"Jeg slår jer alle sammen ihjel": Fængelsbetjente udsættes oftere for vold og trusler

Fængselsbetjent Bubby Jacobsen har set kolleger knække under det psykiske pres på jobbet.

Bubby Jacobsen har gennem sine 14 år som fængselsbetjent set flere kolleger bukke under for det psykiske pres fra de indsatte. (© DR Nyheder)

- Den seneste trussel var for omkring syv dage siden i forbindelse med en personvisitation. Der var en meningsudveksling, som endte med, at den ret ophidsede indsatte sagde: "I kan gøre, hvad I vil. Jeg slår jer alle sammen ihjel alligevel".

For fængselsbetjente som Bubby Jacobsen er den slags trusler blevet en hyppigere og hyppigere del af dagligdagen.

Selvom regeringen de seneste år har søsat flere initiativer for at skabe et mere trygt arbejdsmiljø i fængslerne, er antallet af episoder med vold og trusler mod fængselspersonale steget med knap otte procent fra 2016 til 2017.

Det er især antallet af trusler, der er steget.

- De personlige trusler går lidt mere ind under huden. Og de kommer oftere og oftere, fortæller Bubby Jacobsen.

Voldsparate bandemedlemmer

Bubby Jacobsen arbejder i Vestre Fængsel i København, der er et arresthus med plads til knap 450 indsatte, og hans oplevelse er, at miljøet inde bag murene de seneste år er blevet mere forrået.

Han mener, at det blandt andet skyldes et stort antal fængslede bandemedlemmer.

- De presser rigtig meget på, og deres tærskel i forhold til at true og udøve vold er meget lavere, end vi er vant til, siger han.

Den vurdering tilslutter formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, sig.

Han bider mærke i, at der især ses en stigning i antallet af voldsepisoder og trusler i arresthuse og i de københavnske fængsler, som mest består af arresthuse, og hvor der sidder mange varetægtsfængslede bandemedlemmer.

- Bandemedlemmerne – særligt fra et par af grupperne – er meget voldsparate over for personalet. Det vil sige, at de nærmest på forhånd har besluttet sig for, at der skal være konflikter, hver gang vi åbner døren ind til dem, siger Kim Østerbye.

Kim Østerbye står i spidsen for Fængselsforbundet, der organiserer det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. (© Kim Østerbye)

Øget kontrol fører til konflikter

Men det er ikke kun mængden af bandemedlemmer, der påvirker stemningen i de danske fængsler.

Formanden for Fængselsforbundet peger på, at det for eksempel afkorter lunten på nogle indsatte, at det er blevet ulovligt at ryge indenfor i Kriminalforsorgens pensioner, fængsler og arresthuse.

Ser man på de indsatte i sidstnævnte, så sidder de typisk låst inde i deres celle op til 20 timer om dagen.

Samtidig har politikerne besluttet, at de ansatte skal føre mere kontrol. Kursen over for narkotika og ulovlige mobiltelefoner i fængslerne blev nemlig sidste år skærpet, hvilket har ført til flere personvisitationer.

En del af forklaringen på stigningen skal også findes i, at der siden 2015 har været nultolerance over for vold og trusler mod ansatte.

Det vil sige, at alle episoder skal registreres og som udgangspunkt også politianmeldes.

- Vi har strammet regimet og har også firkantede regler omkring banderne, som vi samler på bestemte afdelinger med meget begrænset fællesskab. De bliver visiteret forholdsvist ofte, og vi fører nultolerance over for dårlig adfærd. Så der er ingen tvivl om, at konflikterne også handler om, at vi sætter hårdt mod hårdt, siger Kim Østerbye.

Har set kolleger knække psykisk

Den øgede kontrol påvirker forholdet mellem indsatte og ansatte, fortæller fængselsbetjent Bubby Jacobsen.

- Den tid, vi bruger på kontrol og visitationer, går fra den tid, som vi normalt ville bruge på relationsarbejde. Det gør, at vi ikke har en så god og nær kontakt til de indsatte som tidligere, og at deres vej til vold og trusler er blevet meget kortere, siger han.

Bubby Jacobsen har selv set kolleger knække under det psykiske pres, som de er blevet udsat for på jobbet:

- Fra den ene dag til den anden er kolleger væk, fordi de simpelthen ikke er i stand til at gå ind gennem porten længere. Bare det at gå ud for at købe ind kan blive en kamp. Det er ikke særlig rart.

DF vil ikke slække på restriktioner

Dansk Folkeparti er med i den forligskreds, som udstikker de politiske retningslinjer for Kriminalforsorgen.

Partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen (DF), forventer ikke, at han og hans kolleger på Christiansborg kommer til at slække på nogen af de krav eller restriktioner, der er i fængslerne i øjeblikket.

- Det er helt rimeligt og retfærdigt, at man ikke må have en mobiltelefon, når man sidder i fængsel, for man skal ikke kunne kommunikere med omverdenen og for eksempel presse vidner. Vi skal selvfølgelig have fuldstændig styr på de personer, der sidder inde, siger han.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Regeringens tiltag

  • I 2016 blev straffen for vold og trusler mod offentligt ansatte og deres familiemedlemmer skærpet.

  • Samtidig blev det gjort strafbart at chikanere offentligt ansatte ved for eksempel at offentliggøre navngivne betjentes adresser og andre private oplysninger på internettet.

  • Regeringen søsatte også seks initiativer specifikt målrettet vold og trusler mod fængselspersonale:

  1. 1

    Styrket samarbejde mellem Kriminalforsorgen og politiet

  2. 2

    Øget polititilsyn med fængslerne

  3. 3

    Fokus på sikkerhed og forebyggelse gennem drøftelser mellem politiet og konkrete fængsler

  4. 4

    Styrket videndeling

  5. 5

    Prioriteret efterforskning, så anmeldelser fra Kriminalforsorgen får høj prioritet

  6. 6

    Anbefalinger til Kriminalforsorgens institutioner og medarbejdere

  • Året efter stod Justitsministeriet, Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet sammen om en plan for bedre sikkerhed i landets fængsler efter en række voldsomme episoder med vold og overfald rettet mod fængselsansatte på og uden for arbejdspladsen.

    Mere fra dr.dk

    Facebook
    Twitter