Der er ikke sket meget med ligestillingen i Danmark i 10 år.

Sådan lyder meldingen fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), der i maj vendte tilbage efter 11 år væk fra posten.

Ifølge en gennemgang, som Ligestillingsministeriet selv har lavet, er det stadig i høj grad kvinderne, som tager mest barsel, mens det stadig i høj grad er mændene, der har flest bestyrelsesposter og får mest i løn.

Vi er ikke kommet langt nok med ligestillingen, men løsningen er ikke så ligetil, lyder det fra de personer, DR Nyheder er gået på gaden for at tale med.

Kvoter er en dårlig idé

Kønskvoter har tidligere været bragt på banen i ligestillingsdiskussionen. Eksempelvis i forhold til krav om, at en vis andel af bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder.

Det er dog ikke vejen frem, mener Hanne Wenzell, som er økonomichef og selvstændig erhvervsdrivende.

- Jeg vil meget nødigt have et job, bare fordi jeg er kvinde, siger hun til DR Nyheder.

- Så ville jeg føle, at jeg var der på lånt tid, siger Hanne Wenzell.

- Men jeg tror omvendt, at det er vigtigt, at man har det som dagsorden, at vi skal huske, at kvinderne også er der, og at de kan noget og kan bidrage med noget andet, siger Hanne Wenzell, der mener, at bevægelsen skal startes hos topcheferne i det private erhvervsliv.

Også Anja Meyer Reitelseder er skeptisk over for kønskvoter som en løsning på den manglende balance, når det kommer til blandt andet bestyrelsesposter.

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en dårlig ide. Jeg synes, at det skal være kvalifikationerne, der bestemmer, hvem der ender med jobbet, siger Anja Meyer Reitelseder, som til dagligt arbejder som fysioterapeut.

Også skuespiller David Rousing er skeptisk overfor kønskvoter. Han er principielt imod, at staten blander sig i den slags anliggender og mener, at kandidater skal vurderes ud fra deres kvalifikationer. På den anden side er der behov for forandring, mener han.

- Vi har snakket om det i mange år efterhånden, og der er noget, der tyder på, at det åbenbart ikke er nok, siger han.

- Så på en eller anden måde kan det være, at man skal gå ind og skabe nogle former for tiltag, men som udgangspunkt synes jeg, at lovgivning omkring køn er en kedelig ting, siger David Rousing.

Plads til forbedring

Kvinderne herhjemme er kommet et langt stykke med ligestillingen, lyder det fra Anja Meyer Reitelseder. Der er dog klar plads til forbedring, mener hun.

- Jeg synes ikke, at vi er kommet langt nok, men man kan sige, at i forhold til hvor langt vi er kommet de seneste 100 år, har vi taget kvantespring i forhold til de første 10.000 år. På den måde er vi kommet langt på kort tid, siger hun.

- Jeg synes, at holdningen til, hvad vi kan og hvad vi må, er rykket, siger Anja Meyer Reitelseder, der peger på, at ligestilling ikke nødvendigvis skal måles på andelen af bestyrelsesposter.

- Det er jo også et spørgsmål om, at de har valget, siger hun.

Også Hanne Wenzell peger på forbedrede muligheder for kvinderne.

- Vi har ikke ligeløn, men vi har lige vilkår. Hvis man selv lægger kvindehatten til side, så mener jeg, at vi har muligheder, siger hun.

Tallene fra Ligestillingsministeriet kommer bag på David Rousing.

- Det er jeg egentlig ret overrasket over. Jeg troede, at vi var vældig godt på vej, siger han.

Strukturer fastholder ubalance

Fastlåste strukturer og traditioner er med til at skabe den nuværende skævvridning, lyder vurderingen fra de adspurgte, der peger på forskellige faktorer, som efter deres mening spiller ind.

- Udfordringen, som jeg ser det, er, at mænd har siddet på magten igennem rigtig mange år, og på den måde hjælper de lidt hinanden frem i systemet, siger Anja Meyer Reitelseder, som tror, at flere kvinder har en tendens til at prioritere børnene.

Også David Rousing oplever strukturer, der skaber ubalance.

- Jeg kan tale for min egen branche, hvor vi stadig lider under det, men det er selvfølgelig, fordi vi har en samfundsstruktur, der gør, at der er langt flere manderoller end kvinderoller, så det er ikke så ligetil at ændre den struktur, siger skuespilleren.

- Vi har ikke ligestilling i familierne, og det får vi aldrig, lyder det fra Hanne Wenzell.

- Den dag, mænd kan føde børn, får vi ligestilling, siger hun.

- Der er nogle år, hvor man har nogle små og mellemstore børn, hvor mor har en anden rolle end far, og der bliver vi nødt til at strikke vores familie- og arbejdsliv sådan sammen, at vi tager højde for, at der er nogle biologiske ting, vi ikke kan ændre på, siger Hanne Wenzell.