Jens levede i et ødelæggende forhold: "Jeg blev kaldt dum, kluntet og grim"

Justitsministeren vil fremsætte et lovforslag om kriminalisering af psykisk vold.

Jens oplevede gennem flere år psykisk vold fra sine børns mor. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

- Jeg måtte rejse væk og starte et nyt liv op fra bunden, og jeg måtte sætte mig selv sammen igen psykisk og fysisk.

Sådan beskriver Jens bruddet fra sine børns mor og fra et forhold, der med hans egne ord var så psykisk nedbrydende, at han blev isoleret fra venner og familie, brød grædende sammen på jobbet og endte med at frygte for sit liv.

Ifølge en ny undersøgelse er det oftere kvinder, der oplever at blive udsat for psykisk partnervold, mens mænd oftere udøver volden. Men 1,2 procent af mænd har selv oplevet psykisk partnervold inden for et år.

Jens er en af dem.

Dette er alene Jens' udlægning af sagen. Af hensyn til sin egen og sine børns situation har han frabedt sig, at DR Nyheder kontakter hans eks. Derfor har DR Nyheder fjernet alle detaljer, der ville gøre det muligt at genkende hans eks.

Hvad er psykisk vold?

  • Der er ingen officielt definition på psykisk vold i Danmark.

  • I den nye undersøgelse fra Vive, der er det første forsøg på at kortlægge psykisk partnervold herhjemme, er definitionen:

  • Handlingsmønstre, som resulterer i skade på personens velfærd eller psykiske balance. Det kan være: trusler om vold, nedværdigende og ydmygende behandling, latterliggørelse, konstant kritik og gentagen brug af øgenavne.

- Dum, grim og kluntet

Ifølge Jens startede det hele med, at han fik stukket en mobiltelefon i hånden, så hans eks altid kunne få fat i ham og få at vide, hvor han var, hvem han var sammen med, og hvad han lavede.

- I den mildere ende af skalaen oplevede jeg den psykiske vold som sådan noget med at blive talt ned til, nedværdiget og kaldt dum, kluntet og grim i andres påhør, fortæller han.

- Og så var der isolationen, som blev aktiveret, hvis hun var utilfreds med et eller andet. Det var nok noget af det mest gennemgående i forholdet. Så talte hun ikke til mig i lange perioder, hjalp ikke med børnene, med mad eller med noget som helst andet i hverdagen.

Jens oplevede også, at han blev mere og mere isoleret fra sit netværk.

- De kunne simpelthen ikke holde ud at være i nærheden af os, fordi de ikke brød sig om at se den måde, hun snakkede til mig og var omkring mig, siger han.

Skærper fokus på psykisk vold

I januar varslede justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at Justitsministeriet i år vil udarbejde en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.

En række organisationer har givet input til bestemmelsen, og Justitsministeriets jurister arbejder nu på at udforme et lovforslag, der efter planen skal fremsættes i Folketinget i løbet af efteråret.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har på forhånd meldt ud, at de er tilhængere af en selvstændig straffelovsbestemmelse om psykisk vold.

Sekretariatschef i organisationen Lev Uden Vold Lotte Grostøl bakker også op om forslaget. Lev Uden Vold er en af de organisationer, der har været forbi Justitsministeriet for at diskutere, hvordan bestemmelsen skal formuleres.

- Det har en stor signalværdi, at man går ud og laver det her lovforslag, og så skaber det synlighed omkring den psykiske vold, siger Lotte Grostøl.

Undersøgelse om psykisk vold:

  • Psykisk partnervold forekommer langt hyppigere end fysisk, seksuel og økonomisk partnervold.

  • Risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold er større blandt personer, som er økonomisk udsatte, har helbredsproblemer eller psykiske lidelser.

  • Risikoen er også større blandt personer, der er i et forhold med en psykisk syg.

  • Den psykiske partnervold er mest udbredt blandt de 30- til 39-årige. I denne aldersgruppe har knap fem procent af kvinderne og knap to procent af mændene oplevet at være udsat for psykisk vold i løbet af et år.

  • Kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk oplever hyppigere at blive udsat for både fysisk og psykisk partnervold.Kilde: Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

- Det bliver svært

Seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – vurderer imidlertid, at en ny paragraf kan blive svær at bruge i praksis.

- Det bliver rigtig svært at løfte bevisbyrden i nogle af de her sager. Der skal være tale om nogle meget grove tilfælde, før det bliver muligt egentlig at rejse sigtelse og få truffet afgørelser, siger Mai Heide Ottosen, der står bag den nye undersøgelse om psykisk vold.

Justitsministeren kan endnu ikke sige, hvordan paragraffen kommer til at lyde.

- Men vi skal selvfølgelig gerne finde en formulering, der giver mening, for vi skal jo gerne kunne bruge paragraffen, når vi har lavet den, for vi skal hjælpe de mennesker, der er udsat for psykisk vold, siger Søren Pape Poulsen og fortsætter:

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det bliver svært. Men jeg kan ikke holde ud, at vi ikke gør noget.

- Jeg beskyttede hende

Jens håber, at kriminaliseringen af den psykiske vold vil få en effekt.

- Men det kræver selvfølgelig, at de, der sidder og tager imod sådan en lov, er villige til at håndhæve den også, siger han.

For Jens krævede det et længere tilløb at gå fra sin eks. Han følte, at han havde forpligtet sig til at få forholdet og familien til at fungere, og han troede, de kunne finde en måde at komme igennem problemerne på sammen.

- Jeg beskyttede hende langt hen ad vejen og sagde, at hun måske var lidt excentrisk og udadfarende, men at hun jo blev god igen.

Til sidst oplevede han dog, at situationen eskalerede så voldsomt, at han var nødt til at gå. Ifølge Jens var der trusler om, at han ville blive skudt eller skåret i, ligesom han fortæller, at hans eks flere gange var fysisk voldelig mod ham.

Jens fortæller, at han tit følte sig såret, og at han andre gange var direkte bange.

- Jeg var stresset hele tiden. Det var ligesom at gå på glas. Jeg vidste ikke rigtig, hvornår den næste episode kom, hvornår jeg gjorde et eller andet, som hun fandt upassende, stødende eller på anden måde gav hende årsag til at lave en straf.

Jens har været i et forløb hos organisationen Mandecentret efter bruddet med sin eks. Han har tidligere fortalt sin historie til andre danske medier.

Jens' rigtige navn er kendt af redaktionen.

Facebook
Twitter