'Jeg kommer og nakker dig': Forskere kaster sig over dine hadefulde kommentarer

Digitale værktøjer kan måske være løsningen på at få en bedre debat på nettet, håber professor.

Et forskningsprojekt skal undersøge, om man kan få ændret på den til tider hadefulde debatkultur, der har udviklet sig på de sociale medier. Illustration: Aslak Elias Kelkka

”Du dør snart. Jeg kommer og nakker dig i aften”.

Et opdigtet, men ikke desto mindre troværdigt bud på ordlyden af en hadefuld ytring sendt af sted på de sociale medier.

Men hvorfor tillader vi os at give slip på enhver anstændighed, når vi sidder ved tasterne, og hvad kan man gøre ved det?

Det skal et nyt, internationalt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet forsøge at finde ud af.

I spidsen for projektet står professor i statskundskab Michael Bang Petersen, der mener, at vi som samfund har skabt en digital debat, der er skadelig for demokratiet.

Michael Bang Petersen er professor på Aarhus Universitet. (Foto: Mia Ulvgraven © Aarhus Universitet)

I P1 Morgen fortalte han om baggrunden for projektet, hvad han ser som årsagen til den uheldige udvikling, og hvad nogle af de mulige løsninger kan være.

1

Spændinger i samfundet

Der er en række tiltagende spændinger i de vestlige samfund med stigende ulighed og polarisering, der gør, at folk har nogle frustrationer.

Og når folk så går ind på de sociale medier, så sker der det, at frustrationerne går over i egentlig had.

2

Sociale medier uden normer

(Foto: Thomas White/Ritzau Scanpix) (Foto: Thomas White © Scanpix)

- Vi har nogle normer, der - som oftest – gør, at når vi modtager en mail på arbejdet, der gør os vrede, så svarer vi ikke med det samme.

- Og måske er det nogle af de samme normer, vi skal have opbygget med online-debatter.

3

Hjerne vs. sociale medier

Model af hjerne. (Foto: Lars Møller © Scanpix)

- Vores foreløbige forståelse er, at vi må se på samspillet mellem folks liv uden for de sociale medier og så den måde, som de sociale medier fungerer på.

- Det har blandt andet noget at gøre med, at vores hjerner er bygget til at interagere med hinanden ansigt til ansigt.

- Men når vi sidder bag skærmen, så kan vi ikke se den anden i øjnene, og det vil sige, at det er svært for os at aflæse folks intentioner, og det er også svært for os at regulere vores egne følelser, og så ender de ulmende frustrationer til tider i et egentligt had.

4

Radikalisering på mikroniveau

(© ColourBox)

- De sociale medier gør det nemmere at komme i kontakt med andre, der har en mere ekstremistisk tankegang, og det, at vi sidder anonymt online, skubber til de her følelser.

- En form for mikroradikalisering, som vi kalder det, hvor folk med mindre politiske frustrationer kan opleve eskalerende aggression, når de deltager i online-debatter.

- I flygtige øjeblikke kan deres tanker og følelser faktisk minde om dem, man ser i radikaliserede personer, og på de sociale medier tager det kun et lille øjeblik at poste indhold, der er skadeligt.

5

Hvordan får man folk til at tøjle følelserne?

(Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix) (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

- Vi skal kigge på nogle interventions- eller træningsprogrammer, hvor folk bliver trænet i at regulere deres følelser, men vi skal også se på en masse teknologiske løsninger.

- Man kunne forestille sig, at man havde et program, der fungerer som stavekontrollen, men i stedet understreger alle de ord, der er hadefulde. På den måde kunne det også fungere som en advarsel, hvor man bliver spurgt, om man virkelig har lyst til at sende beskeden afsted.