Jens mistede tålmodigheden: Forlangte selv ny sclerose-behandling

Efter endnu et sclerose-attack besluttede 42-årige Jens Thomsen at se imod udlandet efter en behandling, der kunne stoppe hans sygdom i at udvikle sig.

Jens Thomsen var sidste år den eneste sclerosepatient, der fik en såkaldt blodstamcelletransplantation herhjemme. Udenlandske erfaringer viser, at behandlingen kan være meget effektiv mod sygdommen. (Privatfoto)

Siden 2000 har 42-årige Jens Thomsen været ramt af sclerose. En sygdom, hvor ens eget immunforsvar angriber nervesystemet og svækker førligheden gradvist.

Som med mange andre sclerosepatienter havde de danske læger forsøgt at holde Jens Thomsens sygdom i ro med medicinske præparater.

Men efter endnu et sclerose-attack i starten af 2015 mistede Jens Thomsen tålmodigheden med den medicin, der muligvis ville begrænse udviklingen i hans sclerose, men ikke stoppe den.

- Imens sygdommen skrider frem, læser jeg mig ind på alternative behandlinger. Og der læser jeg så om den her behandling med stamceller og de mirakler, den har gjort ved folk, forklarer Jens Thomsen.

Nulstiller immunforsvaret

Blodstamcelletransplantation til sclerosepatienter, også kaldet HSCT, gives ved, at man tager raske stamceller ud af patienten.

Herefter gennemgår patienten en kemokur, som slår immunforsvaret ned, altså nulstiller det. Endelig bliver de raske stamceller indført i patienten og gendanner et immunforsvar, der ikke angriber patientens nervesystem.

- Jeg læste mig frem til, at det var den eneste behandlingsform, som har en mulighed for at forbedre din score, altså hvor handicappet du er af sclerosen. Og den eneste behandling, der kan stoppe sygdommen fuldstændigt, forklarer Jens Thomsen.

Forlangte HSCT-behandlingen

I starten af 2015 tog Jens Thomsen kontakt til den amerikanske læge Richard Burt i Chicago og svenske læger fra Uppsala, som har gode dokumenterede erfaringer med behandlingen.

Men da han meddelte lægerne på Rigshospitalet, at han ville tage til udlandet for at få behandlingen, blev han til sin egen overraskelse tilbudt at få den i Danmark.

- Jeg havde ikke fået behandlingen, hvis jeg ikke selv havde forlangt den, fortæller han.

Ingen andre i Danmark fik behandlingen i 2015, og ingen har fået den siden Jens Thomsen.

Har ikke haft attaks siden

Det er for tidligt at konkludere, om HSCT-behandlingen har virket for Jens Thomsen nu, et år efter han har fået den. Men han får ikke længere sclerosemedicin, og han har ikke haft nogle attack efter behandlingen.

- Når jeg tænker på, hvordan jeg har haft det det sidste år uden attack, og når jeg tænker på de to år, der var op til behandlingen, så må jeg sige, at behandlingen har gjort det, den skal for mig, siger han.

Derfor håber han, at flere danske patienter som ham vil få behandlingen fremover.

- Jeg synes, det kunne være spændende, hvis der er nogle flere, der kommer frem og får det. Men det er selvfølgelig svært, hvis man ikke ved, at der er noget der hedder HSCT, og det ikke er noget, man får tilbudt, siger Jens Thomsen.

Fakta: Disse patienter kan få glæde af HSCT

  • Sclerosepatienter skal opfylde en række kriterier for at komme i betragtning til HSCT-behandling, også kaldet stamcelletransfusion:

  • Patienten skal have attakvis sclerose og må ikke have sclerose i progressiv form.

  • Patienten skal have prøvet sclerosemedicin og alligevel have tilbagevendende attaks.

  • Patienten må ikke være for gammel og må ikke have haft sklerose i for mange år. I det seneste succesfulde svenske studie var patienterne i gennemsnit 31 år og havde i gennemsnit haft attakvis sclerose i 6 år.

Facebook
Twitter