag kæmper Gitte Larsen med myndighederne efter drabet på Stine. For hun forstår ikke, hvorfor de ikke tidligere placerede hendes datters drabsmand på en afdeling hos retspsykiatrien. Derudover er hun overbevist om, at personalet på Oringe ikke har gjort deres arbejde godt nok og har glemt at føre tilsyn med Stine i timerne omkring drabet.

- Der er måske nogen, der ikke har været, hvor de burde være. Eller ført de tilsyn de skulle. Selvfølgelig kan man begå fejl, men det mindste, man kan gøre, er at indrømme dem, siger Gitte Larsen.

Hendes mistanke om forsømmelser på Oringe er kun blevet yderligere forstærket, efter hun fik mulighed for at gennemgå de lidt over 1300-siders efterforskning, som Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi står bag.

- Mit endemål er, at dem, der har ansvaret deroppe (på Oringe. red.), også tager det på sig, og erkender, at de har haft nogle brister, som afstedkom, at en medpatient slog min datter ihjel – eller i hvert fald fik mulighed for det.

Politiet efterforsker nu, om personalet på Oringe har forsømt deres pligt.